Læsetid 5 min.

Forskere slås om social arv

Begrebet ’negativ social arv’ er misvisende og kan virke stigmatiserende, mener flere af landets førende forskere. Andre forsvarer begrebet
23. december 2004

Negativ social arv
Begrebet ’negativ social arv’ er blevet et diffust, socialpolitisk overbegreb, som man skal være varsom med at bruge. Så langt er fire af landets førende forskere i social arv enige.
Til gengæld er de langt fra enige om, hvad udbredelsen af begrebet betyder i praksis, og hvordan socialforskere bør undersøge fænomenet og fremlægge deres resultater.
Som beskrevet i Information i fredags argumenterer sociologerne Morten Ejrnæs og Per Nørrung i bogen Social opdrift – social arv for, at kun en forsvindende lille del af børns sociale problemer kan forklares med forældrenes problemer, og at der derfor bliver brugt alt for mange ressourcer på at forske i social arv.
Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker på Socialforskningsinstituttet og en af landets førende forskere i social arv, forstår ikke den kritik.
Han erkender, at forskningen i social arv kun forklarer en lille del af børns sociale problemer, men mener, at den har en væsentlig funktion.
»Hvis man skulle følge deres tankegang, så ville man jo aldrig have fået indført sikkerhedsseler i bilerne i Danmark, for der køres millioner af kilometer uden uheld. Men hvis sikkerhedsseler kan redde nogle få, så er den lille forbedring værd at tage med,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Kun ved at undersøge en række faktorers betydning for børns opvækst kan man ifølge Mogens Nygaard Christoffersen opdage forhold, som det er nødvendigt at være særlig opmærksom på, og som man i andre forskningsprojekter kan undersøge nærmere.

Slagsmål om ord
Den opfattelse deler Martin Munk, ligeledes seniorforsker på Socialforskningsinstituttet og forsker i social arv. Han ser desuden striden om begrebet ’den sociale arv’ som et slagsmål om ord og mener ikke, at den enkelte forsker kan kritiseres for, at begrebet er blevet populært blandt politikere og socialarbejdere.
»Men det bliver selvfølgelig et problem, hvis det fører til, at vi bruger 100 mia. kr. på 10 mennesker, som har alkoholproblemer,« siger han.

Forskernes fremstilling
Morten Ejrnæs og Per Nørrung kritiserer bl.a. forskerne for at være kilde til en udbredt brug og misbrug af begrebet ’social arv’ ved at markedsføre ubetydelige udsving som vigtig dokumentation for negativ social arv.
Erik Jørgen Hansen, der som forskningsprofessor på Danmarks Pædagogiske Universitet har udført omfattende forskning i social arv, erkender, at forskere af og til ubevidst fremlægger resultaterne af deres undersøgelser på en uheldig måde.
»I rapporterne har forskerne ofte taget forbeholdene, men de vil naturligvis altid koncentrere sig om nøglepunkterne, og derfor forsvinder forbeholdene i de pressemeddelelser, som de får udsendt fra deres institutter, og de forsvinder når forskerne skal holde foredrag om deres resultater,« siger Erik Jørgen Hansen.
Han mener, at de tal, der vises, og den måde, de vises på, ofte efterlader det indtryk, at der er en kæmpe risiko for, at børnene arver deres forældres sociale problemer.
»Mange forskere har en manglende kritisk sans over for deres egne fremstillinger, ofte fordi bevillingerne siger, at de skal undersøge bestemte ting, og fordi forskerne erfarer, at man meget gerne vil have nogle resultater, som kan pege på, hvad man kan gøre i behandlerapparatet,« siger Erik Jørgen Hansen.

Mister sammenhænge
Niels Ploug, forskningsleder på Socialforskningsinstituttet og leder af forskningsprogrammet ’Vidensopsamling om social arv’, er enig i, at forskernes tendens til at fokusere på socialt belastede familiers øgede risiko for at videregive sociale problemer, kan give indtryk af, at problemerne er større, end de egentlig er.
»Men når vi skal formidle vores resultater, så er folk jo ikke kommet for at høre forbeholdene, og det, vi lærer af professionelle formidlere på alle mulige kurser, er, at vi i hvert fald ikke skal starte med at fortælle om forbeholdene. Så det er svært,« siger Niels Ploug, som ikke ønsker helt at afskaffe begrebet ’social arv’.
»De fleste forskere er enige om, at der i hvert fald uddannelsesmæssigt er noget, der går videre fra generation til generation, så hvis man afskaffer begrebet fuldstændig, vil der jo være nogle sammenhænge, man misser,« siger Niels Ploug.
Netop i forbindelse med den sociale arvs betydning på uddannelsesområdet kommer forskerne til gengæld ofte med synspunkter, som er forældede, mener Martin Munk.

Individualisering
Mange forskere undersøger årgange, som blev født i 1950’erne eller før, men hvor der tidligere var en relativ betydelig negativ social arv med hensyn til uddannelse, har samfundsmæssige forandringer resulteret i, at risikoen for at arve forældrenes uddannelsesniveau er blevet mindre.
»Det er måske en dårlig undskyldning, men forskerne i social arv er som oftest bagud i forhold til lige nu og her. Det har vi en forpligtelse til at gøre opmærksom på, og gør vi det ikke godt nok, er det rimeligt at kritisere os,« siger Martin Munk.
Ifølge Erik Jørgen Hansen er begrebet ’social arv’ især uheldigt, fordi det ofte bliver brugt til at individualisere samfundsproblemer.
»Det giver indtryk af, at der er nogle fejl i det miljø, man er vokset op i, og at man kan rette dem ved at se på, hvad det enkelte individ mangler. Dermed kommer politikerne til at rette indsatsen mod behandling, og fokus føres væk fra de strukturelle forhold i samfundet, som er hovedårsagen til, at problemerne opstår,« siger Erik Jørgen Hansen.
Han mener desuden – ligesom Morten Ejrnæs og Per Nørrung – at udbredelsen af begrebet ’negativ social arv’ blandt socialarbejdere risikerer at føre til en stigmatisering af børn, hvis forældre har sociale problemer, og dermed skabe en selvopfyldende profeti, fordi børnene får lave forventninger til sig selv.
»Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg anser det for ganske sandsynligt, at det er det, der sker,« siger Erik Jørgen Hansen.
Den opfattelse deler Mogens Nygaard Christoffersen ikke.
»Stigmatiseringseffekten mener jeg, at de overdriver helt vildt, og desuden er det forkert at tro, at et begreb har så stor indflydelse på, hvad sagsbehandlerne gør, når de står over for et barn, som er i risiko for at blive belastet af nogle opvækstvilkår,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Han bakkes op af Niels Ploug.
»Morten Ejrnæs og co. ved, at socialarbejderne taler meget om social arv, men det er jo ikke uvæsentligt, om de handler på det, og det kan de ikke påvise,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu