Læsetid: 3 min.

Lærkesang er penge ned i foret

De økonomiske vismænd sætter pris på markens fugle – og finder fordel ved at sprøjte mindre
1. december 2004

Vismandsrapport II
En gammel vits – eller visdom – blev aflivet i går. Fra nu af kan man ikke mere sige:
»Alting kan ikke måles i penge, hvad er for eksempel prisen på lærkens sang«.
Til gengæld kan man måske lave nye vittigheder om De økonomiske Vismænd. De har nemlig fundet prisen og brugt den til at regne ud, om det kan betale sig at begrænse sprøjtningen på de danske marker.
En gennemsnitlig dansk familie vil gerne betale 22o kroner ekstra for deres
mad pr. år, hvis man til gengæld, undgår at antallet af lærker på markerner falder med en procent. Det har Thomas Bue Bjørner sammen med to andre forskere fundet ud af for Det økonomiske Råd.
Måske vil de kun betale en tredjedel, når det kommer til stykket, siger vismændene. Men det er stadigvæk penge nok til, at det kan betale sig for samfundet at sprøjte mindre. Især hvis man bruger den billige udvej: At begrænse sprøjtningen i kanten af markerne og omkring de steder, hvor man udvinder drikkevand.

Overforbrug i forvejen
Set fra lærkesangens synspunkt kan det til gengæld ikke betale sig særlig godt at skære sprøjtningen ned på hele marken. Det, lærkerne er glade for, er nemlig ukrudt, for det er ukrudt med insekter i, der giver lærkerne og markens andre fugle mad. Men selv om man sprøjter 25 procent mindre, så kommer der ikke mere ukrudt! De danske landmænd sprøjter nemlig for en sikkerheds skyld for meget.
Sådan kan de kloge økonomer altså regne ud, at det er gratis at sætte sprøjtningen 25 procent ned, men det kan ikke betale sig for samfundet, hvis samfundet gerne vil have mere lærkesang!

Ret spekulativt
»Vi har forbedret grundlaget for værdisætning af miljøgoder. Vi er ret overbeviste om, at man nu har et bedre grundlag for at diskutere de bedste reguleringsinstrument,« siger vismand Jørgen Birk Mortensen.
Miljøøkonomen Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, er ret uenig.
»Det er efter min mening ret spekulativt at prissætte lærkesang, og det kan ikke erstatte politiske beslutninger,« siger han.
Og hvad værre er: De økonomiske vismænd når frem til, at det bedre kan betale sig at lave randzoner uden sprøjtning end at forhøje afgiften på sprøjtemidler for at sænke forbruget på hele marken.

Dårligt på langt sigt
Men det bygger ifølge Mikael Skou Andersen på den fejltagelse, at man kun har regnet ti år frem. Det tager nemlig meget længere tid, fra man sprøjter til giftresterne måske havner i drikkevandet. Op til 40 år kan det vare, før giften er sevet ned, og det forurenede grundvand en dag bliver pumpet op for at blive brugt til at drikke.
»Hvis vi også vil have rent drikkevand længere ud i fremtiden, så er det hele grundvandsressourcen, man skal beskytte. Jeg er ret sikker på, at jeg kan regne mig frem til den dag, man vil fortryde vismændenes anbefaling,« siger Mikael Skou Andersen.

Sprøjtespor er godt
De økonomiske vismænd har ellers et ekstra argument. Jo mere, man sprøjter, jo flere hjulspor bliver der på markerne. Og det er godt for lærkerne, så kan de bedre finde mad.
Vismændene har også prøvet at regne ud, hvor meget det er værd, at man ikke skal være bange for allergi og kræft på grund af sprøjterester på frugt og grønt. Men det kunne de ikke finde ud af, for det er meget usikkert, hvor stor en risiko, der er.
Desuden har vismændene regnet på værdien af at få større konkurrence mellem vandværkerne – samt fordele og ulemper ved at lægge ekstra afgift på vand, der hentes hvor vandressourcen er knap.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her