Læsetid: 7 min.

Kina er åben for miljøvenlige energiformer

Kina er på vej til at tage ansvar for sit stigende udslip af drivhusgasser, siger miljøaktivisten Yu Jie. Danmark kan støtte den udvikling med eksportkreditter til vindmøller
30. december 2004

INTERVIEW
En spinkel asiatisk kvinde går på talerstolen i Buenos Aires ved FN’s 10. verdensmøde om verdens klima.
»Mit navn er Yu Jie,« siger hun, »jeg arbejder for Greenpeace i Kina.« Hun fortæller en historie, som de fleste mennesker i Kina har hørt. Om pigen Jiangshan på seks år, hvis mor blev skyllet væk af vandmasserne, da Kina i 1998 blev ramt af de værste oversvømmelser i landets lange historie. Jiangshans bedstemor skubbede pigen op i et træ. »Hold fast og husk: Du må ikke se ned, og du må ikke falde i søvn,« sagde bedstemoderen, før hun selv blev skyllet væk.
Jiangshan holdt fast i ni timer, alene hele natten. Hun blev reddet, da solen stod op.

Samme historie overalt
Samme historie kan i stigende grad fortælles fra andre steder i verden, påpeger Yu Jie. Hun minder om orkanerne i Haiti, Niue og Filippinerne, hedebølgen i Europa, tørke i Afrika, smeltende is i Arktis.
»I har brug for samme mod som Jiangshan,« siger Yu Jie til de delegerede.
»De rige lande må spørge sig selv, hvor stor en del af de menneskeskabte udslip, de allerede har ansvar for. Gruppen af udviklingslandene og Kina har også et ansvar. I må ikke lade andre lande misbruge jer til at fremme deres egne interesser. I må presse industrilandene til større begrænsninger. I må sikre en vej, der er præget af lighed og retfærdighed. I må kræve en sådan økonomisk støtte, at alle lande kan følge en udviklingsvej med mindre kulstof.«
»Vi må ikke give slip på det træ. Vi må støtte de lande, der er mest i fare, og arbejde sammen om overgangen til en renere fremtid.«

Ingen militante aktioner
Greenpeace arbejder under vanskelige vilkår i Kina. Kontoret Beijing blev åbnet i 2002. Yu Jie har været med siden sidste år. Organisationen har ikke fået lov til at registrere sig som forening.
»Vi laver ikke konfrontations-aktioner, vi kan ikke samle penge ind eller have medlemmer,« siger Yu Jie.
Hvad gør I så?
»Vi undersøger miljøsager grundigt og skriver rapporter om dem, som vi giver videre til medierne. Vi har altid god mediedækning,« svarer hun. »Vi laver også konferencer og forsøger at påvirke regeringen og de lokale myndigheder gennem lobbyarbejde og ved at offentliggøre oplysninger, der kan lægge pres på beslutningstagerne.«

Fabrikker står stille
Yu Jie er vokset op i Nanjing, en by med seks millioner indbyggere. Dengang var der ikke en eneste uafhængig forening i byen. Siden er det civile samfund vokset i omfang og styrke, siger hun.
Hun studerede biologi, journalistik og sociologi, har arbejdet på en radiostation og på en avis i Hongkong, før hun sidste år flyttede til Beijing og kom med i Greenpeace.
Beijing-kontoret fører kampagner om farligt affald, skovrydning og naturlig mangfoldighed, gensplejsede organismer og især klimaforandring.
»Den økonomiske vækst er otte procent om året, så behovet for energi vokser meget hurtigt. I sommer havde 24 provinser problemer med strømsvigt, blackout. Fabrikkerne får kun lov at køre tre-fire dage om ugen. Det er et stort pres. For Kina ønsker udenlandske investeringer til at understøtte den økonomiske vækst, men investeringerne kommer ikke, hvis der mangler energi. Så regeringen er ivrigt efter at løse problemet.«
»Lokalt er der en panikagtig atmosfære,« fortæller Yu Jie.
Man vil bygge 200 nye kulkraftværker de næste to år. Der er indgivet ansøgninger med en samlet kapacitet på 280.000 megawatt. Et stort kraftværk i Danmark er 1000 megawatt.

20 millioner hjemløse
»Den hedeste diskussion lige nu drejer sig om vandkraft,« siger Yu Jie.
»Regeringen har en stor plan om at opdæmme Mekong-floden, ligesom man gjorde med Yangtze-floden ved Three Gorges. Det er hverken godt for floden, naturen, de lokale indbyggere eller landene længere nede ad floden: Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam.«
»Nye beretninger i medierne har vist, at de mennesker, der skal forflyttes, får en meget ringe erstatning og bringes i en forfærdelig situation. De bliver genbosat i områder, hvor de ikke kan få arbejde og ikke kan bevare deres egen kultur og levevis. I alt skal 20 millioner mennesker forflyttes på grund af dæmingsprojekter i Kina som helhed.«
»Jeg tror, at disse informationer har fået regeringen til at overveje sagen igen. Mekong-projektet blev udsat i sommer. Det blev startet igen for et par måneder siden, men nu har de standset det igen. Det viser, at det civile samfunds indflydelse er voksende. Men vi må også anerkende, at regeringen nogle gange viser et åbent sind. Jeg kan ikke sige, at det altid er tilfældet.«

