energipolitik
»Efter intense forhandlinger er vi nået frem til en meget tilfredsstillende løsning. For forbrugerne betyder det, at der er skabt en stærk aktør på energimarkedet og mere konkurrence om kunderne,« sagde en veltilfreds finansminister Thor Pedersen (V) til Ritzaus Bureau fredag morgen, da de to energiselskaber efter mere end 22 timers uafbrudte forhandlinger blev enige om en fusion.
Sammen bliver det statslige olie- og naturgasselskab, DONG, og det jysk-fynske kraftværksselskab, Elsam, Danmarks største energiselskab. Fusionsaftalen er ikke offentliggjort, men afventer grønt lys fra selskabernes kompetente organer, de politiske partier (minus Enhedslisten) og fra Konkurrencestyrelsen, som har tre måneder til at svare. Efter en orientering hos Thor Pedersen fredag formiddag hilste flere partier fusionen velkommen: »Det ser godt ud,« sagde Martin Lidegaard (R), mens tidl. energiminister Svend Auken fandt, at fusionen »er god for konkurrencen og beskæftigelsen.«
DONG: Fedet op til salg
Ganske andre toner lyder fra professor i energiplanlægning Frede Hvelplund på Aalborg Universitet: »En sort tid for dansk energipolitik,« siger han med henvisning til, at fusionen efter al sandsynlighed vil betyde dyrere el- og varmepriser for forbrugerne, mindre borgerindflydelse på energipolitikken samt gøre det (endnu) sværere at gennemføre en bæredygtig, samfundsmæssig energiplanlægning: »Man overser let, når der tales så meget om et stort dansk energiselskab, at det reelle formål med fusionen er at gøre DONG mere værd som salgsobjekt. Regeringen kan så bruge indtægterne f.eks. til at nedsætte personskatten,« siger han og henviser til, at regeringen vil sælge op til 49 procent af DONG-aktierne.
De to mest oplagte købere vil være enten svenske Vattenfall eller tyske E.ON, der ejer bl.a. svenske Sydkraft, mener Hvelplund: »Begge energifirmaer har et særdeles dårligt generalieblad, når det gælder en energiforsyning, som baserer sig på vedvarende energi,« siger han. I Sverige har Vattenfall således ifølge Hvelplund »gjort alt, hvad de kan« for at forhindre udbygning af vindmøller, mens E.ON bl.a. med klager til EU-Kommissionen har forsøgt at forhindre udbygningen af vedvarende energi i Tyskland. »De to selskaber er mere interesseret i at tjene penge på kul og a-kraft end på at bygge vindmøller. Hvis de køber DONG, kommer de også til at eje en del af ELSAM, og derigennem får de indflydelse på udbygningen af vindkraft i Jylland og på Fyn,« siger han.
Farvel til indflydelse
Hvelplund ser også et demokratisk tab: »Beslutningerne om fremtidens energipolitik fjernes fra demokratisk strukturer som Folketinget og kommunerne og overlades til markedet,« siger han. Samme synspunkt har energikonsulent Klaus Illum, der for forlaget Ingeniøren har udarbejdet redegørelsen om Energiøkonomi 2005-2030: »Man er fra politisk hold stoppet med at tale om energiplanlægning, i stedet taler man i det energipolitiske forlig fra foråret om »perspektiver for den fremtidige energiforsyning«. Sammenholder man det med, at udenlandske energiselskaber kan købe sig massivt ind på den danske energiforsyning, så bliver Folketinget spillet af banen på et afgørende område,« vurderer Illum. Anders Hjort-Jensen fra Forbrugerrådet opfordrer heller ikke forbrugerne til at hæve armene i sejrsrus: »Liberaliseringen af elsektoren har i virkeligheden ført til koncentration. Aldrig før har der været så få selskaber,« siger han og peger på, at Thor Pedersen skal varetage to modsatrettede hensyn. På den ene side opnå den bedst mulig pris for DONG, på den anden side varetage hensynet til, at forbrugerne, herunder adgang til billigere energipriser gennem konkurrence. »Vi frygter, at det første hensyn vejer tungere end det andet, når man danner en mastodont, der selv dækker hele forsyningskæden fra gasudvinding over kraftværker frem til forbrugerne,« siger han. Fusionen mellem DONG og Elsam vil ifølge Frede Hvelplund med statsgaranti føre til højere elpriser: »Hidtil har danske elpriser før skat været blandt Europas laveste. Det har også betydet lave priser for små og mellemstore erhvervsvirksomheder,« siger han og peger på Sverige og Tyskland, hvor Vattenfall og E.ON sælger til højere pris og kun giver rabat til de allerstørste virksomheder.
