Læsetid: 2 min.

Forfatning for miljø

15. december 2004

EU
Bæredygtig udvikling kan kun opnås på globalt plan. Miljøproblemer er grænseoverskridende. Der må laves fælles regler for miljø- og forbrugerbeskyttelse, fordi de fleste af de produkter, vi kan købe, er fremstillet udenfor Danmark.
EU er indtil videre den eneste organisation, som kan påtage sig denne rolle. EU kan nemlig træffe mange beslutninger ved flertalsafgørelse og kan gribe til sanktioner mod de, der ikke lever op til beslutningerne.
Det er langt fra altid EU lever op til sit ansvar over for at løse globale miljø- og udviklingsproblemer. Et af de værste eksempler er landbrugsstøtten og de høje toldmure for f.eks. sukker. Men ser man globalt på det, er der ingen tvivl om, at EU på de fleste andre områder trækker i den rigtige retning. Det gælder f.eks. Kyoto-aftalen, Basel-konventionen mod eksport af farligt affald, Biodiversitets-konventionen om bevaring af verdens dyre- og plantearter, fremme af vedvarende energi, begrænsning af gensplejsning og hormonkød. På alle områder har EU stået for større hensyntagen til miljø og sundhed, mens USA har stået som fortaler for gammeldags eller risikobetonet teknologi.

Færre hindringer
Set fra et dansk synspunkt er der desværre stadig felter, hvor EU lægger hindringer i vejen for miljømæssige fremskridt. Men de bliver stadig færre. I stadig flere tilfælde har EU tvunget Danmark til at hæve sin miljømæssige standard. Det gælder f.eks. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, hvor vi næppe havde fået så mange beskyttelsesområder, hvis det havde været op til national dansk beslutning.
Men der er behov for, at EU får endnu bedre mulighed for at handle. Det kan gøres ved at indføre flertalsafgørelser ved beslutninger af betydning for global bæredygtig udvikling samt give EU-Parlamentet øget indflydelse. Erfaringen viser, at Europa-Parlamentet som hovedregel varetager miljø og globale hensyn bedre. Det er ikke en regel uden undtagelser, men Parlamentet præges af, at det står mere direkte til ansvar over for vælgerne. Samtidig er dets beslutningsproces helt åben.
Hvad betyder forfatningstraktaten så i denne sammenhæng? EU-parlamentet får mere indflydelse, bl.a. på landbrugsspørgsmål. Det betyder øget åbenhed, hvilket giver mulighed for forøget pres for at indrette en mere globalt ansvarlig landbrugspolitik. Det bliver uden tvivl en lang og sej kamp, men redskaberne hertil bliver lidt bedre med forfatningstraktaten. Energiområdet opprioriteres og også her får Parlamentet indflydelse. Formålet er bl.a. at fremme energi-effektiviteten og udvikle nye vedvarende energikilder. Selvom der fortsat gives mange penge til atomkraft, vil selve traktaten nu understøtte øget satsning på vedvarende energi og besparelser. Det er et skridt i den rigtige retning. Desværre slap vi ikke af med Euratom-traktaten i denne omgang. Men det er fortsat muligt at ændre i den, og fem lande har opfordret til, at den ændres – desværre er den danske regering ikke med! Alt i alt indebærer traktaten nogle få direkte fremskridt, hvad angår miljø og bæredygtig udvikling, herunder vedvarende energi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu