Læsetid: 3 min.

Livsvigtige minutter gik tabt

Asiatiske politikere ville ikke bruge penge på et varslingssystem, som kunne have reddet tusinder af liv. Det her er en lærestreg, siger en frustreret ekspert varslingssystem
28. december 2004

Asiatiske politikere ville ikke bruge penge på et varslingssystem, som kunne have reddet tusinder af liv. Det her er en lærestreg, siger en frustreret ekspert
varslingssystem

Fiskere, joggere, svømmere og andre på strandene i Sydøstasien kunne have reddet livet, hvis de søndag havde fået besked om at løbe væk fra kysten. Men dødsofrene for flodbølgerne fik ingen advarsler, for der er ikke noget varslingssystem langs Det Indiske Ocean og Den Bengalske Bugt. Landene langs Stillehavet derimod har valgt at bruge penge på et beredskab mod flodbølger også kaldet tsunamier.
Charles McCreery ærgrer sig gul og grøn på sit kontor i Honolulu. Han og de andre ansatte på Stillehavets Tsunami Advarselscenter på Hawaii ringede febrilsk rundt, før katastrofen skyllede ind over kysterne i Sydøstasien. McCreery kendte til det undersøiske jordskælv ud for Sumatra og vidste, at det ville udløse tsunamier. Derfor blev der fra Honolulu ringet til blandt andre kontakter i Australien, USA’s udenrigsministerium og amerikanske ambassader. Indonesien fik en advarsel skriftligt. Men lande som Sri Lanka og Thailand fik de ikke kontakt til fra Hawaii.
»Vi har ingen kontakter i adressebogen for landene i det (ramte, red.) område,« forklarer McCreery til Reuters.
Han fortæller, at det tog ca. halvanden time for flodbølgen at nå fra jordskælvets epicenter ud for Sumatra til kysten af Sri Lanka, hvor mindst 10.000 har mistet livet. I Thailand og Malaysia var der en time, hvor man kunne have udsendt advarsler.
McCreery konstaterer, at hvis man er på stranden og bliver advaret mod en flodbølge, »kan man gå ind mod land og komme til et sikkert område på et kvarter«.

Advarsler underkendt
I september i år udsendte Australiens geologiske institut, Geoscience Australia, en brochure om tsunamier, hvoraf fremgår, at »der er et internationalt varslingssystem for Stillehavet, men intet for Det Indiske Ocean«.
Forskeren Robert Bradnock fra Det Geografiske Institut ved Kings College i London siger til Information:
»Der var et møde i fjor med regeringsrepræsentanter fra Sydøstasien, hvor man diskuterede oprettelsen af et varslingssystem. Men fordi tsunamier i det område anses som værende meget lidt sandsynlig, fik forslaget
ingen opbakning. Jeg tror, at et varslingssystem vil blive prioriteret højere nu, men det kan nemt komme til at knibe med penge på længere sigt til at opretholde et system, fordi der er så mange andre påtrængende problemer i landene.«

En lærestreg
Charles McCreery fra Honolulu anslår, at der kun vil være én stor tsunami i Det Indiske Ocean »hvert 700 år.« Men han tror, at katastrofen »vil være en lærestreg« for landene.
I Indien, hvor over 3.000 har mistet livet, har man ifølge avisen Indian Express hidtil vurderet sandsynligheden for en tsunami som værende meget lille. Lederen af Det Nationale Oceanografiske Institut, Satish Shetye, er da heller ikke umiddelbart til sinds at opbygge et varslingssystem.
»Sådan en tsunami som den her forekommer så sjældent, at vi aldrig har følt noget behov for at lave et varslingssystem. Og man skal overveje omkostningerne ved sådan et system, før man opbygger det,« siger Satish Shetye.
I Stillehavet er der ret ofte flodbølger, og på den baggrund har landene langs det store hav opbygget et alarmsystem. Større undersøiske jordskælv udløser automatisk advarsler mod tsunamier, som i f.eks. Japan bliver vist på tv-skærmene få minutter efter skælvet.

FAKTA
Større tsunamier de seneste 50 år
• Sydøstasien, 2004, over 20.000 døde
• Papua Ny Guinea, 1998, ca. 1.000 døde
• Filippinerne, 1976, ca. 5.000 døde
• Alaska, 1964, ca. 100 døde
• Chile, 1960, ca. 1.000 døde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her