Læsetid: 8 min.

Papkassen, protesten og partiet

En af den nyere tids mest bemærkelsesværdige politiske øvelser er netop nu i sin afgørende fase. SF’erne stemmer om EU, bestemmer fremtiden for partiformanden – og måske endda for partiet
3. december 2004

SF-AFSTEMNING
Det er meget mere – så uendeligt meget mere – end blot en papkasse, som folkesocialisterne Trine og Arly skal bære mellem sig, når de fire dage før jul, den 20. december om morgenen, går den gang, som er blevet dem betroet.
Fra Mellemetagen på Christiansborg, over Højbro Plads og ned ad Købmagergade. Turen, der næppe tager mere end fem minutter, ender ved postkontoret. Og her bliver de indkomne breve, stemmesedler fra de fleste af de 7.600 SF’ere hældt op i en papkasse.
Trine Bendix, forholdsvis ny næstformand – SF udskifter løbende på den post – og partisekretær Arly Eskildsen bevogter papkassens vej tilbage mod Christiansborg.
Her kontrolleres stemmernes gyldighed, før de låses inde på partikontoret. Først næste dag, assisteret af gruppeformand Aage Frandsen og Jakob Nørhøj fra forretningsudvalget, bliver stemmerne talt op.
Denne dag, årets korteste dag, kan meget vel ende med at blive den længste dag for SF. Formandens fremtid er på spil, partiets kurs – ikke blot når det gælder EU – er til diskussion. Og dele af partiets bagland har endda en skuffeplan om et nyt parti. SF, der selv 45 år tidligere udsprang af modstand mod en anden stormagt, Sovjet, kan nu selv danne udspring for et nyt parti, lyder planen.

Det delte parti
Så galt går det nu næppe, lyder vurderingen i partiets top. Og det er formentlig en rigtig vurdering.
Den prøve-afstemning, som foregår på partiets hjemmeside, har længe vist nærmest dødt løb mellem ja-sigere og nej-sigere, 51 procent mod 49 i ja-sidens favør.
Men afstemningen er dybt upålidelig, da flere personer kan stemme gentagne gange og påvirke resultatet.
»Jeg har selv stemt fire gange. Så det siger intet som helst,« konstaterer Margrete Auken, partiets nyvalgte medlem af Europaparlamentet.
Nej-folket har særdeles hårde odds imod sig: Ikke blot har alle medlemmer modtaget en seks siders folder om den ny traktat sammen med stemmesedlen. Folderen tegner et alt for rosenrødt billede af traktaten, mener modstanderne. Vigtigst er, at partiformand Holger K. Nielsen har ladet skinne igennem, at han ikke fortsætter som formand, hvis det bliver et nej.
Selv afviser Holger K.
Nielsen, at afstemningen »overhovedet har noget at gøre med min person«. Det ville også være politisk pression. Ingen af de centrale kilder i SF, som Information har talt med, kan dog forestille sig, at formanden bliver i tilfælde af et nej. Spekulationerne går i højere grad på, om han også går af i tilfælde af et ja. Ved at proklamere sin afgang efter et ja – eventuelt efter en folkeafstemning om traktaten, vil Holger K.
Nielsen kunne nyde eftermælet som den formand, der forandrede SF til et Europa-positivt parti. Også partiets hovedbestyrelse kan tænkes at træde tilbage ved et nej. Det forslag er allerede stillet på partiets hjemmeside.
Stort set hele partiets folketingsgruppe står bag partiformanden. Med undtagelse af den yngre Morten Homann og den erfarne Kristen Touborg. Kamal Qureshi vil hverken anbefale et ja eller nej. Desuden har partiets pt. mest oplagte kronprins, Villy Søvndal, indtaget en anstrengt venlig EU-holdning. Søvndal siger ja, men helt uden begejstring. Helt uden samme gejst, som når Søvndal forfølger Fogh for Irak-krigen. Internt tales om, at Søvndal kun siger ja, fordi han som betaling har fået lovning på at efterfølge Holger K. Nielsen som formand.
Støtten til et nej kommer altså andre steder fra. Den i partiet så folkekære Pernille Frahm er en vigtig eksponent for EU-modstanden. Som deles af to af partiets fløje, den såkaldte børnebande og medlemmer som holder fast i SF’s traditionelle skepsis.
Det er grupperinger, som sidder stærkt på partiets hovedbestyrelse. Her blev den nye traktat kun anbefalet med et ganske snævert ja, med stemmerne 21 mod 17.
De to fløje bag et nej er mere røde end de er grønne. Og er på tværs i partiet ikke blot, når det gælder EU.
Modstanden formodes pudsigt nok at være koncentreret omkring Århus – mens København forventes at være overvejende positiv. Generelt anses det for sandsynligt, at Øst-Danmark vil vise sig markant mere EU-positiv ved afstemningen.
Frontlinjen internt i SF bringer os til planerne om en sprængning af partiet.

De Grønne
Holger K. Nielsen går af som formand. Den reaktionære ny-marxistiske fløj af SF vil danse en vild jubeldans. Mange års støt og rolig forvandling af SF til et EU-positivt parti lider et ubodeligt tilbageslag. Hele partiets folketingsgruppe mister legitimitet.
Sådan ser rædselsscenariet ud for de mest EU-positive SF’ere efter et smalt nej ved urafstemningen i partiet. Derfor taler en del af baglandet om Planen – at sprænge SF og danne et nyt parti.
De indledende øvelser er gået i gang: Partinavne er undersøgt. Navnet »De Grønne« er et ønskenavn, som straks ville signalere, at det ny parti var på bølgelængde med andre europæiske partier – som f.eks. i Tyskland. Men navnet er allerede optaget af et lillebitte økologisk parti. Navnet »De Socialliberale« er overvejet – det ville straks appellere til den del af det radikale segment, som det nye parti ville gå efter.
Også et program for det nye parti bliver overvejet. Her har drivkræfterne indtil videre lagt det arbejde som en del af fornyelsen af SF’s eget partiprogram. På den måde er kræfterne ikke spildt, hvis en sprængning ikke bliver aktuel, lyder forklaringen.
Det nye parti vil kort fortalt føre en langt mere international profil, en langt mere grøn og miljøorienteret profil, end det nuværende SF. Ud skal partiets nuværende satsning på børnefamilier. Ud skal den sidste rest EU-modstand. Ud skal kravene fra partiets børnebande om mere konsekvent kurs over for forbrydere og udlændinge. Krydsfeltet mellem de radikale og det nuværende SF skal betones.
Det er kort sagt ikke blot en uenighed om EU, som kan føre til en splittelse af partiet, men et opgør om den generelle kurs. Adskillige landsmøder og afstemninger i SF’s hovedbestyrelse har blotlagt kampen om partiets kurs.
Gitte Frydensbjerg, medlem af interne, organisatoriske udvalg i SF, forklarer:
»Det handler også om marxisme og hele partiets ophav. Skal vi være et meget marxistisk parti, eller skal vi videreudvikle grundlaget? Derfor tror jeg, at nogle vil forlade partiet, uanset om det bliver et ja eller et nej,« siger hun.
Og hvem skal så lede det nye parti?

