Læsetid: 3 min.

Liberalt knæfald for staten

Grevil-sagen sætter spørgsmål ved liberale værdier
2. december 2004

ANALYSE
Hvad var der mon sket, hvis en socialistisk folkedomstol havde dømt Frank Grevil til seks måneders fængsel? Ville ideologisk bevidste unge fra Venstre have protesteret?
Spørgsmålene opstår, fordi Byrettens hårde dom bygger på en statsopfattelse, som vi kender fra kommunistiske lande – og fra Enevældens tid. Og offeret er en mand, som begrunder sine handlinger med henvisning til liberal ideologi.
Den klassiske liberalisme fremhæver, at det enkelte menneske har rettigheder, som eksisterede før staten, og derfor har staten ikke ret til ophævelse af dem. En af de mest fundamentale er, at man skal følge samvittighedens bud. Liberalismens fader, John Locke, fastslog, at ingen bør adlyde statslige love, som er i strid med det enkelte menneskes rettigheder.
Denne ideologi fandt en frugtbar grobund i Amerika. Man kan næsten se den amerikanske præsident James Madisons læber bevæge sig, når Grevil siger, at »i mit verdensbillede som borgerlig indgår, at alle skal have det samme beslutningsgrundlag«. Madison konstaterede i 1822, at et folkestyre uden adgang til informationer er »prolog til en farce eller en tragedie eller måske begge dele«.

En forbandelse
I denne advarsel ligger inspiration til amerikanernes enestående kamp mod regeringers ret til hemmelighedskræmmeri. Som den liberale historiker Arthur Schlesinger fremhæver, så udgør statslige hemmeligheder en forbandelse for demokrati, idet de hindrer, at befolkningen kan stille statens ledere til ansvar for deres gerninger.
»Regeringer har«, skriver Schlesinger, »opdaget, at hemmeligholdelse er en kilde til magt og et effektivt redskab, når man skal skjule pinlige sager, fejl, dumheder og forbrydelser. Når regeringer hævder, at de har et bredt mandat til hemmeligholdelse, så mener de især, at det er nødvendigt til beskyttelse af statsapparatets politiske interesser«.
Amerikanske frihedskæmpere skabte et regeringssystem, som skulle modarbejde magtkoncentration. Helt så godt gik det ikke liberalismen i Europa. Enevældens statsopfattelse blev i vidt omfang videreført.
Forskellene mellem USA og f.eks. Danmark er store. Som professor Jens Peter Christensen fra Århus Universitet har skrevet, så er en dansk embedsmand sin ministers »tjener«. Amerikanske embedsmænd er »public servants«, altså befolkningens tjenere. I et etisk regelsæt, som Kongressen vedtog i 1958 og som skal hænge fremme i offentlige kontorer, står i første punkt, at embedsmanden skal »sætte loyalitet overfor de højeste moralske principper over loyalitet i forbindelse med personer, parti eller regeringsorgan«.
Forskellen ses også i holdningen til klassificering. Det er i USA ikke tilladt, at dokumenter gøres hemmelige af politiske årsager. I Danmark er det en af mange muligheder. Amerikanerne har erkendt, at bureaukratiet unødigt vil stemple dokumenter. Derfor er der mange foranstaltninger, som skal modarbejde hemmelighedskræmmeri. Danske embedsmænd med adgang til stemplede dokumenter erkender villigt, at klassificeringen er løbsk. Men ingen vil udfordre deres almagt.
Derfor er vi endt i en farce, hvor analyser fra Forsvarets Efterretningstjeneste kan klassificeres højt – selv om informationerne er alment tilgængelige. Og vi har fået en personlig tragedie, fordi Byretten lægger mere vægt på statens rettigheder end på menneskets samvittighed.
Men det helt store spørgsmål er, hvorvidt denne udvikling også bliver en tragedie for samfundet. For ægte liberale er svaret enkelt. Hvis statens sikkerhedsorganer ikke har modspil, bliver de til en trussel. I det amerikanske samfund hylder man embedsmænd, som lækker informationer, fordi deres personlige mod er en garanti mod magtmisbrug.
Der er selvfølgelig hemmeligheder, som staten skal vogte. Få tilhængere af åbenhed og embedsmænds ret til oprør mener, at staten skal stå helt uden muligheder for at straffe lækager. Men i USA er det erkendt, at straffen aldrig skal være så hård, at den afskrækker nødvendige lækager.
Så hvorfor accepterer danskere, som både er liberale og beundrer USA, dommen over Grevil?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her