Læsetid: 6 min.

Julequiz – 2004

24. december 2004


1. Har den danske kongefamilie rummet et kvindeligt medlem ved navn Viggo?

2. Hvad er en dingo?

3. Hvad hedder de tre medlemmer af Drengene fra Angora?

4. Hvad hedder verdens tre længste floder:

5. Hvor mange stemmer manglede senator John Kerry i svingstaten Ohio for at have vundet USA’s præsidentvalg?
a) 136.000 b) 236.000 c) 306.000

6. Hvor stor blev Bushs sejrsmargin på landsplan?

7. Israel fortsatte i 2004 udbygningen af sit såkaldte sikkerhedshegn, der skal holde palæstinensere ude fra israelsk og israelsk besat land. Hvilken international domstol dømte i 2004 hegnet for ulovligt?

8. Den såkaldte PISA-undersøgelse, der sammenligner færdigheder blandt halvstore skoleelever i en række lande verden over, springer en enkelt verdensdel over. Hvilken?

9. Apropos skæve tårne. Hvilket parti er Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte medlem af i dag?

10. Hvad er Slupsk?

11. Den italiensk-amerikanske fysiker Enrico Fermi (1901-1954), der blev en ledende skikkelse i udviklingen af den amerikanske atombombe, indledte sin akademiske karriere på eliteuniversitetet Scuola Normale Superiore. I hvilken by?

12. På denne dag for 51 år siden meddelte det daværende sovjetiske partiorgan Pravda, at den mangeårige leder af Stalins hemmelige politi var blevet henrettet. Hvad hed han?

13. Hvad blev han officielt dømt for?

14. Uden sammenligning i øvrigt fik Danmark samme år en ny grundlov. Den følger i store træk den oprindelige fra 1849. Hvor mange gange siden 1849 er den forresten blevet ændret?
a) 3 b) 6 c) 12

15. Hvem var Trygve Bratteli?

16. Hvad er en rudskalle?

17. Hvilket Balkan-land har en dobbeltørn i sit statsvåben?

18. Hvad hedder hovedstaden i Ukraine?

19. Hvad hedder hovedstaden i Georgien?

20. Er Jupiter solsystemets største planet?

21. Den ny Cirkelinefilm er blevet stærkt kritiseret for brugen af et bestemt udtryk. Hvilket?

22. Hvilken amerikansk popstjerne skaffede tv-kanalen CBS en bøde i milliondollarklassen, da hun kom til at flashe sit ene bryst ved Super Bowl?

23. Hvilket bryst var det?
a) det højre b) det venstre
24. Vil denne quiz gå over stregen, hvad svineri og sjofelheder angår?

25. Modstandere af Tyrkisk medlemsskab af EU fremhæver blandt andet, at Tyrkiet ikke er et europæisk land. Hvilken anden klub er landet medlem af, selv om navnet strengt taget burde udelukke det?

26. Det moderne Tyrkiet blev grundlagt i 1923 af Kemal Atatürk. Hvor længe regerede han?

27. Sender en gennemsnitlig dansker ca. to, tre eller fire gange mere CO2 ud i atmosfæren end en tilsvarende tyrker?

28. 85 procent af indbyggerne i ’landbrugslandet’ Danmark bor i byerne. Det tilsvarede tal for tyrkerne er:
a) 26 procent b) 46 procent c) 66 procent

29. Til gengæld drikker de ikke i nærheden af danskernes 11,5 liter ren sprit om året pr. indbygger. Tallet for Tyrkiet er
a) 0,8 liter b) 1,4 liter c) 2,1 liter

30. Det burde give os et forspring i disciplinen dagligt kalorieindtag pr. indbygger. Gør det det?

31. Har Tyrkiet haft en kvindelig regeringsleder?

32. Bar hun slør under vigtige parlamentsdebatter?

33. Hvad står W for i George W. Bush?

34. Hvad er en mms?

35. Hvad er en portechaise?

36. Hvad er erbium

37. Hvad hedder hovedstaden i Saudi-Arabien?

38. Hvilken dansk skuespiller har en rolle i storfilmen King Arthur?

39. Hvem lægger stemme til alle personerne i den animerede film Terkel i knibe?

40. Hvad er en whistleblower (i overført betydning)?

41. Med hvilket låneord fra olieindustrien beskrives udflytning (af økonomiske årsager) af virksomheder til udlandet?

42. Engang hed det en personalechef – hvilken stillingsbetegnelse hæftes ofte på den slags folk i dag?

43. Hvilken britisk avis blev den første, der endegyldigt skiftede til udgivelse i kompaktformat?

44. Hvad var navnet på det tyske avisformat, Information udkom i under storkonflikten i 1998?

45. Hvilket udgiverselskab får flest offentlige støttekroner til portoformål?
a) Information b) Kristeligt Dagblad c) Det Berlingske Officin

46. Hvad hedder årets nobelpristager i litteratur?
47. Skuespilleren Jytte Abildstrøm har været direktør for teatret Riddersalen siden hvornår?
a) 1970 b) 1977 c) 1982

48. Hvad er en mandril?

49. Den engelske forfatter Doris Lessing (f.1919) debuterede i 1950 med romanen The Grass is Singing. Den udkom på dansk i 1952 – med hvilken titel?

