Læsetid: 10 min.

Indvandrerpolitikere fanget på det forkerte ben

Indvandrerpolitikere skal være gjort af et ganske særligt stof, hvis de skal overleve i dansk politik. En lang række politikere er de seneste år blevet fældet af beskyldninger om tvetunget tale, og ikke sjældent er kniven blevet ført af deres egne
24. december 2004

INTEGRATION
Dansk politik er ikke for tøsedrenge. I hvert fald ikke hvis man er politiker med indvandrerbaggrund. En række lovende unge indvandrerpolitikere har de senere år fået ørerne i mediemaskinen, fordi de har begået den tilsyneladende værste forbrydelse, en indvandrerpolitiker kan begå: De har talt med to tunger og sagt ét til deres egne og noget andet til den brede offentlighed.
Det seneste eksempel er Venstre-politikeren Tariq Sundoo, der for nylig trak sig som folketingskandidat for Venstre, efter at det kom frem, at han på pakistansk lokalradio havde kritiseret 24-års-reglen. Men han er langt fra den eneste, der er blevet grebet på det forkerte ben.
Forklaringerne er mange; politisk uerfarenhed, manglende forståelse for danske værdier, ukritiske partiledelser, misundelse og kiv i baglandet. Alt i alt en cocktail, der gør det mere end almindeligt svært for indvandrerpolitikere at klare sig i dansk politik.

To herrer
En af hovedårsagerne til, at indvandrerpolitikere bliver grebet i tvetungethed, er, at deres bagland er helt anderledes, end det bagland en almindelig dansk politiker har.
En gængs politiker skal holde sig gode venner med sit parti og med den kreds, han er valgt i. En indvandrerpolitiker skal holde sig gode venner med partiet, kredsen og sit etniske bagland – samt i nogle tilfælde også resten af indvandrermiljøet. Og det er en meget svær balancegang.
Professor Ulf Hedetoft fra Akademiet for Migrationsstudier (AMID) i Aalborg siger, at mange indvandrerpolitikere bliver fældet, fordi de ikke har gjort op med sig selv, hvem de repræsenterer. Er det partiets vælgere generelt, eller er det deres eget etniske bagland?
»De fleste har ikke gjort sig klart, hvis sag de skal tale. Er det Socialdemokratiets eller det pakistanske samfunds synspunkter, de skal udtrykke? De prøver derfor at bevare et ben i begge lejre og tækkes begge parter,« siger Ulf Hedetoft.
Og så er det, at det går galt.
»Indvandrerpolitikere skal spille to spil. Og det er ofte meget vanskeligt, især hvis man er medlem af et parti, der har helt andre holdninger end baglandet,« siger Hedetoft og mener, at balancegangen bliver vanskeligere, jo længere ud på den borgerlige fløj, en indvandrerpolitiker bevæger sig.
»Jo større afstand en bliver mellem de holdninger, partiet og baglandet har, jo større er sandsynligheden for, at bukserne revner«, siger han.

Unge og uerfarne
Et andet generelt problem for indvandrerpolitikere er, at de ofte er meget unge, når de begynder i dansk politik. I modsætning til andre politikere kommer de ofte ind direkte fra gaden eller på invitation fra de enkelte partier og lander lynhurtigt på diverse tillidsposter. De har ikke som mange danske politikere trådt deres barnesko i partiernes ungdomsorganisationer, slikket frimærker, stemt dørklokker og fået partiets værdier ind med modermælken.
Integrationskonsulent Manu Sareen, der er radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, mener, at mange indvandrerpolitikere ved alt for lidt om det parti, de er medlem af og i alt for høj grad lader sig styre af egne ambitioner.
»Mange indvandrerpolitikere starter i dansk politik uden at vide ret meget om de grundværdier, der kendetegner deres parti. De er ofte meget unge, meget uerfarne og vælger politisk parti efter, hvor vejen til indflydelse og position er kort,« siger han.
»Det er derfor, vi ser så mange eksempler på partishopperi, hvor indvandrerpolitikere i løbet af fem år er medlem af fire forskellige partier. Hvis man er skuffet over karrieremulighederne det ene sted, kan man jo altid melde sig ind i et andet parti, men det er unægtelig svært at have tillid til folk, der shopper rundt på den måde,« siger Sareen.

Liggesyge partier
Et tredje problem er, at de politiske partier står på spring for at få indvandrerkandidater til at stille op. Det giver stemmer og fungerer samtidig som legitimering af partiets udlændingepolitik. Men alt for ofte forsømmer partierne at introducere de nye medlemmer ordentligt til partiets politik.
»Det gør sig godt at have etniske kandidater på listen. De tiltrækker stemmer og giver vælgerne en garanti for, at partiets politik er stueren, især på udlændingeområdet,« siger Ulf Hedetoft. Det er Manu Sareen enig i:
»Partierne er vilde med at score indvandrerkandidater efter devisen: sådan en må vi også have. Tendensen er helt klar. Hvert parti, sin præmieperker,« siger han.
»Problemet er bare, at partierne glemmer at introducere deres nye medlemmer til partiets politik og glemmer at spørge dem, hvad de står for og hvad de kan – ud over at være indvandrere,« siger Sareen, der mener, at manglen på spørgsmål er et udtryk for manglende respekt.
Integrationskonsulent og debattør Fahmy Almajid er en af dem, der har fået flere tilbud om at gå ind i politik.
»Partierne står helt klart på spring for at få os til at stille op, og det er mit klare indtryk, at alle dur, bare fordi de er indvandrere,« siger han.
»Og hvis det så sidenhen viser sig, at de træder ved siden af, eller ikke rigtig har forstået partigrundlaget, så er partierne ligeså hurtige til at slå hånden af os igen.«
Bl.a. derfor har Almajid foreløbig takket nej til tilbudene. »Det har jeg ikke lyst
til at udsætte hverken mig selv og min familie for,« siger han.

