Læsetid: 5 min.

Fogh – en god kammerat

Fogh-regeringen maler med sine udnævnelser Danmark borgerlig blå. Vi er ved at bryde med tradition for politisk bredde, og det kan udløse et blodbad senere, advarer professor
28. december 2004

Borgerligficering
Når der er møder i TV 2’s bestyrelse, står den borgerlige Niels Boserup ved rorpinden. I formandsstolen i PostDanmark sidder Venstre-manden Fritz Schur Junior. For bordenden i Danmarks Eksportråd finder man den konservative Henning Dyremose. VK-regeringen befolker råd, nævn, bestyrelser og så videre med parti- og åndsfæller. Det viser Informations kortlægning af, hvem der siden regeringskiftet i 2001 har fået de velbetalte poster.
Information har gennemgået lister med hundredevis af navne på de mennesker, som VK-regeringens ministre har nyudnævnt til bl.a. råd, nævn, udvalg samt bestyrelser i hel- og halvstatstlige virksomheder.
Ud fra dette materiale er udvalgt alle dem, som har et kendt politisk ståsted, og som får et samlet honorar på mindst 50.000 kr. om året – poster, som også kaldes ’ben’. Blandt de 22 på Informations oversigt er der kun tre socialdemokrater. De resterende 19 stemmer til højre for midten.
I Folketinget bliver der løftet øjenbryn, når Information præsenterer medlemmer fra oppositionen for listen. Lige fra Dansk Folkeparti til SF falder der knubbede ord. Næstformand for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, siger, at regeringen åbenbart bevæger sig i retning af, at folk for at få velbetalte hverv »skal have partibogen i orden«. Socialdemokraten Jeppe Kofod beskylder direkte Fogh for »kammerateri«.
Den erfarne folketingspolitiker for SF Aage Frandsen siger: »Det er mangefold værre med kammerateri under Fogh, end det nogensinde var under Nyrup i 1990’erne. Socialdemokraterne vidste, at de konstant var under mistanke for at hjælpe deres egne, og måske derfor var socialdemokraterne i hvert fald landspolitisk mere tilbageholdne med kammerateri.«

Boomerang-effekt
Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, forsvarer VK-regeringen: »Da socialdemokraterne havde regeringsmagten udpegede ministrene den ene socialdemokratiske borgmester efter den anden til forskellige poster, så jeg kan ikke se, hvorfor VK-regeringens ministre skulle holde sig tilbage med at udpege partifæller. Dertil kommer, at VK-regeringen i modsætning til den tidligere socialdemokratisk ledede har gennemført fuld åbenhed om de ansatte spindoktorer i ministerierne. Før i tiden blev folk ansat, fordi de havde partibogen i orden, uden at offentligheden blev oplyst om det.«

