Læsetid: 3 min.

Politisk rænkespil

Jonathan Demmes genindspilning af koldkrigs-thrilleren ’The Manchurian Candidate’ er behændigt omplantet til vor tid, men mister desværre fodfæstet til sidst
3. december 2004

Ny film
Det er mere end 40 år siden, at John Frankenheimer brugte Koreakrigen som udgangspunkt for konspirationsthrillleren The Manchurian Candidate. Dengang var det magtbegærlige, kommunistforskrækkede politikere, som forsøgte at placere deres egen handskedukke i Det Hvide Hus. I dag er tiden en anden, og det afspejles af Jonathan Demmes genindspilning af Frankenheimers film.
Fjenden er ikke længere kommunister, men terrorister og andre modstandere af the american way of life, og nu er det politikere og kapitalstærke, multinationale virksomheder i uskøn forening, der i det skjulte forfølger lukrative, demokratiundergravende dagsordener.
Ligesom originalen rammer Demmes film lige ned i nogle særdeles vigtige diskussioner om patriotisme, moralske værdier, snyd, bedrag og på hvilke hænder, den politiske indflydelse reelt befinder sig i en ustabil verden, hvor penge er magt, og alt kan købes. Alt afhænger dog af, om man køber præmissen, og desværre mister instruktøren grebet om handlingen, hvorfor The Manchurian Candidate ender med at underminere sin egen samfundskritik.

Konspiration
I 1991, under Golfkrigen, faldt major Marco (Denzel Washington i den rolle, som Frank Sinatra spillede i originalen) og hans mænd i et baghold, og kun takket være sgt. Shaws (Liev Schreiber) heltemod og snarrådige indsats overlevede de. Således lyder i hvert fald den officielle forklaring. 15 år senere er krigshelten Shaw blevet senator og takket være sin skruppelløse, dominerende, højreorienterede mor (Meryl Streep), et vaskeægte, politisk hundyr, godt på vej til Det Hvide Hus.
Major Marco, derimod, holder mobiliseringsforedrag for børn og unge om sine oplevelser under Golfkrigen og plages af mærkelige mareridt, der ikke stemmer overens med det, han husker fra dengang. Da han opsøges af en af soldaterne fra sin deling, begynder han at få mistanke om, at nogen har pillet ved hans og de øvrige soldaters hjerner for at få dem til at tro, at Shaw reddede delingen og således blev fejret som krigshelt.
Marco kommer på sporet af en vidtrækkende konspiration, som involverer Shaw, hans mor, det indflydelsesrige firma Manchurian Global, hyperavanceret teknologi, som ikke burde eksistere, og en veritabel dr. Frankenstein, der er i stand til at præparere og mentalt kontrollere andre mennesker. Men ingen vil tro på den stadigt mere desperate og tilsyneladende vanvittige Marco.

Mister fodfæstet
I Michael Moores Fahrenheit 9/11 mere end antydes det, at flere eks-statsmænd fra USA og Europa arbejder eller har arbejdet for en magtfuld investeringsfond, der blandt andet har tætte forbindelser til rige, saudiarabiske familier, f.eks. bin Laden, hvilket i Moores optik har haft en stor betydning for, hvordan krigen mod terrorisme og i Irak er blevet ført.
Det er denne svært gennemskuelige virkelighed, som Jonathan Demme forholder sig til i The Manchurian Candidate, og det er derfor, at hans opdatering af filmen et langt stykke ad vejen fungerer som et stykke bidsk, indimellem veloplagt satirisk samfundskritik. Ligeledes er han en ferm genrehåndværker, som sammen med sine fine skuespillere – også Bruno Ganz og Jon Voight er på rollelisten – får skabt en overbevisende stemning af paranoia og ubehag.
Når filmen så alligevel ikke er helt vellykket, skyldes det, at plottet til sidst kører af sporet og trods alt bliver for outlandish til, at rammen, som Demme har bygget op, kan holde. Meryl Streep, der ser ud til at more sig med sin kulørte rolle, ender med at lægge krop til en karikatur, ligesom også Denzel Washington, der sjældent spiller så sårbar og ude af kontrol som her, synes at miste fodfæstet til slut.
Det er en skam, for The Manchurian Candidate fortæller lige så aktuel en historie i dag, som den gjorde for 40 år siden.

*The Manchurian Candidate. Instruktion: Jonathan Demme. Manuskript: Daniel Pyne og Dean Georgaris. Amerikansk (Dagmar, Empire, Grand og Palladium i København og en række biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu