Læsetid: 4 min.

Polakker tabt i systemet

En gruppe landarbejdere i Nordpolen er havnet i en fattigdomsfælde. Fattigdom berører ifølge Verdensbanken over fem millioner mennesker i Polen. Alligevel vil der ikke være mange polakker, der flytter vestpå efter arbejde – det gør de højst i kortere perioder, hvorefter de vender hjem til Polen, mener polsk professor
30. december 2004

Polens fattige
WARSZAWA – I det nordlige Polen sidder en gruppe tidligere landarbejdere fast i arbejdsløshed, og ingen ved rigtig, hvad man skal gøre for dem. Men den vesteuropæiske frygt for, at denne gruppe kommer og tager arbejdspladser, er ubegrundet – for de flytter sig slet ikke, siger polske eksperter.
Verdensbanken nævner netop disse landarbejderne som en af de særligt udsatte grupper i sin fattigdomsrapport fra foråret. Ifølge Verdensbanken er 14 procent eller 5,5 millioner polakker berørt af fattigdom. ’Dyb fattigdom’ berører 10 procent af polakkerne – eller 3,5 millioner mennesker.
Med de store omvæltninger ikke mindst i det polske landbrug er der nogle, der frygter for en kronisk rig-fattig deling af det polske samfund.
»Denne gruppe er landarbejdere, ikke bønder. I andre dele af Polen er jorden vigtig for bønderne. Selv hvis de har det dårligt og har en ringe indkomst, så er de selvstændige,« siger Stanislawa Golinowska, økonomiprofessor ved Gelonia Universitetet i Krakow.

Ligesom far og mor
Men landarbejderne har en anden tradition, de har arbejdet på de store statsbrug, der nu er private, mekaniserede og ikke har brug for dem mere.
Landarbejderne i Nordpolen er ud af slægter, der har lidt ganske særligt under det, andre ville kalde ’historiens vingesus’. Da Polens grænser på landkortet blev flyttet fra Øst til Vest efter Anden Verdenskrig, blev over en million polakker flyttet, blandt dem landarbejderne fra de store polske gårde, der ifølge de nye grænser kom til at ligge i Ukraine. Derfor har de heller ikke dybe lokale rødder.
»Den sociale kapital er ikke så stor,« forklarer Goli-nowska.
Efter krigen arbejdede de som landarbejdere på de store, polske statsbrug, men med privatisering og rationalisering af de store brug efter 1989 blev de til overs.
»Familieforholdene er stærke, børnene flytter ikke langt væk fra forældrene og lever ligesom dem. Moren tager sig af alt, og faren er ofte alkoholiker, døtrene får børn tidligt, og uddannelse bliver ikke betragtet som noget vigtig,« siger hun.
Hendes bekymring går derfor særligt på den unge generation.

Mangel på ligevægt.
Men landarbejderne er blot en af de udsatte grupper. Også andre med dårlig uddannelse er i fare for at blive fattige, hedder det i Verdensbankens rapport. Hvis man bor i nord-, nordvest eller sydøst-Polen, er der fare for at havne i fattigdom, ligesom der er større fare for fattigdom på landet end i de større byer. En nylig rapport fra FN’s
Udviklingsprogram (UNDP) ser by-land delingen som en særlig fare.
»Polen mangler ligevægt,« siger også Artur Nowak-Far, professor i EU-ret ved det økonomiske institut på universitetet i Warszawa.
»Hvis du er veluddannet, så kan du være velhavende. Men se over på den anden side af gaden, der bor folk, der bliver mere og mere fattige,« siger han.
Han ser derfor løsningen i uddannelse – i byen, men ikke mindst på landet.
»Indtil 1999 var der et kæmpe skel mellem land og by, nu er de uddannelsesmæssigt på samme niveau. Så de unge vil allerede være veluddannede, og der skal ikke gøres så meget. Men især dem, der får gode karakterer, drømmer om at komme til Warszawa og de store byer, men der er brug for dem i de mindre byer,« siger Artur Nowak-Far.

Få flytter
Frygten for, at fattige polakker i større mængder udvandrer vestpå, afviser både Nowak-Far og Golinowska. Tværtimod, det er kun de højere uddannede, der gider at flytte:
»Hvad, I får i Danmark, er de veluddannede. De flytter nok ikke til København, men til Fredericia, hvor der er god løn og dårligere karrieremuligheder,« siger Artur Nowak-Far.
Allerede i de forgangne år har der været en strøm af polske læger og sygeplejersker, der har forladt Polen for at arbejde i andre lande.
»Det er endnu ikke blevet til et problem i Polen, men hvis det fortsætter, kommer de til at mangle i Polen,« siger han.
Den typiske polak, der søger arbejde i Vesten, er en, der har brug for penge til at sætte noget i gang, viser Stanislawa Golinowskas undersøgelser
»Mange i det polske samfund ser sådan på det, at arbejde, det er noget, man selv skal skaffe sig. Så tager de til Storbritannien eller Tyskland eller Holland for at skaffe sig kapital til at starte en virksomhed,« siger Stanislawa Golinowska.
Omkring 300.000 polakker rejser hvert år i gennemsnitlig tre måneder for at tjene penge til børnenes uddannelse eller et nyt værksted, viser hendes undersøgelser.
»Det er en ganske naturlig udvikling,« synes hun.
Og en, der er ganske afgørende for nogle af de fattige egne: Sydpolen bliver fodret af polakker i Amerika, siger mange.
»Der er mange bønder fra det sydlige Polen, der flytter til USA for højst nogle få år. De arbejder meget hårdt, og så vender de tilbage og iværksætter noget,« siger Golinowska.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her