Del jer
Holger K. Nielsen ville i nederlagets stund være den forkerte til at sende nye friske signaler, lyder planerne. I stedet er partiets EU-ordfører, Anne Grete Holmsgaard, blevet adspurgt:
»Der er ingen tvivl om, at hun selv er klar over det og er indforstået. Men det ville ikke se godt ud, hvis hun åbent erklærede sin interesse,« siger én af drivkræfterne bag planerne. Vedkommende beklæder en udvalgspost i SF, men ønsker ikke at stå frem. Det er politisk selvmord. Yderligere en kilde fra et andet af SF’s interne udvalg bekræfter oplysningen. Anne Grete Holmsgaard afviser selv, at hun er i dialog om at blive formand for et nyt parti. Hun ser gerne en kvinde som formand – for SF – om mange år, når Holger engang går af, fortæller hun.
Ifølge Informations oplysninger er EU-parlamentarikeren Margrete Auken, central i de sonderinger, der foregår om det nye parti:
»Margrete Auken render rundt og spørger folk,« siger samme kilde. Margrete Auken bekræfter, at hun kender til forlydender om et nyt parti, men hun står ikke bag, siger hun:
»Jeg vil da ikke 100 procent afvise, at der kan komme et nyt parti, men det tror jeg nu ikke. Og gamle damer som mig kaster sig altså heller ikke ud i at lave nye partier,« siger hun.
De folk, som kan tænkes at ville følge med over i et nyt parti er først og fremmest fra fornyer-fløjen i SF. Her befinder bl.a. tidligere næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke, Pia Olsen, sig sammen med afdelingsleder i Forbrugerrådet, Villy Dyhr.

Risiko for sprængning
Planerne om et nyt parti spøgte for alvor i SF omkring opgøret om Amsterdam-Traktaten i 1998. SF anbefalede et nej, men danskerne stemte ja. Dengang gennemførte folk med planer om et nyt parti analyser for at teste mulighederne for et nyt parti.
Pia Olsen mener ikke, at planerne er aktuelle. Afstemningen ender formentlig med et ja, og så er det snarere op til partiets EU-modstandere at overveje fremtiden, mener hun:
»Et nyt parti kan ikke eksistere uden bagland. Og desuden er det os, der er
SF’ere, jeg synes, de andre skulle gå,« siger hun.
Også Margerete Auken giver et indirekte vink til nej-sigerne: »Del jer efter anskuelser. Det er spillets regler,« siger hun.
Desuden hersker der naturligt en vis frygt for, hvad en sprængning af partiet kan medføre:
»Det kan godt være, at nogen spekulerer i det, men det er ikke en god dagsorden med to SF’er, hvor det ene er lidt mere EU-positivt. Det virker ikke som en god løsning,« siger EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard.
Frygten går på, at det nye SF kan blive udraderet ved et valg, hvis det nye parti står uden bagland. Men folkene bag planerne aner også muligheder: Det nye parti kan måske, hvis det bliver dannet hurtigt og med støtte fra flere nuværende medlemmer i Folketinget, komme med i statsminister Anders Fogh Rasmussens brede EU-aftale. SF ryger ud af den aftale, hvis urafstemningen ender med et nej. Kort sagt skal sprængningen gennemføres som en model-Dansk Folkeparti.
Pia Kjærsgaards parti opstod på resterne af Fremskridtspartiet i 1995 med støtte fra en del af medlemmerne i Folketinget. Ved sit første valg, i 1998, opåede det nye parti hele 13 mandater, hvorefter Fremskridtspartiet hurtigt døde ud.
Morten Homann, nej-siger, mener, at planerne om et nyt parti er endnu et skræmmebillede, som EU-positive medlemmer fremmaner:
»Det er mest teatertorden. Man forsøger at holde det billede i live, at ikke kun går Holger af, men det kan også true partiet. Så håber man, at det kan ryste nogen til at stemme ja,« siger han.
Udviklingen afhænger helt af, hvad der er i den topsikrede papkasse, som Trine og Arly tirsdag morgen før jul åbner. Klokken 10 bliver stemmerne talt op. Senere på dagen indkaldes til pressemøde.
Den lange dag er blot lige begyndt.

FAKTA
For og imod EU-forfatningen i SF’s bagland
•En afstemning på SF’s hjemmeside viser et nej til den nye EU-forfatning – 51 procent imod, 49 procent for.
•En afstemning i hovedbestyrelsen endte 21 mod 17 for et ja.
•SF’s ungdomsafdeling siger klart nej – med 97 procent imod ved en afstemning.
•Formændene for de lokale partiforeninger siger ja. 66 procent ifølge Radioavisens rundspørge siger ja.
•En afstemning i det franske socialistparti endte torsdag med et ja, hele 59 procent stemte for EU-forfatningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her