Læsetid: 3 min.

Når sproget synger synger vi sgu med

Efter manges års ørkenvandring har en renæssance for den dansksprogede sang taget fart, tilmed ofte på et højt niveau. Men skal det virkelig være op til en lille P3-komite at bestemme, hvem der skal have hul igennem?
17. december 2004

Her ved årets slutning er det svært ikke at udstøde et tilfredst suk, hvis man som undertegnede i årevis har plaget sine i alt fire læsere om det odiøse i den kulsorte situation, som den dansksprogede sang længe har befundet sig i. Og P3 bærer en stor del af ansvaret (og i mindre grad P4, der godt nok spiller meget dansk musik for en stor lytterskare, som til gengæld bevisligt ikke går ud og decideret køber musik), for den renæssance, der p.t. pågår inden for dansksproget sangskrivning, og som faktisk har taget fart siden årtusindeskiftet. Bl.a. gennem det projekt, de med vanlig sproglig elegance har valgt at kalde Karrierekanonen, hvor en række kunstnere uden kontrakt får en chance for både at blive spillet i radioen samt ved årets slutning medvirke på en opsamlings-cd med andre talenter, der er sluppet gennem nåleøjet. Ikke et ondt ord om det, især fordi der her så konsekvent satses på det dansksprogede. På de to årgange undertegnede har modtaget, 2002 og 2003 (af uransagelige årsager er vi ikke blevet begavet med 04) af benævnte udgivelse, introduceres således prægnante navne som Monopol, Sterling, Klondyke, Johnny Deluxe og Karoline Hausted og så tager vi da gerne Tue West, Leif-E og Tilt med i købet.

Men endnu mere udslagsgivende er den såkaldte Ugens Uundgåelige (besluttet af såkaldte playlistekomite, som på ugentligt plan beslutter, hvilke numre med hvilke kunstnere de ansatte på Statsradiofonien må/skal spille det næste stykke tid) – og selvklart også hvem der skal holdes ude i kulden, jow, denne playlistekomite er nok den mest magtfulde enkeltinstans inden for dansk showbiz, like it or lump it, via hvilken P3 faktisk kan make or break et navn, idet landets lyttere i pågældende uge tæppebombes med afspilninger af et helt bestemt nummer. Det er jo så både godt og skidt. Blandt de 52 sange, der i løbet af det snart forgangne år kom i heftig rotation på den landsdækkende, blev der selvfølgelig fundet plads til diverse bræk såsom f.eks. Errann DD, Eamon og Avril Lavigne (Ugens Uundgåelige er desværre ikke forbeholdt danske kunstnere), men til gengæld grundlagdes mindst to karrierer, hvor to andre forsøg på samme nok ikke fik helt samme gennem slagskraft; bare fordi man stopfodrer folk med et eller andet, er det jo ikke sikkert, det bliver deres livret af dén grund.

Men altså – kvartetten Nephew repræsenteredes ikke færre end to gange med hhv. »Movie Klip« og »En Wanna Be Darth Vader« og uden at ville forklejne de fire talentfulde gutter, er det tvivlsomt om deres efterfølgende gennembrud med albummet USADSB ville have været af helt så overvældende karakter. Og før »Valby Bakke« røg gennem æteren igen og igen, var der nok ikke mange uden for en snæver kreds, der kendte stort til denne Peter Sommer, som folk enten må elske eller hade. På samme måde konsolideredes P3-favoritterne Johnny Deluxe deres position via »Drømmer jeg«, mens det sært nok ikke lykkedes begavede Juncker at nå et bredt publikum, trods to Uundgåelige, her i blandt den fornemme »Mogens & Karen«. At stupiditetsoden »Dobbelt AA« med neandertalrapperen Niarn (hej Niarn, har du overvejet at søge optagelse i Bandidos? Det intellektuelle niveau og gode kammeratskab dér er vist lige noget for dig og dine venner) røg i rotation betød kun, at der blev skiftet kanal i en ruf, men man gad fandenedeme godt høre argumenterne for, at dette pinlige stykke luftforurening var at foretrække frem for sange med og af vaskeægte talenter som Bikstok Røgsystem, Martin Ryum, Hvid Sjokolade, Jomi Massage, Mikael Simpson, Karen, Johnson & Malone, Efterklang, Souvenirs, Lake Placid, Allan Olsen, EPO-555, Mads Mouritz, Lise Westzynthius og Benny Holst.
Nej, de synger ikke alle på dansk og er ej heller alle ubeskrevne blade, men de har til gengæld alle til hobe fat i den tunge ende og fortjener hver og en at nå en større offentlighed, end tilfældet er. Så hør godt efter, derinde på Rosenørns Allé: Vi vil have seriøs public service og vi vil have det nu, eller vi skider på gulvet!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her