Vi har en løsning
»Der er også modstand mod forureningen fra de store kraftværker. Men de mennesker, der går imod, har ikke selv en løsning. Vores opgave er derfor at skabe opmærksomhed om klimaforandringen og fortælle folk, at vi har en løsning: Vedvarende energi – sol, vind og biomasse. Vi har teknologierne, vi må have tillid til disse nye energiressourcer. Men markedet skal bygges op. Ellers bygger de stadig flere kulkraftværker. Hver gang de åbner et nyt, er lejligheden forpasset for de næste 20-30-40 år. Så lang er levetiden jo for et kraftværk. Det er en skræmmende situation. Vi har brug for at ændre udviklingen hurtigere.«
Regeringen lytter, siger Yu Jie. Den har bekendtgjort et mål på 10 procent vedvarende energi i år 2010 og en ny lov om fremme af vedvarende energi er på trapperne.
I den forbindelse har regeringen ladet sig rådgive både af LM Glasfiber, der laver vinger til vindmøller og af Stewe Sawyer, lederen af Greenpeaces anseelige kampagne mod klimaforandring.
»Regeringen siger selv, at det er første gang, en kinesisk lov er blevet til efter international rådgivning,« siger Yu Jie.

Problemet er prisen
I dag har Kina kun 42 vindmølleparker med en samlet kapacitet på 570 megawatt, svarende til et lille konventionelt kraftværk.
»Sammen med den europæiske vindforening har vi lavet en plan, et scenario, der viser, at vindenergi kan dække 12 procent af strømforbruget. Det er meget populært. Embedsmænd fra regeringen og industrien beder os om at få et eksemplar,« siger Yu Jie.
Men problemet er prisen. I dag fremstilles de fleste vindmøller i Europa. Arbejdslønnen er høj, euroen er stærk, forsendelsen er dyr. Og i modsætning til kul, der betales hen ad vejen, falder langt det meste af prisen på strøm fra vindmøller fra starten, som en anlægsudgift. Prisen kan beskæres en tredjedel hvis markedet bliver stort nok til en selvstændig produktion i Kina og man får etableret joint ventures med de store vindmøllefabrikker.
»Derfor har vi talt med din minister om at hjælpe med teknologioverførsel og finansiering for at fremskynde processen,« siger Yu Jie.
»Den private sektor er for langsom. Regeringerne på begge sider må involvere sig for at opbygge et stort marked. Den politiske ramme er klar i Kina fra næste år. Jeres regering kan hjælpe med finansieringen. Det vil være til gavn for alle parter. Afsætningen af danske vindmøller kan forøges kraftigt, og Kina vil få gavn af den lokale produktion. Det vil betyde, at Kina kan hjælpe verden med at afværge noget af klimaforandringen.«

Vendepunktet
Men hvornår vil Kina være klar til at påtage sig en forpligtelse? Det officielle standpunkt på mødet i Buenos Aires var uændret: Kina vil overhovedet ikke tale om den sag, før de gamle industrilande, også USA, har vist deres velvilje og gjort deres del af arbejdet. I det stykke står Kina last og brast med alle udviklingslande, både de store, de små og olielandene.
»Jeg har talt med delegationen om det, og jeg mener, der er muligheder. Jeg tror, at vendepunktet er finansieringen og overførselen af ny teknologi,« siger Yu Jie.
»Lige nu siger de: Vi har brug for mere elektricitet. Hvis ikke vi får mulighed for et alternativ, bliver vi nødt til at bygge flere kulkraftværker og mange atomkraftværker. Men hvis vi får et tilbud om teknologioverførsel, så er vi åbne for forhandlinger. Jeg tror, det går i den retning.«

Mere effektivt
Det gælder også for de gamle energikilder og selve forbruget af energi, siger Yu Jie. »Det ene udelukker ikke det andet, vi må gå på to ben.«
Et kulfyret værk i Danmark udnytter energien langt mere effektivt end i Kina, især hvis man udnytter fjernvarmen.
»For to uger siden offentliggjorde den kinesiske regering en national strategi for energieffektivitet. Den handler både om transport, byggeri og energiproduktion,« fortæller Yu Jie.
Efter hendes oplysninger udnyttes energien seks gange mere effektivt i Japan og fire gange så effektivt i USA.
Jernbanerne, der transporterer kul fra vest til øst er overbelastede. Der skal investeres to mia. yuan (1,32 mia kr.) for at få mere kul.
»Bedre ville det være, at bruge de penge på energieffektivitet. Og allerbedst at bruge dem på vindenergi. Regeringen er nødt til at træffe langsigtede beslutninger,« siger Yu Jie.
I den internationale klimapolitik er Kina mere enig med Europa end med USA, mener hun, men regeringen spiller på modsætningen mellem de to.
»De bruger det store kinesiske marked til at vinde politiske fordele og skabe konkurrence mellem Europa og USA, både når det gælder vedvarende energi og atomkraft,« siger hun.

FAKTA
Greenpeace i Kina
•Den 15. august 1995 kl. 8.35 foldede seks aktivister fra Greenpeace et banner ud på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. •Der gik kun få sekunder, så var de alle arresteret af 30 betjente i uniform og civil.
•Protesten var dengang rettet mod prøvesprænging af atombomber.
•Siden da har Greenpeace haft kontor i Hongkong. Først for to år siden fik organisationen lov til at åbne sit kontor i Beijing. Uden ret til at hverve medlemmer og samle penge ind. Uden typiske Greenpeace-aktivister, der lænker sig fast til en dæmning eller et kraftværk.
•Men tilsyneladende med en ret stor lydhørhed hos myndighederne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her