Sharia-slagsmål
Et af de emner, som partier og indvandrerkandidater forsømmer at afklare, er forholdet mellem religion og politik. Flere af de muslimske indvandrerpolitikere, der de senere år har fået ørerne i mediemaskinen, er blevet fældet netop på deres forhold til sharia.
I samtlige tilfælde har partierne krævet, at de tog afstand fra sharia, der i den oprindelige udgave omfatter dødsstraf og stening, mens indvandrerpolitikerne har henvist til, at den slags straffe udelukkende hører hjemme i et islamisk idealsamfund og altså ikke er noget, som de mener hører hjemme i Danmark.
Kulturformidler og translatør Allan al-Zayat mener, at sharia-sagerne skyldes partiernes manglende viden om islam.
»Når man beder en muslim tage afstand fra sharia, beder man ham reelt tage afstand fra islam. Sharia er nemlig langt mere end bare nogle juridiske retningslinjer. Det er et kompleks af regler, der omfatter næsten alle aspekter af både livet. Sharia omfatter f.eks. også de regler, der siger, at man skal bede fem gange om dagen, faste under ramadanen og give en del af sit overskud til velgørenhed,« siger han.
»Derfor giver det ikke mening at bede en muslim om at tage afstand fra sharia. Det man kan bede dem om, er at tage afstand fra dele af sharia – dødsstraf eller stening f.eks. Islam er åben for fortolkning, og dem findes der et utal af,« siger han.
Det er Fahmy al-Majid enig i: »Når man beder en muslim afsværge sharia, beder man ham afsværge sin tro. Problemet er, at også indvandrerpolitikerne tror, det er enten eller. De tror, at de skal tage hele sharia-pakken, hvis de skal accepteres som rettroende muslimer,« siger han.
»Hverken partierne eller kandidaterne har gjort sig klart, hvad de skal svare, når de får spørgsmål om stening, fysisk afstraffelse eller dødsstraf. Og de spørgsmål dukker jo altid op før eller senere,« siger han.
Al-Majid mener, at muslimske indvandrerpolitikere »bør skille skæg fra snot. De bør tage afstand fra de dele af sharia, der er uforenelig med dansk lovgivning,« siger han og foreslår, at partierne fremover spørger deres muslimske medlemmer, hvad der står øverst: sharia eller den danske grundlov.

Interne opgør
Ud over problemerne med at gebærde sig i det danske politiske landskab, har mange indvandrerpolitikere også svare problemer med misundelse og bagvaskelse i egne rækker.
En del af de indvandrerpolitikere, der er blevet fanget i at sige noget andet end det, deres parti står for, er endt i mediernes søgelys efter at være blev ’angivet’ af politiske rivaler fra indvandrermiljøet eller af modstandere i egne etniske rækker.
Manu Sareen erkender, at »der er megen uanstændighed og misundelse i indvandrermiljøet. Mange indvandrere kommer fra lande, hvor der er tradition for bagvaskelse og politiske rævekager, og det smitter af, også når de går ind i dansk politik,« siger han.
Det bekræfter Ulf Hedetoft.
»Traditionerne hjemmefra følger ofte indvandrerpolitikere langt ind på den danske politiske scene,« siger han.
»Det gælder især de etniske grupper, der har bevaret en meget tæt tilknytning til hjemlandet,« siger han og peger blandt andet på den pakistanske version af Janteloven som et eksempel.
»Der er f.eks. ingen tvivl om, at det pakistanske kastesystem følger med til Danmark og bevirker, at indvandrerpolitikerne med pakistansk baggrund har endnu en faktor imod sig, også selv om reglerne ikke fortolkes så rigidt herhjemme, som de gør i Pakistan,« siger han.
Manu Sareen understreger, at tonen indvandrere imellem generelt er meget hård. Bl.a. derfor har han selv besluttet at droppe kontakten til sit eget, indiske bagland.
»Det er som udgangspunkt umuligt at stille alle i det indiske miljø i Danmark tilfredse. Som indvandrerpolitiker bliver jeg udsat for et enormt pres fra mit bagland, hvor alle synes, at jeg bør repræsentere deres synspunkt. Hver gang, jeg møder folk fra det indiske miljø, skal jeg stå til regnskab for, hvad jeg har sagt om arrangerede ægteskaber eller bøsser. Det er jeg godt og grundigt træt af, så derfor er jeg ganske enkelt holdt op med at komme i de sammenhænge,« siger Sareen.

