Læsetid: 1 min.

FOLK

18. december 2004


Julepræst
Pastor Jesper Oehlenschläger holder i dag juleprædiken i stormagasinet Fields på Amager, der også har mange andre slagtilbud.

Nisser
Bo Holten dirigerer kl. 11.30 i morgen Odense Symfoniorkester. Det foregår i Carl Nielsen-salen i koncerthuset, hvor et nissekor af 250 skolebørn synger julen ind. Dem holder Alice Granum til ilden med en grødske/taktstok. Sopranen Susanne Elmark er solist.

Julemand
Foreningen Europæisk Ungdom har inviteret en ægte tyrkisk julemand til at dele gaver ud i dag i København. De unge vil have Tyrkiet med i EU – derfor. Julemanden kommer nemlig fra Tyrkiet, ligesom kalkunen, der på engelsk hedder turkey. Eller hvordan?

Santa Lucia
Santa Lucia, resterne altså, er kommet hjem til Sicilien fra Venedig, hvor gondoliererne gennem århundreder sang til hendes pris. Hun, der er kaldt ’den mest kidnappede helgen i paradis’, fik på Sicilien en…helgenmodtagelse med tusinder i gaderne.

Kinesere
I morgen er det 20 år siden, den britiske og kinesiske regering underskrev den historiske aftale Joint Sino-British Declaration om at give kineserne Hong Kong tilbage. Overgangen fandt sted i 1997 i relativ fordragelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her