Læsetid: 3 min.

PISA får tyskerne til at tage den opdelte skole op til revision

For tre år siden fik den tyske folkeskole dumpe-karakter i OECD’s PISA-undersøgelse og led et sammenbrud i selv-forståelsen. I den nye undersøgelse er landet blevet lidt bedre skolen til eksamen
13. december 2004

BERLIN – Da den nye PISA-undersøgelse af 40 landes skolevæsener forelå sidste uge, herskede der i Tyskland først én følelse: lettelse. Nok var placeringen middelmådig i sammenligning med naboer og genboer, og nok ligger tyske elevers niveau ca. halvandet år efter de finske topscorere, men det er trods alt gået en anelse fremad i forhold til den første undersøgelse, der blev offentliggjort for tre år siden.
Dengang havnede Tyskland i den nederste tredjedel og led et veritabelt sammenbrud i selvforståelsen. Efter den første PISA-måling tog de 17 undervisningsministre – fra de 16 delstater og forbundsregeringen – de første skridt til en forbedring. Den nye PISA II-undersøgelse bekræfter ministrene i, at det hjælper at tage fat, selv om resultaterne endnu ikke er gode nok Spørgsmålet er, om forbedringer hjælper, og om ikke selve skolesystemet er indrettet forkert. Som det er i dag, deles tyske børn i 10-års alderen i tre kvalifikationsniveauer:
• Hovedskolen for de bogligt svage.
• Gymnasiet for de stærke.
• Realskolen for elever midt i mellem.
Kritikere af opdelingen mener, at den sker alt for tidligt, og at elever i den såkaldte hovedskole på forhånd er sorteret fra og blot sendes til opbevaring før en tilværelse på samfundets bund. Kritikerne ønsker en enhedsskole efter f.eks. dansk forbillede.

Opdeling en fiasko
Påfaldende er det, at de tyske PISA-forbedringer kun er opnået blandt gymnasieeleverne. I hovedskolen er der in-gen ændring at spore. Samlet set risikerer hver femte elev at forlade skolen med dårlige matematikkundskaber og uden et mindstemål af læsefærdigheder. Så dårligt ser det ikke ud i noget andet OECD-land (undtagen Luxembourg). De sociale rammer er afgørende for tyske børns videre uddannelse. Børn af rige forældre har 5,7 gange så gode chancer for at komme i gymnasiet som underklassebørn med samme begavelse. Det tyske skolevæsen giver ikke mønsterbrydere mange chancer. I intet andet land bliver børn af underprivilegerede forældre og indvandrere støttet så lidt.
»Det trestrengede skolesystem er en fiasko,« konkluderer den tyske PISA-koordinator Andreas Schleicher. Allerede efter PISA I kritiserede det tyske forbundsforældreråd skolens sociale skævhed – uden at der skete noget: »Problemet bliver åbenbart ikke taget alvorligt eller fortrængt. En debat om vores trestrengede skolesystem undgås,« siger forældreformanden Wilfried Steinert, der ikke mener, at noget PISA-land med succes kunne drømme om at niveaudele 10-årige. I lærernes fagforening, GEW, mener man ikke, at delstaternes undervisningsministres ambitioner er høje nok. De er åbenbart »tilfredse med at spille i anden division«, bedømmer Marianne Demmer, der er GEW’s ansvarlige i skolespørgsmål. »Beslutningen om at overgå fra det opsplittede til et integreret skolesystem indtil 10. klasse skal forberedes nu,« siger hun.
Forældre og lærere finder gehør hos forbundsregerin-gens undervisningsminister Edelgard Bulmahn (SPD). »Vi sorterer 10-årige børn. Jeg synes, det er for tidligt,« siger hun. Også koalitionspartneren De Grønne ønsker ændringer i det tre strengede skolesystem. »Vores system selekterer for tidligt og understøtter for lidt,« siger partiformand Claudia Roth.
Men når det gælder skolerne har delstaterne ansvaret, og her er der ingen samlet lyst til ændringer. For år tilbage forsøgte eksempelvis Nordrhein-Westfalen sig med en enhedsskole, men eksperimentet stoppede på halvvejen på grund af forældrenes mistillid. I dag har delstatens undervisning i fire strenge: hovedskole, realskole, gymnasium og enhedsskolen.
I Berlin er et flertal af socialdemokrater, grønne og reformkommunister (PDS) for indførelsen af en enhedsskole, som den eksisterede i Østtyskland.
»Lande med succes i uddannelsespolitikken deler ikke børnene i hoved-, realskole og gymnasieelever,« påpeger Carola Freundl, medlem af bystyret for PDS.
Hun slår fast, at PDS ikke vil tilbage til det østtyske system, i den nye skole skal den enkelte elev være i centrum.
I andre delstater ser man med den største skepsis på at skulle opgive det trestrengede system. Her mener man ikke, at PISA-undersøgelsen kan bruges som belæg for, at opdelingen af børnene har nogen betydning for skolens resultater.
Bayerns leder, den konservative Edmund Stoiber, skubber ansvaret for landets skoleproblemer over på regeringspartierne SPD og De Grønne. Ideen om en enhedsskole kalder han en usælgelig ideologisk overlevering. Delstatens undervisningsminister Monika Hohlmeier kalder Bulmahns konklusioner for »bevidste mistolkninger«. »Det kan lade sig gøre,« skriver den venstreorienterede avis TAZ, »i Finland, Canada, Korea og et dusin andre lande. Kun i en håndfuld lande, med Tyskland som det mest konsekvente, har ideen slået rod, at ’ikke alle kan følge med’.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her