Læsetid: 1 min.

Kort nyt

31. december 2004


Vidste tsunami var på vej
• Den vagthavende ved et amerikansk-ledet tsunami-center vidste flere timer i forvejen, at der var en flodbølge på vej mod en række lande ud til det Indiske Ocean. En time efter, at jordskælvet blev registreret ud for Indonesiens vestkyst, sendte den vagthavende ved Stille-havets Tsunami Alarm Center (PTWC) en advarsel ud om, at der muligvis var fare for tsunamier tæt på skælvets epicenter. Blandt de lande, der blev advaret, var Thailand, men myndighederne sendte først en advarsel ud en time efter, at tsunamien havde ramt de popu-lære turiststeder i Phuket. ritzau

Antallet af omkomne
• I Indonesien oplyser sundhedsministeriet, at 79.940 mennesker er bekræftet døde i forbindelse med søndagens naturkatastrofe. I Sri Lanka oplyser landets præsidentkontor, at 24.743 er bekræftet omkomne, mens andre fortsat savnes. Dødstallet i Indien var torsdag oppe på 10.850 med mange tusinde savnede, oplyser embedsfolk. I Thailand står det klart, at næsten 2.400 er omkommet, blandt dem over 700 turister, oplyser indenrigs-ministeriet i Bangkok. Reuters

Omverdenen lover en kvart milliard dollar
• Genforsikringsselskabet Munich Re har anslået de økonomiske skader efter flodbølgen til omkring 13,6 mia. dollar. Mange lande har inden for de seneste døgn afgivet løfter om tilsammen ca. en kvart milliard dollar til, hvad FN kalder verdens største nødhjælps-operation. Tiden vil vise, om løfterne holdes. Det interna-tionale samfund lovede for præcis et år siden én mia. dollar som hjælp til de 30.000 ofre for jordskælvet i byen Bam i Iran. Ifølge Irans regering er kun 17 mio. kommet til udbetaling. jsn

• Bistandsløfter
Verdensbanken: 250 mio. dollar
Storbritannien: 96 mio. dollar
EU: 44 mio. dollar
USA: 35 mio. dollar
Canada: 33 mio. dollar
Japan: 30 mio. dollar
Australien: 27 mio. dollar
Frankrig: 20.4 mio. dollar
Danmark: 15,6 mio. dollar
Saudi-Arabien: 10 mio. dollar
Norge: 6,6 mio. dollar
Kilde: Reuters, FN, BBC

Hjælpeorganisationer
• Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjaelp.dk
• Caritas: www.caritas.dk
• Dansk Røde Kors: www.redcross.dk
• Danmission: www.danmission.dk
• Læger uden Grænser: www.msf.dk
• Red Barnet: www.redbarnet.dk
• Unicef DK: www.unicef.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu