Læsetid: 4 min.

Hele EU bæver ved ordet ’nej’

10 folkeafstemninger på vej i EU – men resultaterne har vidt forskellig vægt. Blikket hviler på Frankrig, Storbritannien og Holland
22. december 2004

ANALYSE
BRUXELLES – Frankrig har en vigtig rolle, når der stemmes om EU-forfatningen, formentlig først på sommeren 2005: Frankrig er stort, landet er blandt de første til at stemme, og franskmænd er ikke britere.
Uanset om det bliver et lille eller et markant ja, eller – mindre sandsynligt – et lille nej, så vil udfaldet påvirke de efterfølgende afstemninger i de ni andre lande, som har planer om at holde folkeafstemninger.
»Vælgerne i Frankrig kommer til at svare på vanskelige spørgsmål i deres folkeafstemning om forfatningen, i modsætning til mindre medlemslande og Storbritannien. Mens franskmændene bestemmer forfatningens skæbne, vil de andre bestemme deres egen skæbne i Unionen,« siger Kiimo Kinjunen, finsk socialdemokrat og medlem af Konventet bag forfatningen, i en nylig kommentarer om vægten af ordet ’nej’ i de forskellige lande.
»Et fransk ’nej’ ville føre Europa ind i den absolutte krise. Der ville ikke være nogen europæisk drøm mere,« sagde den premierminister Jean-Claude Juncker fra Luxembourg, et af EU’s kernelande, for nyligt.
Det andet store land, der skal stemme om forfatningen, er Storbritannien. Og hos de EU-skeptiske briter er nej’et ikke utænkeligt. En erfaren analytiker skrev forleden ’når’ i stedet for ’hvis’ om det britiske nej.

Begrænset dansk vægt
Men et ’nej’ vejer ikke lige tungt i alle lande. Og denne gang har vægten ikke kun noget med størrelsen at gøre: Hvis de traditionelt skeptiske briter med deres i forvejen mange undtagelser stemmer nej, vil det ikke føre til nær så store konsekvenser på europæisk niveau, som et fransk nej vil.
Og »hvis Danmark alene stemmer nej, så har det en meget begrænset vægt,« siger Giovanni Grevi, vicedirektør i Bruxelles-tænketanken European Policy Center.
»Men hvis også andre, ikke mindst Storbritannien siger nej, så er der et meget alvorligt, fælles problem,« siger han.
»Hverken Storbritannien eller Danmark vil dog være i stand til at blokere ratificeringen, men der ville være meget vanskelige forhandlinger. Det kunne enten føre til meget store undtagelser, eller til en form for mindre medlemskab,« vurderer Grevi.
»Psykologien er afgørende,« mener Jens Peter Bonde fra JuniBevægelsen, for hvem nej’et til forfatningen er et af de vigtigste mål i den kommende tid.
»Modtagelsen i de store lande vil have afgørende betydning,« vurderer han. Men en »stor overraskelse« ved et valgresultat vil også have stor vægt, mener han. Hvis den spanske afstemning ikke – som ellers ventet – bliver et bekvemt, men kun et meget lille ja, kan det flytte noget, tror Bonde.
Foruden Spanien, Danmark, Frankrig og Storbritannien, skal også Portugal, Belgien, Tjekkiet, Luxembourg, Polen, Irland og Holland stemme.
Og hollænderne kan nå at sørge for en overraskelse af de større.
Allerede i sommer kunne magasinet The Economist berette om voksende EU-skepsis i landet, mordet på Theo van Gogh har om muligt ført til endnu mere oprørsstemning mod den politiske elite, der går ind for forfatningen.
Men Holland, et af EU’s grundlæggere, der altid optræder så EU-ivrigt? Hvis Holland stemmer nej, må der ventes store meningsskvulp hen over digerne.

Problematisk forhandling
EU-forfatningen kan ikke træde i kraft, hvis ikke alle er enige, og hvis ikke alle medlemsstater har ratificeret den. Det er den juridiske virkelighed – men EU er meget andet en jura. EU-forfatningens tekst tager allerede højde for, at ratificeringen ikke går glat: Hvis fire femtedele af medlemslandene har ratficeret inden oktober 2006, og resten har problemer, så går forhandlingerne i gang igen, står der.
Hvis eksempelvis Storbritannien og et mindre land som Danmark stemmer nej, så er der to muligheder, vurderer Grevi:
»Enten bliver der nogle store undtagelser, eller man må forhandle en mindre form for medlemskab,« siger han. Men det bliver problematisk, fordi forfatningen ikke kun handler om politikområder, men også om selve EU’s struktur.

Spil om daterne
Også Anders Panum Jensen fra den danske Europabevægelse, der har øget EU-integration som sit udtrykkelige mål, tror, at sådanne forhandlinger ville være vanskelige, ikke mindst i Danmark, hvor modstanderpartierne er vidt forskellige.
»Jeg har svært ved at se, hvad Pia Kjærsgaard, Jens Peter Bonde og Keld Albrechtsen skulle lave en aftale om,« siger han. Foreløbigt handler det store spil derfor om datoerne for afstemningerne – rækkefølgen får stor betydning. De første til at stemme bliver spanierne, franskmændene har talt om en afstemning først på sommeren, formentlig i maj eller juni. Briterne satser på foråret 2006, lige efter det britiske EU-formandskab. Og jokeren, Holland? Ja, oprindeligt skulle de have stemt allerede – for ligesom at sætte kronen på deres netop overståede formandskab. Da det glippede af praktisk-indenrigspolitiske årsager, blev der talt om foråret 2005. Men endnu er der ingen dato, og snakken om en forårsafstemning er blevet larmende stille på det seneste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her