Læsetid: 9 min.

Køb en sang

Hans Dal fra Koda vil lære de unge, at musik fra nettet selvfølgelig koster penge – og i værste fald en bøde. Helt forkert grebet an, mener Benjamin Teglbjærg fra bandet Tiger Baby. Der er tale om en ny kultur, som kræver helt nye løsninger
22. december 2004

KAMPZONEN
Hans Dal er formand for Koda, der varetager 28.000 danske sangskriveres, komponisters og musikforlæggeres interesser, så de får penge for deres musik. Han er også selv komponist, sanger og guitarist.
Benjamin Teglbjærg er en af 200 protest-underskrivere, som ikke vil have, at der skal trues med store bøder til unge, der downloader musik fra nettet. Han er komponist og guitarist i bandet Tiger Baby – og medlem af Koda (der som medlem af AntiPiratGruppen har ’erklæret krig’ mod ulovlig kopiering med retsforfølgelse som middel, red.).
– Hvad er det aktuelt, der har fået dig til at reagere,
Benjamin Teglbjærg?
BT: »Jeg reagerer mod AntiPiratGruppens kampagner… også de ubehagelige i en tv-spot, hvor de viste en person, der brænder en cd til en ven, og så siger, at de vil ’sagsøge ham langt ind i helvede’.«
HD: »Den sag er tre år gammel og var ikke særlig hensigtsmæssig. Det har du ret i.«
BT: »…Men hvor jeg synes, det virkelig går over grænsen, er, når man lige pludselig gør alvor af det, og folk får et erstatningskrav på over en million kroner…«
– Er det det, man gør, Hans Dal?
HD: Her er nogle misforståelser. At nogen kopierer 10 sange fra nettet er slet ikke problemet. Vi går efter de alvorlige tilfælde, hvor nogen stiller mange tusinde film og cd’er til rådighed for mange tusinde mennesker.«
BT: »Men hele ideen i det er, at nogle venner deler musik med hinanden. Ikke for at skade musikbranchen eller sabotere noget overhovedet.«
HD: »Det forstår jeg, men vi taler altså om hundredetusindvis af værker på landsbasis – på kollegier o. lign. Så er det, jeg blot vil have lov at sige, at ’mine værker skal altså koste noget’. Specielt nu, hvor det er blevet muligt at downloade lovligt for en tier pr. værk… hos Bilka, Føtex og andre, så ophavsmænd og producenter får betaling.«
– Kommer nogle enkelte unge til at bøde for noget, som alle gør?
BT: »Ja, man straffer nogle enkelte, hvor mange, sådan som jeg ser det, bærer et fælles ansvar. Man straffer dem ud over, hvad der er rimeligt.«
HD: »Det er faktisk ikke korrekt. Der er kun faldet én dom endnu – resten er endt i forlig, eller man har snakket sig til rette: Kan vi finde en ordning på det her? Man tager sociale og økonomiske hensyn. Det, man vil, er en opdragelse af den ungdom, der vokser op i det miljø, vi har nu – også på skoler, gymnasier og biblioteker... Men når der har stået i avisen, at folk har måttet gå fra hus og hjem, så er det forkert.«
BT: »Hvad mener du så om den belastning, man udsætter folk for, når der står i et brev, at de skal betale 1,2 mio. kroner?«
HD: »Det synes jeg altså heller ikke, man gør.«
BT: »Jeg har set sådan et brev.«
HD: »Jeg nægter at tro, at en 18-årig har fået en så stor bøde for at have nogle få ting liggende…«
BT: »Nej, han har haft en masse…«
HD: »Han har haft over 100.000.«
BT: »Det har han garanteret, og hvor meget fylder de ikke i et hus, tænker du? Men det er en helt anden verden, vi lever i nu.«
HD: Altså: Jeg har mulighed for at gå ind og tage gratis af hans 100.000, og han vidste, det var ulovligt, Det skal jo starte et sted: Vi har en lov. Den kan man så være imod. Så må man lave loven om politisk…«
BT: »Ja. Det er derfor, jeg sidder her.«
HD: »Fint nok. Men vi i Koda og Gramex bakker altså op om, at der er tale om et lovbrud, og det kræver repressalier af en eller anden art. Det er det samme med graffitien. Hvorfor sagsøger man en ung mand for en million, når han har malet 20 S-tog over… Man kan diskutere straffens størrelse, men det er domstolenes sag.«
