Læsetid: 5 min.

Guddommelig indgriben

Den katolske kirke har en stærk lobbyorganisation i Bruxelles. Alligevel vil de nye religiøse strømninger ikke være til fare for den fri abort. Europa er tværtimod tættere på total lovliggørelse
30. december 2004

EUROPAS SJÆL
Den amerikanske præsident, George W. Bush, optrådte ved flere lejligheder under den seneste valgkamp ved flere pro-liv-arrangementer, og abortdebatten blussede op i USA. Det samme er sket i Europa, hvor Portugal, Irland, Polen og Malta stadig har forbud mod abort. Men denne fornyede debat betyder ikke nødvendigvis, at den fri abort er i fare i Europa, selv om den katolske kirke i mange år har haft stor indflydelse på det politiske plan.
Religionsforsker ved Københavns Universitet Lene Sjørup forklarer, at den katolske kirke allerede har oddsene imod sig:
»EU er bygget på de franske principper om, at kirke og stat skal være adskilt, og det er de værdier, der går igen, når der formuleres love på EU-plan,« siger hun.
Lene Sjørup har undersøgt Vatikanets indflydelse i både FN og EU og beskrevet den i artiklen »Lobbyer den katolske kirke i Bruxelles?«. Og hun svarer selv »ja« til spørgsmålet:
»Det foregår gennem flere forskellige kanaler. For det første er der jo et stort flertal af katolske politikere i EU, kommissionsformændene har været katolikker. For det andet har den katolske kirke en lobbyorganisation i
Bruxelles, COMECE, hvor de europæiske biskopper er repræsenterede.«
COMECE har til formål at undersøge politiske processer og følge op på dem gennem kontakter i EU og blandt andet mødes med EU-Parlamentets ledere, hver gang der skiftes formandsskab.
»Det giver gode indflydelsesmuligheder. Og for det tredje findes der et stort katolsk ngo-miljø, som modtager bevillinger fra EU, og som repræsenterer katolske holdninger,« siger Lene Sjørup.
Som eksempel på en situation, hvor biskoppernes lobbyister har været på arbejde, henviser Lene Sjørup til formuleringen af den europæiske forfatning.
»Her har den katolske kirke ikke alene arbejdet for, at EU skulle defineres som kristen, men også for at få begreber som ’retten til liv’ flettet ind,« siger hun.
Hun forklarer, at netop sådan en formulering er vigtig for den katolske kirke.:
»I Danmark, hvor abortdebatten ikke er så udtalt, har man opfattet det som udtryk for ’retten til frihed’ eller ’retten til at arbejde’, men i virkeligheden er det et meget værdiladet begreb, der er formuleret af abortmodstandere. At inkludere det i traktaten ville have stor signalværdi for den katolske kirke.«
Men det lykkedes ikke at få formuleringen med i traktaten.

’Women-on-Waves’
I Europa er der en meget stærk fri abort-bevægelse. Derfor er aborten i de lande, hvor den allerede er indført, ikke i fare. Hollandske Women-on-Waves er et eksempel på en meget aktiv organisation i kampen for fri abort. Aktivister sejler ud på skibet ’Borndiep’ og kaster anker i internationalt farvand, hvor en gynækolog, en læge og en sygeplejerske ombord tilbyder abort til kvinder i lande, hvor det ellers er strafbart.
Professor ved Leiden Universitet i Holland Joyce Outshoorn forklarer, at en af grundene til, at initiativet netop opstår i Holland, er at landet traditionelt opfatter sig som ’Nederland Gidsland’ – Holland som oplyst foregangsland.
»Der er en arv fra kolonitiden, hvor hollændere opfattede sig som missionærer, der skulle oplyse den lokale befolkning. Women-on-waves passer meget godt ind i den tradition,« siger hun.
Joyce Outshoorn fortæller, at der i Holland meget tidligt var et opgør med den katolske kirke:
»I 1960’erne støttede den hollandske romersk-katolske kirke en række gennemgribende reformer og skilte sig af med konservative traditioner. Da Pave Paul VI ((1963-1978, red.) senere forsøgte at modarbejde de reformer, stemte mange hollandske katolikker med deres fødder og forlod kirken.«
Det resulterede i, at kirken mistede en del autoritet, og katolikkerne i Holland deler ikke Vatikanets holdning i spørgsmål som prævention og abort.
»Faktisk støttede det kristne demokratiske parti forslaget om at lovliggøre abort i 1981,« fortæller hun.

Uvilje mod religion
At europæiske politikere i stigende grad anvender religiøse diskurser, som for eksempel den vragede justitskommissær Rocco Buttiglioni gjorde det, skyldes blandt andet konfrontationen med islam, mener Lene Sjørup:
»Vi er blevet nødt til at nytænke vores religiøsitet, efter vi er blevet konfronteret med den stærke politiske islam, og derfor er religionen blevet et argument i politiske fora,« siger hun.
Men selv om en ny religiøs diskurs er opstået, så mener Lene Sjørup ikke det får umiddelbare konsekvenser for den politik, der føres:
»Det var jo helt åbenlyst, da Buttiglione blev forkastet af EU-Parlamentet: Der er en uvilje mod at lade religion influere på politik, så selv om den katolske kirke er meget stærkt repræsenteret i EU, så påvirkes Europas borgere mere indirekte af den, bl.a. gennem sundhedssystemet, der i mange lande er katolsk domineret. Men den har også en positiv betydning. Den katolske kirke har ofte virket som en dygtig diplomat i konfliktsituationer,« siger hun.
Men indflydelsen kan også have en negativ effekt.
»På udviklingsområdet kan den katolske kirkes indflydelse være med til at forværre situationen. Mange ngo’er er katolske og derfor abortmodstandere. Der er jo ingen, der er tilhængere af abort, men i udviklingslandene er en abort ofte kvinders eneste udvej,« fortæller Lene Sjørup, der selv har lavet feltarbejde i Chile.

Polen på vej
Joyce Outshoorn fra Holland er enig med Lene Sjørup i, at den frie abort ikke er decideret truet af den nye religiøse diskurs. Hun forudser endda, at abort snart vil blive lovliggjort i Polen: »Der diskuteres netop nu en mere liberal lov i Senatet, og det sender et signal om, at man er påvirket af den opfattelse, der generelt er i EU, nemlig at abort ikke skal kriminaliseres. Det ville ellers være oplagt at et meget traditionelt katolsk land som Polen bliver påvirket af de strømninger, som Buttiglione repræsenterer.«
Hvis først Polen gør aborten lovlig, så vil resten af de østeuropæiske lande følge efter, mener hun. For selv om disse lande også oplever en genfunden religiøsitet, så har de fleste bibeholdt den kommunistiske afkriminalisering i abortspørgsmålet. Lene Sjørup peger på samme tendens:
»Abortforbuddet blev genindført i Polen i 1993. Det var Lech Walesas indrømmelse over for Pave Johannes Paul II for den rolle, han havde spillet ved Jerntæppets fald. Og når paven dør, vil abort højst sandsynligt blive lovliggjort i Polen, og så står vejen åben for en lovliggørelse af abort i hele Europa,« siger hun.

SERIE
Europas sjæl
*I det moderne EU står kirkerne tomme, og både Gud og Allah er bandlyst fra det politiske liv - troede vi. Men netop som verdsligheden så ud til at have sejret, er de religiøse konflikter blusset op i det offentlige rum. Fra striden om EU-kommissær Rocco Buttiglione til mord og nedbrænding af moskeer i Holland raser religionskrigen gennem Europa.

Følg med og læs de tidligere artikler på tema.information.dk/-eureligion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu