JULEKALENDERE
I dag åbnes den første låge i diverse julekalender-udsendelser på tv, og er der noget, der kan samle nationen i disse for vort land så splittede tider, er det dem. Tror vi da. For ud over den altid nådesløse konkurrence om seernes gunst har vi her en kampzone for indoktrinering af de små børnehoveder, eller sig navnet: kulturkamp.
Således har Kristeligt Dagblad, vort søsterorgan udi nicheavisernes verden, allerede haft to bærende forsidehistorier kristelige kioskbaskere om dette hede og snart altså også hedenske emne.
Sagen er, at TV 2 i 2005 vil lade julekalenderen handle om de nordiske guder, hvilket anses for et gevaldigt backlash i forhold til sidste års, der handlede om Jesus og Josefine.
»Hvad har Odin og Thor at gøre med julen? Er det for, at vi som kristne ikke skal føle os for høje i hatten,« spørger Lars Peter Melchiorsen, der er landsformand for KFL Kirke & medier, og sognepræst Jakob Rönnow fra Vangede stemmer i. Det med at oplyse om nordisk mytologi »kan TV 2 gøre på andre tider af året, og det kan aldrig være en opgave for en julekalender,« siger han.
Nissemanden
Det kan man mene, men holder man sig til den folkelige konsensus i Danmark, at der skal være nisser i en rigtig julekalender, bliver sagen straks mere speget, for den skinbarlige nisse som sådan har intet med kristendom og juleevangelium at gøre. Ifølge overtroen havde alle gårde på landet i gamle dage en nisse, der både var skytsånd og drillepind. Juleaften satte man et fad risengrød ud til ham, heraf forbindelsen. Næste morgen var den pist væk. Prosaiske personer mente, at katten havde spist den.
Konkurrencevrid
I Danmarks Radios monopoltid fik de private virksomheder, der fremstiller julekalendere af pap og papir succes på slagmarken, da de i 1970erne anklagede DR for konkurrenceforvridende virksomhed. Med de borgerlige partier i Folketinget som spydspids blev et forbud vedtaget, men DR svarede igen ved fra 1977 at udgive en u-landskalender, hvor overskuddet går til udviklingslande. Den udkommer stadig, og i år går overskuddet til Bangladesh. Dansk Folkeparti har endnu ikke protesteret.
Pulekalender
Mest radikale angreb på hyggekalenderne Jul i Gammelby og den slags var Poul og Nulles provokalender Hullet i jorden i 1980, der blev hadet af samtidens flertal, men nu huskes som mytisk.
Anderledes seersucces havde De Nattergale med dansk nysprog i deres julekalender for voksne The Julekalender i 1991, der blev fulgt op ti år senere med Canal Wild Card i to ombæringer.
Tvropa en underafdeling af Zentropa forsøgte sig sammen med søgetjenesten Jubii i 1999 med en internetbaseret fræk pornokalender, pulekalenderen, et eksperimentet, der ikke blev fulgt op.
Men grunden til alternative julekalendere var lagt, og i år står Drengene fra Angora for løjerne på DR2, herunder genbrug af Cykelholdet og Jul på Vesterbro, mens DK4 er ukristelige med en øl-julekalender.
TV 2 satser på det sikre ved endnu engang at skamride Pyrus-kortet i et genbrug, mens DR spiller Hamlet og Holger Danske ud i Jul på Kronborg, der bl.a. rummer en mild politisk satire: Kronborg forsøges privatiseret.
DR1 kl. 18: Jul på Kronborg
DR2 kl. 22: Jul i den gamle kolbøttefabrik
TV 2 kl. 20: Alletiders jul
DK4 kl. 20.30: Den lystige julekalender
