Læsetid: 8 min.

OPINION

14. december 2004


En rigtig skole
Informations leder den 7. dec. om folkeskolens problemer i lyset af PISA rammer ved siden af, når den hævder, at den topscorende finske skole har ’et skær af den helhedsskole’, som nogle gerne ser folkeskolen omdannet til. Finnernes skole er netop kendetegnet ved ikke at blande fritidspædagogik og skolepædagogik, ved ikke at sætte barnet, men derimod undervisningen i centrum og ved ikke at sætte den enkelte lærer til at undervise i alt muligt andet end det, han er uddannet til.
Ligeledes er den stærke understregning af behovet for en ændring af læreruddannelsen udtryk for mangel på kendskab til skolens reelle situation. Det hjælper ikke en døjt, at lærerne bliver bedre uddannet, når problemet er, at de ikke kan komme til at undervise i det, de er uddannet i. Ikke blot fordi larm og konflikter ofte hindrer dem i det, ejheller fordi de i forsøget på at styre eleverne bliver sat til at undervise deres egen klasser i fag, som de ikke har haft berøring med, siden de selv forlod skolen. Men også fordi lærerne skal være alt muligt andet end lærere: Reserveforældre, familie- og socialarbejdere, specialpsykologer, terapeuter, legeonkler og fritidspædagoger. Hvis danskerne vil have en bedre skole, må de først ville have en rigtig skole, hvor lærerne kan komme til at udøve deres profession.
Niels Chr. Sauer
Næstved

Druk skyld i skoleproblemer
Danmark har en af verdens bedste folkeskoler, og vi kan gøre den endnu bedre i form af moderne undervisning, og ikke bare tests, der kun medfører at eleverne forbereder paratviden til de enkelte tests, og ikke fordyber sig i eller perspektiverer det lærte stof. Problemet ligger måske et andet sted. Ungdomskulturen undergår konstant en løbende udvikling. Et af de steder, hvor det kan ses, er på unges forbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Her ligger Danmark i front og synet på dette forbrug er mildnet. Yderligere er det blevet billigere at købe spiritus og alkohol!
Er der ikke behov for en mentalitetsændring blandt børn og unge? Politikere burde skride til handling over for forældre, værtshuse, supermarkeder osv. Jeg tror dette vil give den ønskede effekt, men det kommer til at tage tid.
Jon Urskov Pedersen
studerende

Køn som i gamle dage
Kåre Fogh lufter i flere indlæg et kvindesyn, som det for 50 år siden. Om mænds vold mod kvinder: »Her er vel ikke tale om skyld« ! Og: Kvinder bør i terapi for at lære, ikke at provokere manden til vold. Om feminister og ligeret: De ’ødelægger’ mandens følelsesliv. Her i landet har vi anslået 30-40.000 voldsramte kvinder. Mener KF at hensynsfuld omgang med potentielle voldsmænd bør være et obligatorisk fag for alle skolepiger i de ældste klasser? At alle voldsmænd er uden skyld? Eller er det kun vold mod kvinder, der ikke er skyldspådragende?
Selv blev jeg som ung udsat for mordforsøg af min daværende (15 år ældre) mand, tre uger efter vielsen. Samtidig fortalte han om, da han sparkede en anden kvinde ned ad trappen fra 4. sal. (Jeg havde spurgt efter min mors bryllupsgave, som han havde solgt samme dag). En nabo reddede mig, ved at klage over larmen. Skulle jeg have gået i hensyns-terapi før ægteskabet? Tror KF at volden stopper, hvis kvinden underkaster sig? Mener KF, at mandens kærlighedsevne i parforholdet er afhængig af, at han har foden plantet på kvindens nakke?
Så er det jo heldigt, at der også findes mange mænd, der både er modne, ansvarlige og kærlige, uden at behøver kvindelig underkastelse, for at kunne fungere i et parforhold.
Agnes Brabæk
Ruds Vedby

Forbud forhindrer ikke støj
Henrik Strube skriver i Information den 4. dec., at støjniveauet er for højt i dagtilbuddene, og at det blandt andet hænger sammen med faldende personalenormeringer.Han gentager en gammel påstand om 70.000 flere børn i daginstitutioner i perioden 1990 til 2002 uden tilsvarende dækning i personale. Men der er altså ikke sket fald i personalenormeringerne i vuggestuer og børnehaver siden 1990. Derfor tror jeg årsagen til støjproblemerne skal findes andre steder. Det samme gælder løsningerne. Bare at kræve mere personale og flere penge er ikke vejen frem.Der er givet institutioner, hvor støjniveauet er belastende. Og der er sikkert også institutioner, hvor støjniveauet er et positivt udtryk for, at der er gang i den, og at ungerne har det godt. Vejen frem er ikke at lovgive sig ud af støjproblemerne med en samlet lov for børnemiljø. Hvis vi samler regler fra en masse forskellige områder risikerer vi at miste noget af den faglighed og viden, som er forankret i de forskellige sektorområder. Og så tror jeg i øvrigt heller ikke, at børn stopper med at larme, fordi det bliver forbudt. Som opfølgning på regeringens indsats om Bedre sundhed for børn og unge er der ved at blive udarbejdet et Sundhedstegn, som lanceres inden for kort tid. Et af kriterierne for at få sundhedstegnet er, at institutionen gør en indsats for at holde støjniveauet nede. Eksempelvis har nogle institutioner fået sat ’elektriske ører’ på væggen, der slår ud, når støjbelastningen bliver for massiv.
Det kan være et godt redskab, når bølgerne går for højt. Der findes faktisk en del inspirationsmateriale om, hvordan man pædagogisk kan arbejde med støj, og hvordan man praktisk kan indrette sig, så der er mindre belastning for ørerne.
Henriette Kjær
familie- og forbrugerminister

