Læsetid: 5 min.

Ikke mere Matador

Efter Ruslands ratifikation træder Kyoto-aftalen i kraft i 30 lande. Nu handler det ikke mere om måske-planer og Matadorpenge
13. december 2004

KLIMAMØDE
af Informations udsendte medarbejder
BUENOS AIRES – Tunge drenge med kapital i rygsøjlen er rykket ind i FN’s klimaforhandlinger. Der er penge på højkant. Det sætter sit præg på gangene, hvor lobbyisterne holder til. Og på udstillingerne. Og på hele programmet med de mange officielle og uofficielle forhandlinger, som det tiende partsmøde i FN’s klimakonvention består af.

BINGO’er, kalder de sig. Det står for Business and Industry Non Governmental Organisations. I modsætning til græsrødderne, miljøbevægelserne og udviklingsorganisationerne, der bare hedder NGO’er. BINGO’ernes interesser er meget forskellige. Nogle er her for at afværge, andre for at stramme de internationale regler. Hvem, der først får pladen fuld, afhænger af mange ting. Bliver der enighed om en effektiv kamp mod den globale opvarmning? Er der penge nok i projekter, der skærer ned på det globale udslip? Kommer Kina, Indien og andre store vækstlande med i et forpligtende samarbejde? Lykkes det for olielandene og USA at stikke en kæp i hjulet? Bliver der mon flertal i USA for en ny p0litik, der vender udviklingen og for alvor begynder at skære ned på verdens største drivhusudslip?
Meget tyder på, at vinderne på længere sigt bliver de selskaber, der omstiller sig først til en økonomi, hvor der er lagt loft over udslip af drivhusgasser.
Sikkert er det, at det ikke mere drejer sig om Matadorpenge. Nu handler det om rigtige penge – og mange af dem. Det har finanssektoren og erhvervslivet opdaget:
Handelen med kvoter, der giver ret til udslip af drivhusgasser, steg fra 25.000 ton i januar til 600.000 ton i september, 1.000.000 ton i september – og 670.000 ton alene i de første fem dage af oktober, straks efter at Rusland havde truffet sin beslutning om at ratificere Kyoto-aftalen
Greenpeace vurderer, at verdensomsætningen af kvoter vil stige til op mod 13 milliarder euro om året i 2007. USA er med i FN’s klimakonvention. Derfor deltager USA i forhandlingerne. Men efter valgsejren i november har Bush-regeringen meddelt, at den ikke vil gå ind i det forpligtende samarbejde, Kyoto-aftalen, de næste fire år.De amerikanske embedsmænd vil ikke engang sige navnet. De taler om »K-ordet«. Den amerikanske chefforhandler, Harlan Watson, siger, at USA gør nok. Han nævner tre ting. For det første er stigningen i udslippet mindre end den økonomiske vækst, fordi amerikanske virksomheder frivilligt bruger energien mere effektivt. For det andet investerer man i videnskab og teknologi. For det tredje samarbejder man internationalt, for eksempel om brintteknologi og projekter, der går ud på at presse drivhusgas sammen, så det bliver flydende og pumpe det ned i undergrunden. USA’s udslip stiger dog stadig så meget, at de vil være 32 procent højere i år 2010 end i 1990.
Paradoksalt nok er handel med tilladelser til udslip ellers en amerikansk opfindelse. Den blev blandt andet brugt af staten New Jersey til at bekæmpe svovlforurening og syreregn i 80’erne og 90’erne. Det var USA, der gennemtrumfede princippet om kvotehandel ved mødet i Kyoto for syv år siden. Ideen er at markedet skal afgøre, hvem der billigst og mest effektivt kan skære ned på udslippet.
Nu er USA ikke med i kvotehandelen. Det stiller de transnationale selskaber i en svær situation. De bliver nødt til at føre dobbelt regnskab med deres aktiviteter, et for USA og et andet for Europa, Canada og Japan. Et amerikansk firma skal skære ned eller købe ekstra tilladelser til sine europæiske datterselskaber. Men hvis selskabet samtidig begrænser sine udslip i USA, for eksempel ved at bruge energien mere effektivt, må det ikke tælles med i Europa, Canada og Japan.
Faktisk er mange amerikanske firmaer og byer gået i gang frivilligt. Det samme gælder otte stater i den nordøstlige del af USA de tre vestlige stater Californien, Oregon og Washington. Syv af de nordøstlige stater har lovgivning om at begrænse drivhusudslippet fra store værker. Både i de nordøstlige stater og vestkyststaterne forhandler man for øjeblikket om at indføre loft over udslip og handel med kvoter, lidt i lighed med det europæiske kvotedirektiv, der træder i kraft efter nytår.
»Vi regner med, at hele USA er med inden der er gået ti år,« sagde direktør Ken Colburn fra de otte staters samarbejdsorganisation i går på seminar her i Buenos Aires. »Og de, der begynder først, får en konkurrencefordel,« tilføjede han.
De amerikanske foregangsstater stiller både krav til udslip fra kraftværker mv. og til udslippet af drivhusgasser fra fremtidens bilmodeller.
Lee Hayes Byron fra sammenslutningen af amerikanske organisationer, der er aktive i klimapolitikken, siger optimistisk, at der er tegn på voksende opbakning i befolkningen og at »tidevandet stiger omkring Bush-regeringen.« På den anden side tror hun ikke på, at USA for alvor ændrer holdning før næste præsidentvalg. Senatorerne McCain og Liebermann har genfremsat et forslag om loft over USA’s samlede udslip. Forslaget faldt i Senatet i år 2003. Det ventes også at falde i 2005. De to senatorer har sagt, at de vil fremsætte det igen og igen, indtil det bliver vedtaget.

Omkostningerne ved de skader, den globale opvarmning forvolder, er heller ikke Matadorpenge. For nylig viste en rapport om klimaet i det arktiske område, at en meget stor del af bygningerne i områderne omkring Nordpolen vil falde sammen, fordi de er lavet til et klima, hvor der stort set er frost i jorden hele året rundt. Disse skader vil løbe op i milliarder – og hvem skal betale, spørger Danmarks delegationsleder, Thomas Becker. Den arktiske rapport er lavet af forskere fra USA, Canada, Storbritannien og de nordiske lande. Den er en af de nyeste studier af en region og den bruges som argument i de svære forhandlinger om økonomisk bistand til de lande, der rammes af den globale opvarmning. Især i de mindst udviklede lande er der rigtig mange milliarder på spil for at værger sig mod klimaskader eller rette op på dem, når de er sket. Tideligere har de rige lande givet løfter om i alt 410 millioner dollar til klimabistand. Men pengene er ikke faldet til tiden og dette punkt på mødets dagsorden er et af de vanskeligste at nå til enighed om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her