Ekstreme krav
Manu Sareen beklager, at indvandrermiljøet ofte viser sig at være indvandrerpolitikernes værste fjende og mener, at den megen interne kiv og misundelse er med til at holde mange mange indvandrere langt væk fra den politiske scene.
»Så længe indvandrere går rundt og nakker hinanden, får vi jo ingen indflydelse på noget som helst,« siger han.
I det hele taget skal man være gjort af et ganske særligt stof for at klare sig som indvandrerpolitiker i Danmark. Man skal være parat til at tage de øretæver, der naturligt følger enhver politiker, og man skal lade være med at give op, bare fordi en tabloidavis fanger en i at sige noget forkert.
Fahmy al-Majid understreger, at medierne reagerer anderledes over for indvandrerpolitikere.
»Vi er jo vant til at danske politikere lyver,« siger Fahmy Almajid.
»Ingen løfter et øjenbryn, hvis danske politikere siger ét, når de er til møde i deres egen valgkreds og noget andet, når de sidder inde på Christiansborg. Det overrasker ingen, men når en indvandrerpolitiker forsøger at tækkes både sit bagland og sit parti, er det straks mere eksotisk og slås op som en sensation,« siger han.
»Dommen er meget hård, hvis en indvandrerpolitiker træder ved siden af, men det er, hvad man må forvente, hvis man går ind i politik. Desværre kommer det som et chok for de fleste indvandrerpolitikere, hvis de bliver udsat for en tur i mediemaskinen,« siger han og beklager, at så mange giver op, og at partierne generelt er dårlige til at bakke indvandrerpolitikere op, når det brænder på.
Ulf Hedetoft mener, at det især er sammenstødet med pressen, der kommer bag på dem.
»Det overrasker altid politikere, når de finder ud af, hvor hårdt mediernes dom falder, men indvandrerpolitikerne er særligt uforberedte på de tæsk, de kan få. De går ofte ind i politik med stor uskyld og bliver forledt til at tro, at samfundet og medierne vil behandle dem med en vis largeness, fordi de lever op til kravet om integration,« siger Ulf Hedetoft og slår fast, at man skal være ekstremt god for at klare sig som indvandrerpolitiker.

FAKTA
Gode råd
De forskere og politikere, som Information har talt med, giver bla. følgende gode råd til kommende indvandrerpolitikere:
•Sæt dig grundigt ind i dit partis værdigrundlag
• Vej dine ord på en guldvægt
• Vær forberedt på øretæver
• Vælg om du repræsenterer dit bagland eller dit parti
• Vink om nødvendigt farvel til dit etniske bagland aa

Tidligere ’ofre’
1999
Mazhar Hussein, 37, læge, tidligere medlem af de radikale i Københavns Amtsråd, fhv. folketingskandidat. Gik principielt ind for dødsstraf, men kun i et ideelt islamisk samfund. Er i dag udvandret til Pakistan

2001
Mona Sheikh, 26, stud. scient. pol., (R). Ville ikke forlade den religiøse organisation Minhaj ul-Quran, der går ind for en strikt fortolkning af sharia. Har trukket sig fra partipolitik. Nu aktiv i Muslimer i Dialog
Babar Baig, (R), daværende næstformand i den religiøse organisation Minhaj ul-Quran, der går ind for en strikt fortolkning af sharia, opgav sin byrådskandidatur i Brøndby, trak sig siden fra Minhaj og R. Nu aktiv i Minoritetspartiet og Muslimer i Dialog
Tanwir Ahmed, 28, stud. jur. (R). Ville ikke forlade den religiøse organisation Minhaj ul-Quran, der går ind for en strikt fortolkning af sharia, medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Nu aktiv i Muslimer i Dialog
Mohammed Rafiq, 37, (Kons), forfatter. Blev beskyldt for at tale med to tunger, fordi han havde underskrevet en løbeseddel på urdu, der opfordrede regeringen til at lempe familiesammenføringsreglerne og havde arrangeret sin lillesøsters giftemål

2002
Sherin Khankan, 30, (R), cand mag. i religionssociologi og filosofi, stifter af foreningen Kritiske Muslimer. Nægtede at underskrive en radikal resolution, der fordømte sharia

2004
Fatima Shah, 29, socialdemokratisk byrådsmedlem i Herlev, læge. Går ind for sharia i et muslimsk idealsamfund. Har trukket sig fra Socialdemokraterne, er nu løsgænger
Tariq Sundoo, 37, tidligere folketingskandidat for Venstre, næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter. Beskyldt for at tale med to tunger, fordi han i et radioprogram på urdu har kritiseret 24-årsreglen. Har opgivet sit folketings-kandidatur. Blev samtidig – med urette – beskyldt for at have fået sin 17-årige datter til at indgå et arrangeret ægteskab
Mohammed Rafiq, 37, nu socialdemokrat. Bliver igen beskyldt for at lyve i en bog, hvor han har fortalt, at han har været tvangsgift og muligvis rettet en række falske beskyldninger mod sin ekskone
aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu