Læsetid: 4 min.

Globalisering giver udvikling, ikke afvikling

29. december 2004

Et flertal af befolkningen frygter, at globaliseringen og en svulmende stat undergraver det danske velfærdssamfunds fremtid. Frygten står i paradoksal modsætning til årets linde strøm af rapporter, som viser, at globaliseringen og velfærdsstaten hidtil har styrket dansk erhvervsliv.
Kilden til frygten for globaliseringen er let at få øje på: Torsdag den 21. oktober meddelte LEGO’s direktion eksempelvis, at 1.000 af virksomhedens ansatte ville få en fyreseddel i nærmeste fremtid.
Begrundelsen var et svigtende salg på det amerikanske og japanske marked. Samtidig indledte den kriseramte legetøjskoncern forhandlinger om at flytte en del af produktionen til Kina.
Samme morgen, som den nedslående nyhed om LEGO ramte Billund, meddelte den svenske Electroluxkoncern, at den overvejede at flytte sin produktion af tørretumblere fra Danmark til Thailand. 230 af de ansatte på fabrikken i Tommerup på Fyn ville i så fald miste deres job.
Lidt senere på dagen fyrede en af landets største producenter af fyrretræsmøbler, Licentiakoncernen, 65 af sine ansatte i Thy. Det skete, fordi Licentia flyttede sit pakke- og distributionscenter til Polen for at komme tættere på sine kunder.
Alle tre virksomheder, med LEGO som glitrende brillant i eksempelsamlingen, har haft vital betydning for et lokalområde i Danmark, dvs. for beskæftigelse, indkomster, skatteniveau, standarden for den kommunale service mv. Derfor fik fyringerne helt berettiget stor opmærksomhed i medierne.

Globaliseringsdebattens dystre toner skyldes i høj grad, at enkeltstående tilfælde som ovenstående tages til indtægt for, at Danmarks konkurrenceevne svigter. Men det er overhovedet ikke tilfældet.
I analysen ’Industriens outsourcing og globalisering fra 1966-2003’ fra oktober måned konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at Danmark foreløbig har vundet på globaliseringen. Globalisering betyder nemlig ikke kun, at danske virksomheder nu køber møtrikker i Singapore i stedet for i Slagelse. Det betyder også, at asiaterne får råd til at købe flere danske varer, samt at udenlandske virksomheder bruger danskproducerede elementer i deres produktion.
Hidtil har danske virksomheder været i stand til i stadig højere grad at afsætte deres produktion på udenlandske markeder. Denne udvikling har været stærkere end samme periodes outsourcing, dvs. kraftigere end væksten i importen af underleverancer til dansk produktion og udflytningen af produktion fra Danmark.
Erhvervsrådets konklusioner er helt i tråd med rapporten ’Dansk Erhvervsstruktur’, som Økonomi- og Erhvervsministeriets tænketank udsendte i foråret, og med Dansk Industris rapport om ’Globale muligheder og vækst’. Beskæftigelsen har aldrig
været højere end fra 1999 og frem til i dag, selv om globaliseringen i samme periode har været mere intens end nogensinde tidligere.
De økonomiske vismænd opgør antallet af tabte arbejdspladser i forbindelse med udflytning af produktion til under 5.ooo hvert år. Et forholdsvis beskedent antal set i forhold til de 260.000 job, der årligt nedlægges – samtidig med, at der oprettes cirka det samme antal nye job.
Der er tale om udvikling, ikke afvikling, en dynamisk proces, hvor vidensintensiteten – som begrunder, at en danskers lønniveau er mangefold en kinesers – stiger. Ifølge Dansk Industri er antallet af ufaglærte job således faldet med knap 100.000 fra 1994 og frem, mens beskæftigelsen blandt faglærte og højtuddannede er steget med 160.000 i samme periode.
At Danmark nyder godt af globaliseringen skyldes i høj grad den offentlige sektor, mener World Economic Forum. I organisationens årlige rating af 104 landes konkurrenceevne placerer 8.700 internationale erhvervsledere nok en gang de fem skandinaiviske lande på top-ti-listen. Finland indtager for tredje år i træk førstepladsen, Danmark er nummer fem. De små nordiske omkostningstunge, skattefinansierede velfærdssamfund klarer sig lige så godt som USA og Singapore.
I bedømmelsen af kvaliteten af landenes offentlige institutioner indtager Danmark en førsteplads. Det skyldes et velfungerende og ukorrupt demokrati, retsvæsen, sundhedsvæsen og postvæsen, det skyldes, at det offentlige behandler virksomheder lovmedholdigt og hjælpsomt, det skyldes en stor grad af økonomisk lighed i samfundet samt politikernes troværdighed og grundlæggende fornuftige økonomiske politik.
Til gengæld mener de internationale erhvervsledere, at dansk erhvervsliv halter bagefter, når det gælder forståelse af det internationale marked og markedsføring – hvilket trækker Danmark ned på en femteplads i den samlede rating.
Bogstavelig talt betaler det sig altså at have en veludviklet offentlig sektor. Bogstavelig talt betaler det sig at have et højt skatteniveau og omfordele store summer. Bogstavelig talt betaler det sig at gøre det let at fyre folk og lade staten udbetale om ikke en fyrstelig, så dog en relativ høj understøttelse. Selvfølgelig i kombination med en solid nationaløkonomi og høj grad af teknologisk og social omstillingsevne.
Den hidtidige succes er ingen undskyldning for lade være med at tage fat på nødvendige reformer af uddannelsesystemet – lige fra Folkeskolen og hele vejen op. At globaliseringen som helhed gavner dansk beskæftigelse og økonomi, må heller aldrig skygge for, at nogle, især ufaglærte, kommer i klemme i samfundets nådesløse omstillingsproces. De har krav på, at samfundskollektivet prioriterer
regional erhvervsudvikling og oprettelse af den slags job, som kun bliver realiseret med jobtilskud – uanset, hvor meningsfyldte de er.

fris

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her