Læsetid: 2 min.

Hotel Det kolde Gys

Jessica Hausner fremtryller en kuldegysende atmosfære i sin lidt for spinkle gådefilm, ’Hotel’
3. december 2004

Ny film
Et stor skov. Et afsidesliggende hotel. Lange, mørke korridorer, gardiner trukket for og lukkede døre, som ikke må åbnes.
Det er første dag på arbejdet for unge Irene. Hun skal være receptionist på et hotel langt oppe i Alperne. Hendes forgænger er sporløst forsvundet. Politiet efterforsker sagen og trækker vod i en nærliggende skovsø. Det er ikke første gang, nogen forsvinder. En gruppe bjergvandrere gik ind i en grotte og kom aldrig tilbage. De lokale fortæller også historien om Kvinden fra Skoven, som blev beskyldt for hekserier og endte sine dage på bålet. Måske hviler der en forbandelse over stedet?

Svævende uro
Det kunne lyde som en fortsættelse af Stanley Kubricks Ondskabens hotel, men her er ingen dæmonisk Jack Nicholson, ingen sugende kamerakørsler eller ildevarslende gysermusik. Hotel er en østrigsk film, angsten er ansigtsløs og filmsproget asketisk. Statiske billeder. Tomme gange. Irene, der går rundt og prøver at føle sig hjemme. Stilhed. Megen stilhed.
Med få virkemidler – og lidt inspiration fra David Lynch – fremtryller 32-årige Jessica Hausner en kuldegysende atmosfære, en svævende følelse af uro. Noget er galt, men hvorfra kommer truslen? Ude fra skoven eller inde fra hotellet? Eller foregår det hele oppe i hovedet på vores unge, skrøbelige hovedperson?
I sin første spillefilm, Lovely Rita, skildrede Jessica Hausner en 15-årig pige, der var ved at blive kvalt mellem klosterskolens strenge udenadslære og forstadshjemmets iskolde opdragelse. Irene (Franziska Weiss) kunne være Rita, der nu er blevet nogle år ældre og skal stå på egne ben. Ulasteligt klædt og med håret stramt sat op er hun indbegrebet af selvkontrol. Hun bryder ikke sammen, selv om personalet på hotellet møder hende med fjendtlighed, og hun lægger låg på lysterne, da hun møder en ung mand. Men der foregår en masse inde bag hendes øjne. Seksualiteten spirer. Oprøret ulmer. Alene og fremmed på hotellet med de stive omgangsformer føler hun sig tiltrukket af skoven, det ukendte og ukontrollable. Skal Hotel ses som en allegorisk film om en ung kvindes udvikling krydret med den slags angreb på det småborgerlige samfund – hotellet som metafor på Østrig – vi kender fra Hausners landsmand og læremester, Michael Haneke? Eller handler Hotel om uforklarlige naturkræfters indgriben i den velordnede civilisation – som i Peter Weirs Picnic at Hanging Rock, hvor en gruppe elever ligeledes på mystisk vis forsvinder?
Svaret blæser i vinden.

Lykkes for godt
»Jeg ville opnå en følelse af spænding, som vokser ud af formen og klipningen, som ikke udspringer af en konkret trussel og ikke kan opløses ved udelukkende at afkode personernes motiver,« har Jessica Hausner sagt. Det lykkes næsten for godt. Det er en fryd at opleve, hvordan hun kan give små detaljer som en knasende højttaler i en elevator og en stjålen halskæde stor gådefuld betydning.
Men der sker trods alt for lidt i denne gyser uden chokeffekter. Handlingen og personbeskrivelsen er for spinkel, og Hotel kan virke som en kortfilm, der noget kunstigt er pustet op i næsten spillefilmformat (82 minutter).
Hausner har uden tvivl ægte filmtalent og noget på hjerte, så nu venter vi på det modne gennembrudsværk.

*Hotel. Instruktion og manuskript: Jessica Hausner. Østrigsk (Vester VovVov i København, Øst for Paradis i Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her