Analyse
EUs dør står på klem for Tyrkiet, og under topmødet i dag ventes døren at blive åbnet lidt mere om end med en stribe betingelser. Men når tyrkerne kommer nærmere, bliver de mødt med en række modargumenter. Et af de vægtige er, at der simpelthen er for mange tyrkere. Denne kendsgerning kan især blive brugt imod tyrkerne, når den nye forfatning træder i kraft. Konsekvenserne af det tyrkiske EU-medlemskab bliver »meget tungere« med den nye forfatning end med det nuværende system, siger Giscard dEstaing, den tidligere franske præsident og »forfatningens fader«. I halvandet år stod han i spidsen for det konvent, der udarbejdede forfatningen. »Ved et medlemskab vil Tyrkiet blive det mest folkerige land i EU og få den største stemmevægt i Rådet,« siger han til avisen International Herald Tribune.
Det dobbelte flertal
Dette argument er ikke fremme på forhandlingsbordet i disse dage. Det er blevet udarbejdet i EUs baglokaler, der, hvor skitsen til forfatningen blev tegnet.
Med den nye forfatning og dens dobbelte flertal bliver der lagt meget større vægt på selve befolkningstallet. For at finde et kvalificeret flertal, skal der fremover være 55 procent af landene, der tilsammen har 65 procent af befolkningen. Og når Tyrkiet til den tid udgør omkring 15 procent eller mere af EUs befolkning, er regnestykket skræmmende. Til sammenligning udgør Danmark omkring en procent af befolkningen i et udvidet EU. Det dobbelte flertal »er en regel, vi ikke kan lave om på«, siger Giscard til Herald Tribune. Og reglen er aldeles ikke tilfældig, hævder den tidligere spanske udenrigsminister, Ana Palacio, der sad med i den gruppe, der skrev skitsen til forfatningen. »Jeg vil sige, at forslaget blev ikke lagt frem i uskyldighed. Jeg var medlem af konventet, jeg ved, hvad jeg taler om,« siger Ana Palacio ifølge Herald Tribune. »Jeg mener, at EU har stærke interesser i at have Tyrkiet som medlem. Men med reglerne om dobbelt flertal har Tyrkiet ikke nogen chance for nogensinde at blive medlem,« siger hun. I dag er der godt 70 millioner tyrkere, hvilket automatisk spiller landet ind på en solid andenplads lige mellem Tyskland og Storbritannien. FNs befolkningsprognose spår, at der vil være omkring 85 millioner tyrkere i 2020. EUs hidtil største land, Tyskland, har 82 millioner indbyggere og der bliver snarere færre end flere tyskere i disse år.
Et andet EU
Hvorvidt Giscard dEstaing og Palacio får ret i deres spådomme om, at forfatningens nye magtfordeling er en knap synlig, men næsten uoverstigelig forhindring for tyrkisk medlemskab, kan der kun gisnes om lige nu. De store gamle EU-lande Tyskland og Frankrig har tradition for at nyde og udnytte deres position som EUs store spillere. Vil de tillade en stærk konkurrent? Vil Tyskland med sin voksende selvtillid have lyst til at opgive rollen som EUs største? Alt tegner til åbning af forhandlinger, alligevel er tyrkisk medlemskab ikke lige om hjørnet, aller tidligste dato vil være om 10 år. Og »om 10-15 år er det et helt andet Tyrkiet, end det vi kender i dag«, spåede statsminister Anders Fogh Rasmussen i går i forbindelsen med topmødet.
Men bliver det store spørgsmål i de kommende år ikke, hvilket EU Tyrkiet bliver medlem af?