BT: »Ideen med at downloade musik, er ikke, at man ikke gider betale for det. Når ens venner siger prøv og tjek det nummer ud med den og den, så downloader man det, for man vil høre, om det er godt. Pointen er, at det er en helt ny kultur, som hører musik på en helt anden måde.«
HD: »Jeg kan sagtens forstå, at der er tale om en ny kultur, men pladesalget er halveret på seks år! Ikke kun på grund af download alene – bl.a. råspiller Danmarks Radio nogle af hittene, så der ingen grund er til at købe dem. Men salget er faldet voldsomt. Så siger du, at vi har en ny kultur osv., men så siger jeg, at ’så må du altså ikke få det’«.«
BT: »Jeg mener, I satser på den forkerte hest, når I satser på at opdrage og afstraffe i stedet for at undersøge, om I ikke kan tjene nogle flere penge på det. Rent forretningsmæssigt kunne man prøve at sige: Nu må vi arbejde sammen og lave et sted, hvor folk kan få det samme, som de kan downloade gratis. Her skal det bare være lovligt. Altså at downloade helt vildt meget, så meget, de vil, fra et kæmpe stort udvalg i et format, de kan bruge.
– Hvordan i alverden får komponisterne så deres penge?
BT: F.eks. kan brugerne betale abonnement. Man kunne også lave noget, der fungerer med merchandise – eller med communities. At folk betaler for at være med i en klub for den kunstner, de holder med. Alt muligt med, at folk fandt ud af meget mere om musik ved at kæde det sammen, så de kunne lytte til hinandens forskellige musik.«
HD: »Det med merchandise holder altså ikke. Det med at sælge nogle sweatre, hvor der står et eller andet navn på. Vi kan ikke tjene penge på merchandise. Jo, de helt store som Elton John, de kan.«
– Mens vi sidder her, kopieres der flittigt og ulovligt i de små hjem. Kan det overhovedet lade sig gøre at opdrage folk til at lade være?
HD: »Ja! Hvis der er et alternativ.«
BT: »Nej, det er min pointe, at vi alle sammen er tabere på det. I USA, hvor der har været lignende sager, tror jeg nok, at antallet af ulovlige downloads faldt med 14 procent, men det er vist nok begyndt at stige igen. En sjettedel af alle amerikanere bruger de her programmer – der er ingen danske tal. Vi gør dem, vi skal sælge pladerne til, til vores fjender og sagsøger dem… men folk i almindlighed oplever det som værende i orden at downloade. Massivt. Der er en inerti i det.«
HD: »Det er faktisk det, der er katastrofen. For skal inertien være afgørende? Ok, vi er enige om, at opfindelsen af computeren stort set er på linje med opfindelsen af elektriciteten, en utrolig opfindelse.«
BT: »Den er opfundet, ja. Vi må forholde os til, at den er der og prøve at få det bedste ud af det.«
HD: »Det varer ikke længe, så er der ikke nogen cd mere. Som komponist vil man gå i studiet og lave et track. Så udsender man det track på et netværk, og hvis du kan lide det, kan du downloade, og så koster det et eller andet beløb, for vi er nogen, der skal leve af det.
BT: »Nej, men så graver vi vores egen grav. Hvorfor har bibliotekerne kun udlånt 10 procent af det, de havde regnet med? Fordi ingen gider at låne det. Man vil høre det på sin iPod. Alle har en iPod…
– iPod?
BT: »Det sidste nye.«
HD: »Der kan være 10.000 sange på en 40 gigabyte. En fantastisk opfindelse fra Apple.«
BT: »Jeres pris for 10.000 sange er så 100.000 kroner, s八
HD: »Der er ingen, der har 10.000 sange på en iPod. De vil hellere have 40 film. Men Benjamin, hvis jeg i en båd sejler forbi et fyrtårn, så bruger jeg fyrtårnets lys og dermed elektriciteten til at navigere efter. Jeg opfatter lyset som gratis, fordi det er der. Ligesom musikken er der. Men nogen skal jo betale for det lys og den musik, og hvis ikke du vil betale for min musik, hvem skal så?«
BT: »Folk vil gerne betale, hvis vi bare giver dem det produkt, de efterspørger. Hele min omgangskreds downloader musik.«
– Alle gør det?