Partifæller de bedste?
Grundlovsdag 2001 kastede Fogh med verbale sten efter de daværede socialdemokratiske ministre ved at beskylde dem for »kammerateri« og »magtarrogance.«
Men Foghs ministre har ikke været bedre end deres forgængere. Det mener forvaltningseksperterne og professorerne Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet, og Tim Knudsen, Københavns Universitet, samt forfatteren til den politiske thriller Kongekabale, Niels Krause-Kjær, der også er tidligere chef for den konservative pressetjeneste.
Grønnegård Christensen siger:
»Jeg tror ikke, at denne her regering er hverken bedre eller værre end SR-regeringen, når det gælder udnævnelser. Derfor rammer udtalelser som dem, Fogh kom med Grundlovsdag 2001, altid før eller senere ham selv i nakken.«
Aage Frandsen har stillet nogle såkaldte paragraf 20-spørgsmål om VK-ministrenes udnævnelser, fordi han mener, at »der er noget at komme efter«.
»Når jeg ser Informations liste, og hvad jeg ellers kender til regeringens udnævnelser, så undrer det mig, at der er så mange partifæller, som lige præcis er de mest velkvalificerede til de pågældende poster,« siger Frandsen.
På den anden politiske fløj sidder Peter Skaarup (DF) og understreger, at det frem for alt må være folks kvalifikationer, som afgør, om ministre peger på dem: »Jeg vil ikke desavouere de personer, som regeringen har udnævnt. De kan godt være kvalificerede allesammen. Men det ser mærkeligt ud, at regeringen har talt så meget om at bekæmpe smagsdommere, når den så samtidig udnævner så mange partifæller og andre af borgerlig observans.«
Trafikminister Flemming Hansen (K) har delt en del poster ud f.eks. til partifællerne Pernille Sams og Henning Dyremose. Trafikministeren siger: »Jeg ser på kvalifikationer før partifarven. Man kommer ikke igennem regeringens ansættelsesudvalg, hvis ikke man har sagligt begrundede ansøgninger.«
Venstre-spydspidsen Jens Rohde mener, at det kan være særdeles velbegrundet, når ministre udvælger partifæller.
»Jeg har fuld forståelse for, at Brian Mikkelsen (konservativ kulturminister, red.) vælger at udpege borgerlige personer til poster inden for kulturens verden. Han vil gerne have gennemført en bestemt politik på området, og det får han jo ikke SF’ere til,« siger Rohde.
Socialdemokraten Kofod mener, at SR-regeringen var bedre til at udnævne politiske modstandere og siger: »Hvis man sammenholder den nuværende regerings udnævnelser med den forhenværende SR-regerings, tror jeg, at man dengang så større politisk bredde. Eksempelvis er formanden for Den Liberale Erhvervsklub, Fritz Schur Junior, og Palle Simonsen, konservativ og tidligere minister, blevet udpeget til vigtige poster af SR-ministre.«
Rohde ser ikke nogen grund til, at VK-ministre skal række hånden ud til oppositionen og siger:
»I bestyrelser drejer det sig ikke om at have bredde i holdninger. Det vigtigste er bredde i viden.«
Kofod mener, at ministrene bør få tilkendegivelser fra de politiske ordførere på deres område, før ministrene udnævner folk til centrale poster. Hertil siger Rodhe:
»Hvis nogle i Folketinget har problemer med den måde, udnævnelser foregår på, så kan de jo bare fremsætte lovforslag, så det bliver udvalg i Folketinget i stedet for ministre, der udvælger folk.«

Blodbad efter valg
Hvis ikke regeringen gør sig større anstrengelser for at tænke politisk bredt ved udnævnelser, vil der efterhånden være folk af borgerlig observans på hovedparten af nøgleposter i landets ca. 210 råd og nævn samt de omkring 20 hel- og halvstatslige selskabers bestyrelser.
En sådan borgerlig dominans kan føre til, at der vil ske en meget stor udskiftning af personer efter et regeringsskifte, mener professor Tim Knudsen.
Han drager en forsigtig parallel til den store personudskiftning, et præsidentskifte fører til i USA, og siger:
»Vi må nok regne med, at der i en del år fremover i Folketinget bliver ført blokpolitik som nu, hvor VK-regeringen til tider kun støtter sig til Dansk Folkeparti. Denne blokpolitik kan meget vel smitte af i forhold til udnævnelser. Resultatet kan blive, at når der kommer et regeringsskifte, så kommer der også et ’blodbad’ i råd, udvalg, bestyrelser og så videre.«

FAKTA
Kommentarer til grafik
*Note: Der i visse tilfælde tale om cirkabeløb, da honoraret f.eks. kan være afhængigt af mødeaktiviteten. På listen er kun folk med et årligt honorar på mindst 50.000, hvilket udelukker nogle markante borgerlige, f.eks. Britta Schall Holberg (V), Peter Wivel, Lars Barfoed (K), Peter Kurrild Klitgaard, Laurits Tørnæs (V) og Jørgen Ejbøl. En række personer med et honorar over 50.000 kr. er udeladt af listen – f.eks. de medlemmer af DR’s bestyrelse, som er indstillet af politiske partier, og en række erhvervsfolk, som holder deres politiske overbevisning for sig selv, f.eks. Mogens Munk Rasmussen (formand DR), Jens Stephensen (Formand BornholmsTrafikken), Leif Juul Jørgensen (næstformand Scandlines) og Kaare Vagner (næstformand BaneDanmark). Tak til www.dicar.dk for teknisk assistance.

Kilder: Svar på §20-spørgsmål 2803-2807 stillet i Folketinget (samlingen 2003-2004), oversigten Statens Selskaber 2004 fra Finansministeriet, ministerier, enkeltpersoner og hjemmesider bl.a. http://danmark.dk

Research: Iver Houmark Andersen og Tomas Skov

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her