Læsetid: 2 min.

Minister under nyt pres i Dan Lynge-sag

En minister, der undlader at fortælle hele sandheden, skal gøre opmærksom på det, fastslår nyt notat fra Folketingets Lovsekretariat. Notatet ser ud til at underkende Lene Espersen
17. december 2004

Dan Lynge-sagen
Et nyt notat fra Folketingets Lovsekretariat lægger fornyet pres på justitsminister Lene Espersen (K) i Dan Lynge-sagen.
I notatet, som er udarbejdet for Folketingets Retsudvalg, skriver de uafhængige jurister fra Folketingets Lovsekretariat, at det klart skal fremgå, hvis en minister udelader fortrolige oplysninger i et svar til Folketinget.
I det svar, som justitsminister Lene Espersen i 2002 gav Enhedslistens Søren Søndergaard, står der intet om, at oplysninger er udeladt på grund af fortrolighed.
Lovsekretariatet, der ikke behandler selve Dan Lynge-sagen, men de generelle regler, skriver: »Ministeren må i de (særlige) tilfælde, hvor ministeren ikke ønsker at give oplysningen, gøre opmærksom på, at oplysninger af betydning for sagen, foreligger, men at de, som følge af nærmere angivne (fortroligheds)hensyn, ikke videregives, eller ikke kan videregives f.eks. i et åbent møde i folketingssalen eller i en offentlig tilgængelig besvarelse af et § 20-spørgsmål« (Lovsekretariatets fremhævning, red.). I følge professor i straffeprocesret dr.jur. Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet, er det klar besked om, at selv fortrolige oplysninger ikke kan udelades, uden at det fremgår af svaret. »Sådan må man forstå det. At man ikke kan lade som om, man svarer fyldestgørende, hvis man i virkeligheden ikke gør det. Hvis man udelader noget, skal man gøre opmærksom på det,« siger han.
Gorm Toftegaard Nielsen ønsker ikke at tage stilling til, om Ministeransvarlighedsloven er overtrådt i den konkrete sag.
Politisk ser det nye notat fra Lovsekretariatet ud til at blive yderligere en belastning for justitsminister Lene Espersen. Formanden for Folketingets Retsudvalg er ikke i tvivl om, at vurderingen fra Folketingets jurister viser, at ministeriet ikke har holdt sig inden for reglerne. »Vurderingen, som er helt i tråd med juraprofessor Jens Peter Christensens vurdering, er klar. Man kan ikke afholde sig fra at svare fyldestgørende, hvis man ikke gør opmærksom på det,« siger Anne Baastrup (SF).
Et flertal uden om regeringen overvejer nu, hvordan der kan udtales kritik af justitsministeren i sagen. Men i følge retsudvalgets formand skal Folketinget være forsigtig med at gå ind i sagen for undgå »en omvendt Tamilsag«. Netop nu undersøger en kommissionsdomstol Dan Lynge-sagen. Og Folketingets indblanding i sagen kan derfor ligge hindringer i vejen for det arbejde, mener Anne Baastrup. Folketingets Lovsekretariat har i notatet gennemgået den relvante bestemmelse i Ministeransvarlighedsloven – paragraf 5, stk. 2. Her fremgår det under overskriften. »Ministeren skal svare rigtigt og fuldstændigt, hvis ministeren svarer på spørgsmål fra Folketinget«, at justitsminister Lene Espersen med loven i ryggen kunne have undladt helt at besvare spørgsmålet fra Søren Søndergaard og blot henvist til, at der var tale om fortrolige oplysninger. Ministeriets svar lød, at der i rockersammenhæng ikke havde været kontakt mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET) og agenten Dan Lynge. Der havde været kontakt – blot i andre sager.
Professor i statsret ved Københavns Universitet Henning Koch mener til gengæld, at sager med oplysninger fra efterretningstjenesterne stadig kan besvares delvist. Det kan godt ske, uden at en minister samtidig gør opmærksom på, at ikke hele sandheden kommer frem, mener han. »Efterretningssager er specielle. Derfor eksisterer der en tredje kategori af svar, hvor man ikke behøver at skulle sige, at man ikke svarer på det hele,« siger han. Professor Henning Koch understreger, at han hverken frikender Lene Espersen - eller det modsatte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her