BT: »De siger alle, at de gerne vil støtte kunstnerne, men de kan ikke se, hvordan det skal gøres.«
HD: »De vil jo ikke, når det kommer til stykket.«
BT: »Jo, og de køber jo stadig cd’er. Jeg kender meget få, der er holdt op med at købe cd’er af det her. Men de er meget sure på industriens del af musikbranchen. De har sympati med kunstnerne. Det skal udnyttes nu, for ellers vænner folk sig til at gøre det ulovligt… det er farligt.«
– Er pladeselskaberne skurken?
HD: »De har sovet i timen.«
BT: »Ja. Jeg synes, de har sovet i timen. Gevaldig meget.«
– Hvad skal de gøre som det første?
BT: »Vi mangler endnu det rigtige produkt til den efterspørgsel, der er. Man kan godt sagsøge folk, når der er tale om decideret kommerciel udnyttelse af kopiering, men ellers må man indrette sig efter det, der er virkeligheden.«
HD: »Jamen, vi har jo at gøre med nogle folk og firmaer, der muligvis går neden om og hjem… Hvad angår den underskriftindsamling, du er med i, og hvoraf kun halvdelen er Koda-medlemmer, så repræsenterer den kun tre promille af det samlede beløb, danske komponister og ophavsmænd får gennem Koda. Det er jo ikke så meget… Når vi spørger vores medlemmer, om de er tilfredse med det, vi gør, også i AntiPiratGruppen, så får vi det svar, at det er 95 procent. Din holdning er ikke udtryk for danske komponisters eller musikeres som sådan.
BT: »I USA har man spurgt 3.000 kunstnere. Kun 15 procent mener, at enkeltpersoner skal være hovedmålet, når man skal bekæmpe piratkopiering.«
HD: »USA har et andet forhold til ophavsret. Masser af komponister ejer ikke deres værker mere. De har solgt det hele for 130 dollar eller sådan noget. Paul McCartneys Yesterday – han får 17 procent. Resten får nogle andre. Men det kunne være interessant at få en undersøgelse herhjemme.«
BT: »Jamen, skal vi ikke lave en? 46 procent af amerikanerne synes, det er forkert at downloade, men mener alligevel, det er forkert at afstraffe folk. Strategien er forkert.«
HD: »Ingen af os bryder sig om at være upopulære omkring afstraffelse.«
BT: »På en måde er det fint, at det er ulovligt, men fordi vi har den mulighed, er det ikke sikkert, vi skal anlægge sager. Jeg må sige, jeg føler mig en lille smule illoyal over for Koda, men faktisk føler jeg et ansvar for Kodas image i befolkningen. Folk vender sig mod Koda i øjeblikket.«
HD: »Jamen, vores største imageproblem er, at folk ikke kan forstå, at de overhovedet skal betale for musik. De siger: I skal være glade for, at der overhovedet er nogen, der gider høre på jeres musik. Men når man spørger dem: Synes I komponisterne skal have penge, svarer de, at ja, det synes de. Vores indtægter er siden 1986 – i kroner – halveret. I og med radiostationer sender 86.000 timers musik i stedet for 58.000 timers, betaler de det samme, og du får procentuelt mindre.
– Hvad vil du gøre med de 200 underskrifter, Benjamin Teglbjærg?
BT: »Jeg vil aflevere dem og håbe, det er med til at presse på. Lad os alliere os med nogle interneteksperter, for de er også alle imod.«
HD: »Du burde melde dig ind i de foreninger og fora, hvor debatten foregår, og søge indflydelse der. Du, ikke jeg, bør fremlægge det. Jeg har jo mit syn. Du har dit. Koda
er både dig og mig.«

SERIE
Kampzonen
*Hvor er kampzonen i dag? Hvad står slaget om? Er de yngre på højde med tiden, og kan vi lære noget af de ældre? Information lader to generationer inden for forskellige kunstarter og kulturliv tørne sammen for at tage temperaturen på tiden og formulere de vigtigste opgaver fremover.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu