Ophavsret
af Lars Muhl
sangskriver og komponist. redaktør af DJBFAs blad
Nikolai Thyssen har den 7. dec. et indlæg om den kulturelle ophavsretlige krigszone. Jeg deler ikke opfattelsen, at der står en front mellem veltjente kunstnere på den ene side og fattigrøve på den anden eller for at bruge NTs ord »det kreative flertal eller »den etablerede økonomiske majoritet«. Fronterne i de organisationer der varetager ophavsmændenes interesser, er ikke så krigszone-bestemte, som NT fremfører.
Sangskrivernes og komponisternes organisation DJBFA har en levende diskussion om Antipiratgruppen og det paradigmeskift, der er sket inden for musikbranchen de seneste år.
Pladebranchen har set skriften på væggen. Det har bare altid været deres adfærd, at de som dinosaurer tramper rundt på alle, fra forbrugere til artister. De mange fusioner og opkøb i branchen, til fordel for meget få mediegiganter, viser, at strategien går på at øge indtjeningen andre steder end på pladesalget der er tale om store vertikale medieselskaber med varer på mange forskellige hylder, hvor pladesalget kommer til at spille en stadig mindre rolle.
Flere uafhængige
En faktor, som her ikke berøres, er den uafhængige pladeproduktion, der med en stadig større mangfoldighed slår igennem. Der er her tale om selskaber, der ofte er ejet af en eller flere kunstnere, som sammen udgiver og distribuerer på alternativ vis. Komponist, musiker og udgiver er en og samme person. Netop den konstellation er uhyre sårbar, hvis ikke man finder veje til at sikre kunstnernes ophavsret. En form for betaling/kompensation, når man benytter sig af musikken.
Ophavsretten er derfor ingen hindring, men den forudsætning, der gør, at der kan skabes og produceres nyt. At producentejede kunstnere i USA står og frem og siger bare kopiér løs! undrer ikke! De er blevet betalt og har solgt deres musik én gang for alle.
Danske musikorganisationer ofrer en del energi på at få ophavsret og de nye medier til at spille sammen, således at brugerne helt lovligt kan bruge de nye muligheder, der følger den tekniske udvikling ingen kunstnere er mig bekendt utilfredse med, at tilgængeligheden bliver større og nemmere. Men som de gamle indianere og urmennesker tidligt erfarede, må man, når man tager noget fra naturen, give noget tilbage. Musikken og kulturen er en fødekæde, fra skabelsen til nydelsen. Ligesom den kloge overvejer, at den kilde, der drikkes fra, ikke løber tør og ikke udtørrer, må også musikkens downloadere tage vare på kredsløbet. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne, herunder især vores offentlige public service stationer, ikke fører an i at nedbryde balancen i kredsløbet.
Mange sangskrivere og komponister har ved gud ikke haft meget ros til overs for de multinationale pladeselskabers antipiratgruppe og har kritiseret deres metoder og kampagner. Jeg er overbevist om, at musikorganisationernes forvaltningsselskaber lytter opmærksomt. I den organisation, hvor jeg er redaktør af vores medlemsblad, er vi ofte i dialog med medlemmer og andre kunstnere om disse emner. Holdningerne spænder og vidt.
Men udgangspunktet er, at ophavsretten for mange kunstnere er den væsentlige betalingskilde til deres fortsatte arbejde.
