Læsetid: 3 min.

’Det forpligter at være ateist’

Det unge socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Frederiksen fortæller om den gudstro, der tager ansvaret fra mennesker
27. december 2004

Derfor tror jeg ikke på Gud
»Hmm. Ja. Hvorfor tror man ikke? – På dét? Eller på Ham? Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor det var naturligt at gøre. Og jeg har ikke turdet lægge mit liv i hænderne på én, jeg ikke har set i øjnene.«
Ordene kommer fra Mette Frederiksen, 27 år og folketingsmedlem for Socialdemokraterne.
– Du har aldrig troet på Gud?
»Nej. Jeg har været i kirken. Det har været et naturligt sted at komme, for jeg er faktisk medlem af FDF og har været aktiv dér i mange år.«
Det siger Mette Frederiksen med henvisning til ’de grønne spejdere’ – Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, der på sin hjemmeside præsenterer sig som omfattende »30.000 børn, unge og voksne« i »et kristeligt børne- og ungdomsarbejde med rødder i folkekirken«.

Kirkegift uden tro
»Mit engagement i FDF betød, at jeg kom i kirken. Det gør jeg også gerne i dag. Jeg er jo gift der for eksempel.«
– Kan man gifte sig i Folkekirken, når man ikke tror på Gud?
»Ja. Jeg lever da stadigvæk. Så det må være et overbevisende ja.«
– Kan du sige dig helt fri for en gudstro?
»Ja. Det mener jeg helt bestemt, jeg kan sige mig fri for.«
– Hvordan oplever du så gudstjenesten?
»De fleste – synes jeg – er kedelige. For sådan én som mig er de ikke særlig vedkommende. Men rummet er jo sympatisk. Ja, budskabet kan da også være sympatisk. Ikke alle, men mange. Jeg vælger også mine præster med omhu. Men kirkerummet er et fascinerende sted at træde ind i. Det gør noget ved os.«
– Hvad gør det ved en ateist?
»Der er i hvert fald en ro. Der er noget eftertænksomhed. Du falder ned. Det er der ikke mange andre steder, du gør. Ikke fordi jeg ofte sidder i det rum.«
– Er det ensomt at være ateist?
»Ikke i mit tilfælde.«
– Som ateist er man jo ganske alene verden?
»Er man det? For mig at se er det nærmest det modsatte. Det er enormt svært at forklare, hvorfor man ikke tror på Gud. Men der må være sket noget i mit liv, der gør, at jeg ikke har kigget den vej. Det
er ikke noget, man nødvendigvis selv kan pege på. Der må være nogle ubekendte. Men det er også et valg. For mig er det uforpligtende at tro på Gud. Jeg synes, det forpligter mere, at jeg ikke tror på Gud.«
– Forpligter dig til hvad?
»Dels i forhold til mig selv: At jeg ikke overlader beslutninger om mig selv til noget andet end det håndgribelige. Der er kun mig selv til at tage ansvaret. Men det forpligter mig også i forholdet til andre mennesker. Hvis ikke der er ’nogen’ til at redde tingene, er der jo kun mennesker tilbage.«
»Jeg tror, de fleste som børn har haft lyst til at tro på Gud. Jeg kan huske, jeg tidligere i mit liv har tænkt, at hvis der var en Gud, så ville han have haft gjort sit arbejde ualmindeligt dårligt på det afrikanske kontinent. Der er kun én selv til at tage ansvaret.«
– Danner en ateist et billede af den Gud, man ikke tror på?
»Neeej... Det tror jeg ikke. Når jeg stadig er medlem af Folkekirken, skyldes det, at der er et budskab i den kristne tro, som jeg godt kan tilslutte mig. Men der er jo mere i det end det. Og det er dér, jeg ikke kan være med.«
– Er der forskel på én, der ikke tror på den kristne Gud, og én, der ikke tror på islams Gud?
»Det véd jeg ikke. Jeg tror grundlæggende på, at der ikke står noget over mennesker. Og dyr – for den sags skyld.«

SERIE
Derfor tror jeg ikke på Gud
*Hvorfor tror du ikke på Gud? Det spørgsmål har Informations Ingeborg Brügger og David Rehling stillet en række danske ateister. Tidligere interview blev bragt den 17., 21. og 24. december. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her