50. Hvilken dansk diplomat blev i 2004 udnævnt til ny chef for FN’s administration i Kosovo?

51. Hvad hedder den amerikanske kvindelige soldat, hvis navn forbindes med torturskandalen i Abu Ghraib-fængslet?

52. Hvilke ny ministre kom ind ved Foghs ministerrokade?

53. Hvilke af Fogh-regeringens 18 ministre mente socialdemokraten Frank Jensen burde skiftes ud?

54. Hvem vandt det indonesiske præsidentvalg i september og afløste Megawati Sukarnoputri?

55. Hvilket kælenavn havde USA’s ekspræsident Ronald Reagan, der døde i juni?

56. Og hvilken stor bedrift krediterer hans mest hengivne fans ham for?

57. Hvad hedder Haitis landflygtige præsident?

58. Hvilken dato for ikke så længe siden skiftede Information papirformat?

59. Holdet bag Informations overgang til kompaktformat havde travlt, men det var ikke dopet, så begivenheden skal ikke gå om. Hvilket dopingmiddel havde været det mest oplagte
a) anabolske steroider b) caribiske aristider
c) redaktionelle tabloider

60. For 15 år siden var store dele af Berlinmuren revet ned. Stod murafsnittet foran Brandenburger Tor stadig juleaften 1989?

61. Hvad gjorde blondinen, da matrosen lynede ned?

62. Hvad hed DR-formanden, der fyrede generaldirektør Christian S. Nissen med så stor elegance, at han selv efterfølgende måtte gå af?

63. Michael Moore var instruktør på filmen Fahrenheit 9/11. Men hvad hed forfatteren til romanen Fahrenheit 451?

64. Det var Arafats ønske at blive begravet på Tempelbjerget i Jerusalem, men det modsatte Israel sig. Hvor blev PLO-formanden begravet?

65. Hvilken musikalsk levende legendes sange blev fortolket af danske kunstnere på pladen På danske læber?

66. Hvilke to danske forfattere, en kvinde og en mand, blev i år indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris?

67. Den stormombruste H.C. Andersens Fond har som forbillede for næste års fejring af 200 året for den store danske digter en mindre, men ganske kendt tysk by, hvis kendteste bysbørn er Goethe og Schiller. Hvad hedder byen?

68. I hvilket land er fremmedlegionen oprettet?

69. Hvilken forfatter, som har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, er født i Vangede?

70. Sanatoriet Valbella i Davos i Schweiz, hvortil generationer af tuberkuløse velhavere fra hele verden er valfartet, står efter 106 år foran lukning. Stedet er nok mest kendt fra en stor roman af Thomas Mann, men hvad hedder romanen?

71. Hvilket stor forfatter hittede på den internationale forfatterkanon, som Informations anmeldere opstillede i efteråret?

72. Hvem skrev Clara Raphael. Tolv Breve?

73. Hvem var hovedforfatter på tv-serien Nikolaj & Julie?

74. Hvad hedder de to brødre, der har haft stor succes med at skrive danske tv-serier?

75. Nævn mindst tre roser, der har navn efter forfattere.

76. Nævn mindst tre roser, der har navn efter fiktive personer.

77. Hvilket æble har navn efter en nulevende dansk politiker?
78. Hvad hed den gudinde, hvis æbler gav de nordiske guder evig ungdom?

79. Hvem skrev kunsthistorien The Obstacle Race, på dansk Forhindringsløbet?

80. Hvad er en rombe?

81. Hvad er en rombeporfyr?

82. Hvad er en anderumpe ud over noget på en and?

83. Hvilke to bynavne på Fyn kan man forbinde med det at telefonere?

84. Hvem var årsag til Den Trojanske Krig?

85. Hvad hed den østrigske landfoged, der tvang Wilhelm Tell til at skyde æblet af sin søns hoved. Både fornavn og efternavn, tak!

86. Hvem skrev landbrugsdigtet Georgica?

87. Hvilket band, der blandt andet består af det monstersuccesrige producerpar The Neptunes, Pharrel Williams og Chad Hugo, gæstede dette års Roskilde Festival?

88. Hvad hedder forfatteren, der skabte blæst om sin person, da han søgte optagelse i Dansk PEN?

89. Hvem blev nummer to ved EM i fodbold?

90. Hvem spillede Simon Spies på Østre Gasværk?

91. Hvad hed skolen i Beslan, Nordossetien, der blev scene for et blodigt gidseldrama i september?

92. Hvor stor en andel af Afghanistans BNP udgøres af opiumproduktion og narkohandel sådan cirka?

93. Hvem har skrevet erindringsbogen Livet er ikke for begyndere?

94. Hvem har vundet fleste etapesejre i Tour de France i alle årene?

95. Hvilken filmfigur sang i sin tid Hej for dig og hej for mig?

96. Tre instanser varetager den danske del af PISA-undersøgelse for underviningsministeriet. Men her er sørme nævnt fire. Hvilken er forkert:
a) Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut b) Danmarks Pædagogiske Universitet d) Socialforskningsinstituttet c) Handelshøjskolen i København

97. Nævn de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.

98. Hvilken morgenavis er Danmarks største, når man ser bort fra gratisaviserne?

99. Hvilket ugeblad er Danmarks største?

100. Hvad er der inden i en normal flødebolle?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu