Læsetid: 4 min.

Kalundborg undgår genopdragelsesrejser

I Kalundborg Kommune bliver indvandrerbørn ikke længere taget ud af skolen og sendt på genopdragelsesrejser
29. december 2004

Integration
Indvandrerbørn med bopæl i Kalundborg Kommune behøver ikke at frygte for at blive sendt på genopdragelse i deres forældres hjemlande. Hvis de henvender sig til en lærer eller pædagog, er der nemlig hurtig hjælp at hente. Samme dag skal den, barnet har betroet sig til, nemlig tage kontakt til Kalundborg Kommune, som sørger for, at der straks bliver sendt en socialarbejder ud til familien for at tage en snak med familien.
En målrettet indsats over for indvandrerforældre, der overvejer at sende deres børn på genopdragelse i hjemlandet, har resulteret i, at genopdragelsesrejserne ikke længere finder sted i Kalundborg Kommune i skoleåret.
Formand for Børne- og Ungeudvalget i Kalundborg Kommune, Ole Gammelby, fortæller, at man i kommunen iværksatte en handleplan for halvandet år siden efter en række kedelige historier med børn, der var sendt tilbage til forældrenes hjemlande. Bl.a. blev den somaliske pige Samira, som fik stor medieomtale, sendt på genopdragelse hos sin mor, som hun ikke kendte.
I perioden fra sommeren 2002 til maj 2003 var i alt 13 børn fra Kalundborg sendt på genopdragelse af deres forældre. I dag er ingen børn sendt af sted.
Ovenpå Samira-sagen sendte kommunen et brev til alle skoler og institutioner med instrukser om, hvad lærere og pædagoger skal gøre, hvis et barn mangler, eller hvis der er mistanke om, at barnet vil blive sendt på genopdragelse. Ole Gammelby mener, at voksne med daglig kontakt til et barn godt ved, hvis der er noget på færde og kan sætte ind, inden barnet sendes af sted:
»Børn kan ikke lade være med at fortælle det, hvis de snart skal ud at rejse, så for det meste kan det undgås, at børn sendes hjem, hvis bare der høres efter, hvad børnene siger,« siger Ole Gammelby.

Kontante konsekvenser
Men udover en snak med forældrene tager kommunen også mere kontante midler i brug. Børnepenge og forsørgerydelser trækkes tilbage, og kommunen tøver heller ikke med at sende oplysninger om, at et barn er sendt på genopdragelse, videre til Flygtningenævnet. Sådanne oplysninger kan få konsekvenser for forældrenes muligheder for at blive i Danmark, og det gør indtryk:
»Det er rygtedes blandt indvandrerne i Kalundborg Kommune, at der er øget fokus på genopdragelsesrejserne. I sidste ende kan det få betydning for deres mulighed for at få statsborgerskab,« siger Ole Gammelby.
Men inden det kommer så vidt, gennemfører kommunen en samtale med forældrene om, hvad deres plan er med at sende et barn udenlands, og oplyser om, hvilke konsekvenser det kan have for et barn at undvære skolegangen i Danmark: »Hvis de har været væk længe, mister de den viden, der skal til, for at de kan fungere i en dansk klasse. De skal typisk gå et år om og begynde i et indslusningsforløb, når de kommer tilbage til Danmark,« siger han.
Der er eksempler på, at børn under 12 år har været sendt hjem. Og andre eksempler på, at børn har været flere måneder af sted for at hjælpe familien med at bygge hus: »Jeg kan ikke se, hvorfor børn skal fire måneder til Syrien for at bygge hus,« siger Ole Gammelby.
Sidst et barn fra Kalundborg blev sendt på genopdragelse, foregik det i skolesommerferien 2004. I otte uger var barnet sendt på genopdragelse på en koranskole. Selv om det står enhver frit for at sende deres børn på ophold i udlandet i sommerferien, ærgrer Ole Gammelby sig over det:
»De børn, der kommer tilbage fra sådan et ophold, har ændret sig. De bliver mere sorte i deres tanker, men vi kan ikke gøre noget ved det, hvis det sker i sommerferien,« siger han.
I øvrigt mener Ole Gammelby ikke, at det er fair at sammenligne genopdragelsesrejser med danske unges udvekslingsophold i udlandet:
»Danske børn er velintegrerede, og turen er som regel del af en længere uddannelsesplan. Derimod bliver indvandrerbørn sendt hjem, fordi man ikke tror på, at det danske samfund kan opdrage,« siger han.
I Kalundborg kommune er der styr på, hvor børnene er henne, for det bliver registreret, hvis et barn mangler. Men hvis registreringen skal fungere optimalt, mener Ole Gammelby, at det er nødvendigt at indføre et centralt register, hvor alle børn i Danmark registreres.
Derudover foreslår han, at der indføres en særlig indsatsstyrke under Integrationsministeriet, som kan hjælpe kommunerne, hvis et barn er ved at blive sendt til genopdragelse i hjemlandet.
Hvis et barn alligevel bliver sendt af sted, skal forældrene have en kort tidsfrist til at hente børnene hjem. Hvis ikke de overholder fristen, foreslår Ole Gammelby, at forældrene sendes af sted for at hente dem: »Vi er nødt til at tage drastiske midler i brug. Havde der været tale om danske børn med hvidt hår og blå øjne, stod hele verden på den anden ende for at få dem hjem,« siger han.
Ole Gammelby fortalte i denne måned om erfaringerne fra Kalundborg Kommune på et møde i Integrationsministeriet, hvor bl.a. integrationsminister Bertel Haarder, en række indvandrerforeninger og Red Barnet var til stede. Mødet blev holdt, fordi en foreløbig undersøgelse har vist, at op mod 1.000 børn sendes på genopdragelse i hjemlandet hvert år. Mellem jul og nytår vil kommunerne modtage et brev fra ministeriet med en kraftig opfordring til at gribe ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu