»Linoleum er et billigt materiale, blødt at skære i og let at trykke. Man kan trykke hjemme, men det færdige linoleumssnit kan også bruges direkte som kliché hos bogtrykkeren. Linoleumssnittets grove karakter gør det velegnet til agiterende formål. Den klare sort-hvide kontrast er nem at reproducere i aviser, blade, bøger og på plakater. Ingen gråtoner går tabt, for de findes ikke.« Klar snak fra kunstnergruppen Røde Mor i 1971. Med en syndflod af tegneserier, aviskronikker, sangbøger, illustrationer og plakater, samt ikke mindst et fantastisk og grotesk rockcirkus videreførte gruppen mange tendenser fra ungdomsoprøret i 60erne. Flere end de fleste muligvis husker, selv om det måske kunne synes en anelse retro, også dengang, at tage afsæt i bombastiske erklæringer som: »Den borgerlige kunstner og hans værk er en del af undertrykkelsen. Hans afhængighed af kapitalen har gjort ham til borgerskabets hofnar. Vi melder os på den anden side. Vi vil være med til at skabe den frie proletariske kunst.«
Vietnam
Røde Mor kom ridende ind på en langhåret bølge fra 60erne. Fire unge kunstnere mødtes på akademiet og lavede, som man gjorde, en udstilling i Rådskælderen. Det var Troels Trier, Ole Finding, John Ravn og Dea Trier Mørch, og året var 1969. Senere, da flere kom til og den politiske strukturering fik større betydning, opgav man den individuelle markedsføring og gik over til kollektive produktioner.
De blev gennemdiskuteret og parolesat på alle leder og kanter, og ideologiske forskelligheder medførte brud og skred i gruppen, men et klart individuelt præg satte sig trods alt hele tiden igennem. Særligt nyt og afgjort anderledes var det for så vidt ikke. Tendenserne lå mildt sagt i tiden. Ingen ville være borgerskabets hofnar dengang, og fri proletarisk kunst lød da fint nok.
Ville Tatlin, Malevich og Majakovskij da ikke også det? Men hvordan? Tiden var turbulent og romantisk, selv de stiveste paroler kunne få sjove farver, og hvordan kunne intellektuelle da tage skade af et års tid i roemarkerne?
Men Røde Mors konsekvente bortskæring af alle nuancer mellem sort og hvid var alligvel ret radikal. Selv om man samtidig, især gennem Troels Trier, fastholdt inspirationen fra udflippede amerikanske undergrundsserier og et burlesk teatralsk element. Det var Vietnam, der samlede, Vietnam og Che, da Røde Mors rockafdeling i en kold december 1970, fyrede sin første EP af, lige ind i de små petroleumsfyrede lejligheder til de frysende flippere, hvis romantisk dansende hjerter bare ventede på, at nogen skulle sige det. Pladen solgte hurtigt 80.000 eksemplarer, selv om den kun kunne fås i bogcafeer og alternative butikker:
Lufthavnens arme fanger
flyverne ind
de trætte fugle vender hjem
Lille Johnnys mor står i den kolde vind
Lille Johnnys mor hun venter på sin dreng
Og omkvædets røde søm glødende midt i hjertet :
Fra lugerne losser de kisterne
ud
Mors lille Johnny går i mål
Ryd kaffebordet
De var stjerner, var de, selv om de ikke ville være det, og selvfølgelig paradoksalt nok netop derfor. Og fordi modsproget var der, og det andet Amerika og modoffentligheden i det hele taget. Husets Forlag i Århus var også en del af det. Husets Forlag var, i sin første inkarnation, et sted hvor især oversættelser kunne udkomme på dansk, selv om forfatterne Nobelpris eller ej ikke passede ind i de kommercielle forlags kalkuler. Dengang og indtil for ikke så længe siden var Husets Forlag kommunalt, nu er det genopstået af asken som noget, der i hvert fald i nogen grad vil være afhængigt af de rigtige tal på bundlinjen.
Det her er den første udgivelse. Forfatterne Olav Harsløff og Thomas Kruse fortæller ganske enkelt Røde Mors historie tilsat en del forklarende tidskolorit. Bogen er produceret i en højglanspoleret stil, der ligger milevidt fra den materialefornemmelse, der engang var et af Røde Mors særkender. Det gør den, som ting, velegnet til at ligge som rødt strålende julegave på kaffebordene i alle landets stadig åndsfriskt venstresnoede oldekoller.
Røde Mor. Forfattere Olav Harsløff og Thomas Kruse. Rigt illustrereret, 160 s., 285 kr. Husets Forlag/Systime.
