Læsetid: 3 min.

Hovedsageligt hovedkuls og hovedløst

3. december 2004

Nej, det hænger ikke sammen. I går bralrede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om »den største administrative, politiske reform i vores generation«. Han fremlagde 48 lovforslag på ialt 2.800 sider og med 204 nye ministerbemyndigelser og omfattende alt mellem himmel og jord: Luftforurening, grundvand, små teatre og sukkersygebehandling.
Kort sagt: VKO-flertallets ’strukturreform’. Den ses af kritikere som et studie i storhedsvanvid. Og at vanviddet tænkeligt fylder mere end storheden, kan finde bekræftelse i den frist, som regeringen har givet de berørte myndigheder, organisationer og borgere til at sætte sig ind i papirbunkerne og komme med ændringsforslag – altså det, der i festtaler hedder »den demokratiske procedure«.

Ha! Fristen er sat til den 7. januar. Jul og nytår indfinder sig inden da – med alt det afbræk, som højtiden forvolder. Omverdenen har ikke mulighed for noget seriøst tilbagespil på regeringens forslag.
Og det er just meningen. Når Lars Løkke opfor-drer til »en konstruktiv, kritisk dialog med regerin-gen«, fortjener det nomineringen til årets ’top 10 hykleri’. For oven i den umulige tidsfrist fastslår regeringen, at den ikke agter at imødekomme væsentlige indvendinger mod dens sammenstrikkede forlig med Dansk Folkeparti. Det udtrykkes på magthaversprog af Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, således:
»Jeg kan ikke afvise, at der kan være en enkelt flig på et område, hvor vi siger, at man måske kunne rykke noget fra den ene til den anden. Men det vil altid være afgrænset.«
På enklere dansk: ’Gud, hvor vi ikke gider høre, hvad I har at sige.’
Samme besked er afleveret til oppositionen på Christiansborg. Regeringen har til hensigt at banke hele baduljen gennem Folketinget inden grundlovsdag, den 5. juni 2005.
Til VKO-arrogancen hører, at regeringen nægter at anerkende, at en omfattende omfordeling af opgaver mellem myndigheder kommer til at koste. Den holdning kalder formanden for Kommunernes Landsforening, Ejgil W. Rasmussen (V), for »urimelig og uacceptabel«. Selv sætter han ’reform’-prisen til flere milliarder kr.
Ærværdige professorer og lektorer i forvaltningsret advarer om, at VKO på forhånd lægger op til »lovsjusk og svipsere«. Jørgen Grønnegaard Christensen, der ikke er nogen fjende af Venstre, formaner om, at lovmængden i omfang svarer til, hvad Danmark skulle gennemføre for at kunne indtræde i EU.
Midt i forvirringen står det klart, at ’reformen’ får ofre. Demokratiet først og fremmest. Der bliver halvt så mange folkevalgte forsamlinger i Danmark og mange tusinde folkevalgte færre. Indenrigsministeren noterer sig fornøjet en årlig besparelse på 320 millioner kr. fra de elimineredes diæter.
Det vil for fremtidige slægtled henstå gådefuldt, hvorledes Venstre i sin magtrus hamskiftede fra værner af ’det nære samfund’ til tilbeder af ’stordriftens fordele’.
Ofret bliver også naturen og miljøet. Det skal fremover forvaltes af landets 100 nye ’delstater’, som de nye kæmpekommuner selvbevidst vil optræde som. Al høstet erfaring viser, at kommuner først og fremmest virker for at gafle sig byggeri, veje, vækst og arbejdspladser. Driften mod giga-sammenlægningerne har da også været drømmen om, at større-kan-skaffe-mere.
Hvis nogen nu bagefter søger at dæmpe disse kommuner i deres udsalg af natur og miljø, vil borgmestre og byrødder brøle, at de netop har gjort sig store, for at ingen andre skal blande sig. Det er forudsigeligt, at naturorganisationernes lovadgang til at anke lokale afgørelser til højere myndighed ryger sig en tur i næste runde: ’En naturlig opfølgning af reformen’, vil det hedde i markedsføringen.

I hovedstaden bliver alt ganske hovedløst. Bogstaveligt talt. Det samlede styrende råd, førhen Hovedstadsrådet, nu HUR, Hovedstadens Udviklingsråd, skrælles væk, og hver af kommunerne bliver sin egen lykkes smed og regionplanmyndighed. Samtidig skrævvrides regionen ved, at det nuværende
Roskilde Amt flås ud af hovedstadsområdet, hvor det lovgivningsmæssigt har befundet sig i et halvt århundrede, og i stedet slynges til Storstrøm og Vestsjælland. Som yderligere vrid har indenrigsministeren gjort sin egen tidligere amtsborgmester-
residensstad Hillerød til hovedstad i det, der bliver tilbage af hovedstadsregionen.
Intet under, at et større antal virksomhedsledere forleden skrev bekymret til statsministeren om, hvordan den naturligt sammenhængende hovedstadsregion fremover skal gøre sig gældende.
I det lovforslag, som miljøminister Connie Hedegaard har fremsat, prøver hun at dæmpe skaderne mest muligt – en rolle, som hun må affinde sig med i regeringen. I sin lovtekst skriver hun fromme besværgelser om god hovedstadsplanlægning. Hun mangler bare en myndighed til at føre hensigterne ud i livet. Det kokser, Connie. Du véd det godt. Men din bundne opgave er at smile og tie.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her