Råb dog op om den krig
I den nuværende valgkamp forsvinder SF i velmenende hensigtserklæringer som ligner de andre partiers. Men der er en række punkter som SF kunne markere sig som et alternativ på, f.eks. en boligpolitik med støtte til almennyttigt byggeri og stop for fupmoderniseringer, beskatning af multinationale virksomheder, gratis kollektiv trafik i byerne, nej til kommunalreformen og indførsel af bydelsråd i de store byer, genindførsel demokratiet på universiteterne... Men et punkt forekommer mig særlig vigtigt: Irak. Danmark deltager i en angrebskrig på et land, der på ingen måde truede Danmark; drab på 100.000 uskyldige irakere, for ikke at tale om dem der har fået varige men; destruktion af den irakiske stat og infrastruktur – samt af ufattelige økonomiske og kulturelle værdier; destruktion af en by med 300.000 indbyggere (Falluja); overvejende sandsynlighed for tusindvis af yderligere dræbte og lemlæstede samt øvrige ødelæggelser; udspredelse af løgne om masseødelæggelsesvåben. Bortset fra folkemord kunne Danmark så deltage i noget, der er ret meget mere frastødende og politisk forkasteligt? Hvor er det SF, der tordner mod dette vanvid? Og befri os så fra alt muligt velmenende bavl som plakaterne på busstoppestederne om at vi stadig er røde og grønne! Og befri os fra det evindelige vrøvl om værdier, som ikke er knyttet konkret politiske initiativer.
Flemming Bjerke
Hvalsø

Flertal ønskes for flertal
Morten Homann undlader 8. dec. at forholde sig til min pointe i mit indlæg den 1. dec. – nemlig at det befolkningen skal tage stilling til ved en folkeafstemning, er en samlet pakke bestående af EU’s nye traktat og SF’s aftale med regeringen, S og R om, hvilke nye områder Danmark skal arbejde for overføres til flertalsafgørelser (f.eks. minimums-miljøafgifter). Det er da ikke udemokratisk, men det stik modsatte! At fremstille det som om regeringscheferne hen over hovedet på den danske befolkning blot kan ændre i traktaten, som det passer dem, er forkert. Det har vi i SF taget højde for med aftalen. Så mener Morten Homann, at jeg vrøvler, når jeg som hovedregel hævder, at flertalsafgørelser er et gode – og nævner, at et flertal i ministerrådet har besluttet at tillade nye stærke drivhusgasser, og at kemi behandles som industripolitik. To beslutninger, som jeg er meget uenig i. Men mulighederne for at lave dem om, bliver da større med flertalsafgørelser end med enstemmighed. At et flertal mod Danmarks stemme kan beslutte noget, vi opfatter som forkert – er den demokratiske pris, vi må betale for, at vi næste gang kan stemme dem ned.
Lene Garsdal
MF (SF)

Ingen partistøtte til Venstre fra landbruget
I indlægget ’I lommen på storbønderne’ den 8. dec. skriver socialrådgiver Hanne Ahm, at landbruget sponsorerer Venstres valgfond for at undgå strammere regler om dyrevelfærd, miljø og landbrugsstøtte. Det er forkert. Landbruget yder ingen partistøtte – hverken til Venstre eller andre partier i Folketinget. Med hensyn til indlæggets øvrige påstande om landbrugets dyremishandling og miljøsvineri, så vil jeg hermed invitere Hanne Ahm til et besøg på min bedrift. Hun bør ved selvsyn se, at hendes beskyldninger er uden hold i virkeligheden.
Peter Gæmelke
præsident for Landbrugsraadet

Må jeg have mig frabedt
Dansk Folkeparti vil give mig en check, fordi jeg er førtidspensionist. Jeg synes, at disse checks har karakter af bestikkelse. Jeg har ikke lyst til at få et påskud til at stemme på et højreparti som Dansk Folkeparti. Hvis man virkelig har lyst til at gøre noget for førtidspensionisterne, kan man bare hæve taksterne!
Max Guld Madsen
førtidspensionist

Godt layout, men lederne lider
De enkle for- og bagside ledere er flyttet eller forkortet. Det virker forkert med denne nedprioritering af avisens holdninger og meninger. Så hvad angår lederne er både størrelsen og formatet desværre blevet mindre. Derudover vil jeg sige at weekend-siderne virker godt. Det er gennemtænkt, med god layout (hvem sagde Dagen) uden forstyrrende annoncer eller andet opmærksomhedsafledende fra det primære i Information – artikler med oplysninger, nyheder, holdninger og vinkler på historier, der ellers ikke kommer for dagen i Danmark.
Henrik Moberg Jessen
studenterkursist

Når blot det virker
Johann Hari skriver den 7. dec. om homøopatiens ’uvidenskabelighed’.
Selv har jeg lært den klassiske homøopati på et anerkendt universitetsstudium i London, oprettet af lægen Hahnemann som alternativ for klienter.
At Hari nægter at kalde den klassiske homøopati for videnskabelig, tillægger jeg sjusk. Hari tilhører tilhængerne af naturvidenskabens læresætning ’Beviset’. Homøopatien ser verden ud fra hermeneutikkens læresætning: ’Mennesket i centrum’. Humanistisk videnskab forstår mennesker, sammenhænge mv. Homøopatien skal ikke bevise, den vil forstå. En undersøgelse fra VIFAB viser, at der statistisk er flere, hhv. færre, der bliver helbredt/kan holde sig symptomfri for astma med homøopatisk behandling, zoneterapi og konventionelle antihistaminer. Interview dog en engelsk klassisk homøopat. Ny piller på suppen!
Sidsel Katlev, Kbh.V.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her