Læsetid: 5 min.

Fronten ligger i Holland

Den ideologiske krig – hvor islamiske fundamentalister står over for de moderate muslimer, de verdslige og de kristne – er lige så farlig som Den Kolde Krig, mener hollandsk redaktør. Lige nu ligger krigens frontlinje netop i Holland, hvor modsætningerne ses mere tydeligt end noget andet sted i Europa
2. december 2004

Europas sjæl
Krigen foregår over hele verden. Men lige nu er det i Holland, den ses tydeligst.
»Vi står i en ideologisk krig, der er lige så farlig som Den Kolde Krig,« siger Gerbert van Loenen, redaktør ved det hollandske dagblad Trouw.
Ifølge van Loenen udkæmper fundamentalistiske islamister en global kamp for at vinde krigen: Over de moderate muslimer, som tolker islam anderledes end ekstremisterne. Over de gennem-verdslige samfund, især i Vesten, som tillader alt i frihedens navn. Over de genfødte kristne, hvis strømninger vinder indpas på globalt plan.
»Det foregår over hele verden. Men vi kan lige nu se den tydeligst i Holland,« gentager Gerberg van Loenen.
Det er naturligvis den hollandsk-marokkanske ekstremist Mohammed B.’s bestialske mord på filmmanden Theo van Gogh den 2. november, som ifølge flere iagttagere har gjort Holland til en frontlinjestat i kulturernes sammenstød. Brændte moskeer, kirker og skoler var i flere uger efter mordet dagligdag, ligesom politi og efterretningstjeneste har foretaget en lang række arrestationer af formodede radikale islamister med ’terroristiske hensigter’. Sammenstødene rammer hårdt i Hollands sjæl, fordi tolerance og gensidig respekt har været nøgleord for livet i Europas mest multikulturelle land og for hollændernes selvopfattelse.
Ifølge Réné Cuperus fra forskningsinstitutionen Wiardi-Beckmanstiftelsen er spørgsmålet imidlertid, om de radikale blandt muslimerne har haft samme opfattelse af livet.
»Jeg tror ikke, det går op for muslimerne, at de er ankommet til det mest liberale land i verden, landet med abort og homoseksualitet,« siger Réné Cuperus.

Journalister misforstår
Netop den store indvandring gennem tiden til Holland er ifølge Gerbert van Loenen en anden grund til, at fronten pludselig er blevet tydeligt her.
»Jeg er ved at blive vanvittig over nogle britiske journalister, som udlægger hollænderne som pludselig intolerante og fjendlige over fremmede. De forstår ikke, at Holland relativt set har taget imod langt flere indvandrere end Storbritannien. Og det er klart, at det alt andet lige øger sandsynligheden for, at der er nogle som ikke bliver ordentligt integrereret eller at der er ekstremister ind imellem,« siger Gerbert van Loenen.
Han mener, at udsigterne til at kunne klare integrationen er blevet lysere i kølvandet på fænomenet Pim Fortuyn, der blev myrdet i 2002 – ni dage før parlamentsvalget. Hans nystartede højrepopulistiske parti Lijst Pim For-
tuyn (LPF) stormede efterfølgende ind i parlamentet med 17 procent af stemmerne og kom i regering med det kristeligt demokratiske CDA og det liberale VVD.
Selv om regeringen brød sammen og siden fortsatte uden LPF er mange af Fortuyns mærkesager blevet gennemført.
»Der er nu blevet indført en begrænsning i indvandringen, således at det bliver nemmere at integrere dem, der allerede er her. Det er sket i overenstemmelse med befolkningens ønsker, og på den måde kan man sige, at demokratiet har virket,« siger Gerbert van Loenen.
Den nye problematik handler først og fremmest om muslimerne blandt Hollands mange forskellige indvandrerbefolkninger. Eller rettere om en lille gruppe af dem. Potentielt radikale elementer kan formentlig kun findes blandt cirka fem procent ud af de cirka en million muslimer i landet med 16 millioner indbyggere.
»Vi har efter mordet på Theo van Gogh set en positiv og konstruktiv debat blandt muslimerne i Holland. Det overvældende flertal er jo moderate, og de mærker selv truslerne fra de radikale,« siger Gerbert van Loenen og peger på Amsterdams viceborgmester Ahmed Aboutaleb og så naturligvis somalisk-hollænderen Ayaan Hirsi Ali, der er gået under jorden på grund af dødstrusler mod hende – blandt andet med referencer til filmen Submission, som koblede islam og kvindeundertrykkelse, og som hun lavede sammen med Theo van Gogh.

Ingen hollandsk krig
Med hensyn til den globale religiøse modsætning mellem de genfødte kristne på den amerikanske højrefløj og så den fundamentalistiske fortolkning af islam, så udspiller denne del af den ideologiske verdenskrig sig meget lidt i Holland.
»Vi har jo mange forskellige kirker og retninger i Holland, men fælles for dem er, at de er moderate og helt verdslige i deres syn på samfundets opbygning,« siger Gerbert van Loenen.
Men han understreger, at selve begrebet at være ’kristen’ også i Holland er ved at vinde frem som det ses i andre lande, såsom Danmark.
»Vi har to politiske kløfter i Holland i dag. Der er den traditonelle højre-venstre kløft. Og så er der kløften mellem kristne og ikke-kristne. Den sidste vinder frem,« siger Gerbert van Loenen.
Han spår derfor, at ministerpræsident Jan Peter Balkenendes kristeligt demokratiske CDA vil samle mange stemmer ved det næste valg – dels på grund af det kristne navn, men også på grund af, at de vurderes som ansvarlige.
»Man skal bemærke, at CDA har været mere afdæmpet i sin reaktion på mordet end de liberale i VVD,« siger Gerbert van Loenen.
VVD-politikere som gruppeformand Jozias van Aartzen og indenrigsminister Johan Remkes var hurtige til at erklære, at der var krig i Holland.
Men ifølge Gerbert van Loenen vil VVD ikke kunne kapitalisere af dette i fremtiden.
»Det lykkedes dem heller ikke sidste gang, selv om de ret beset har været først med at påpege integrationsproblemerne i det hollandske samfund,« siger Gerbert van Loenen.
I 1990’erne var det den nuværende hollandske EU-Kommissær Frits Bolkestein, der som VVD-leder førte spørgsmålet frem.
»Vi vil se en national samling i Holland igen, hvor vi får en traditionel konsensus regering mellem CDA og så socialdemokraterne (PvdA), som vi har haft det så tit,« siger Gerbert van Loenen.
Uden for vil VVD sidde. Store, men uden indflydelse. Det samme vil gælde for den også dødstruede højrepopulist Geert Wilders – af mange set som Pim Fortuyns arvtager.
»Jeg tror, at samfundet vil finde løsninger i konsensus, fordi langt, langt de fleste lægger afstand til den voldelige udlægning af islam, som vi så med mordet på van Gogh. Det vil så blive kombineret med en øget politiindsats mod de radikale,« siger Gerbert van Loenen.

SERIE
Europas sjæl
•Er der plads til Gud i Europa?
I det moderne EU står kirkerne tomme, og både Gud og Allah er bandlyst fra det politiske liv – troede vi. Men netop som verdsligheden så ud til at have sejret, er de religiøse konflikter blusset op i det offentlige rum. Fra striden om EU-kommissær Buttiglione til mord og nedbrænding af moskeer i Holland raser religionskrigen gennem Europa. Læs mere på tema.information.dk/eureligion

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her