Læsetid: 2 min.

OVERBLIK - KULTUR

23. december 2004


Kunsten er da sin egen
En russisk forretningsmand ved navn Vladimir Logvinenko påstår til det tyske kulturministeriums store ærgrelse, at et oliemaleri af den flamske maler Peter Paul Rubens retmæssigt er hans, efter han købte det af en russisk antikvar i 1999.
Kulturministeriet mener imidlertid, at maleriet Tarquin og Lucretia blev stjålet af en russisk officer i 1954, da Den Røde Armé gik ind i Nazi-Tyskland. Maleriet blev senest set i 1942 på et galleri i Potsdam og er angiveligt blevet stjålet fra et palæ tilhørende Joseph Goebbels. Først sidste år dukkede det 55 mio. pund dyre maleri op igen, da Logvinenko satte det til salg. Kunstobjekter, der under og efter krigen blev stjålet fra Tyskland af russerne, er et ømtåleligt punkt de to lande imellem.
»Maleriet er det vigtigste værk, der mangler fra Berlins museums samling. Vi vil gerne have det tilbage,« sagde en talsmand for det tyske kulturministerium tidligere på ugen. Men til det svarede Logvinenko ifølge The Guardian: »Jeg vil ikke have noget som helst mere at gøre med tyskerne. I det mindste ikke før, de giver mig en fuld undskyldning.« mla

Kontroversiel videoinstallation
Når Norges nye nationale Holocaustcenter om to år står færdigt i Villa Grande på Bygdøy i Oslo, markeres åbningen med et kontroversielt værk af videokunstneren Victor Lind, som vil blive en skarp kommentar til Norges behandling af illegale indvandrere, skriver NRK.
Ifølge Lind vil videoinstallationen bestå af kombination af billedmateriale af norske jøder, der med skibet Donau blev sendt til koncentrationslejren Auschwitz samt optagelser fra samme dag præcis 60 år senere, den 26. november 2002, hvor norsk politi startede en aktion med at opspore og udvise illegale indvandrere:
»Hovedideen er at prøve at koble det, som skete med jøderne under Anden Verdenskrig sammen med det som sker for dem, der bliver anset som uønskede elementer i Norge i dag,« siger kunstneren om sit værk.
Linds egen mor var jødisk, og som barn måtte han under krigen leve i skjul:
»Det som sker med mange mennesker i dag, kunne ligeså godt være sket med mig,« udtaler han til NRK.
mla

Toneangivende præmieringer
De fem musikere, som tonekunstudvalget under Statens Kunstfond har valgt at premiere i 2004, besidder hver deres unikke og hinanden imellem meget forskellige musikalske særpræg. I den rytmi-ske afdeling præmieres Carsten Dahl for sin indsats på cd’en Moon Water, Marilyn Mazur for musikken på Daylight Stories og Allan Olsen for cd’en Gæst.
Om sidstnævnte begrun-der udvalget præmieringen: »Ligesom Sverige har sin Ulf Lundell, USA sin Steve Earle og Springsteen som store sangskrivere, har Danmark (...) Allan Olsen.« De tre kunstnere får hver 50.000 kroner.
Inden for klassisk musik præmieres John Frandsen for trilogien Tugt og utugt i mellemtiden og Bent Sørensen for Under Himlen med hver 40.000 kroner. mla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu