Tyskerne troede, at deres forhistorie kunne frelse dem fra skandaler, der kendetegner den amerikanske hær under Irak-krigen. Nu oplever tyskerne deres egen udgave af Abu Ghraib. For hver dag vokser sagen om mishandling af tyske værnepligtige. Hvad der begyndte som et helt enkeltstående tilfælde på kasernen i Coesfeld nær Dortmund, omfatter i dag fem-seks kaserner. Om flere kommer til, kan ikke udelukkes.
I de berørte kaserner har underofficerer arrangeret ulovlige og smertefulde gidseløvelser, der angiveligt skulle forberede soldaterne på de barske realiteter i Kosovo og Afghanistan.
I realiteten var øvelserne en sadistisk leg blandt mænd, der burde vide bedre. Men mishandlingen handler ikke bare om en minoritet af sadister; sagen truer hele den selvforståelse, som Forbundshæren møjsommeligt har opbygget efter remilitariseringen af Tyskland i 1955.
Efter Anden Verdenskrig var tyskerne grundigt trætte af våben. Selv den senere forsvarsminister Franz Josef Strauss håbede i de dage, at enhver, der holdt et gevær, ville miste hånden.
Den militærløse tid fik dog hurtigt en ende. I lyset af Øst-Vest-konfrontationen og Korea-krigen genindførte den unge republik militæret, men den nye Forbundshær skulle være noget helt andet end Hitlers værnemagt: Forbundshæren skulle bestå af myndige samfundsborgere i uniform.
Til det formål syntes værnepligten at være det rette instrument. Den store udskiftning i rækkerne sørgede for, at militæret var tæt på befolkningen. Opbygningen af en demokratifjern militærghetto turde være vanskeliggjort.
I mange år gik det forholdsvis godt. At problemerne viser sig nu, skyldes to forhold: Den Kolde Krigs afslutning og det nye tyske engagement i konfliktområder.
Siden truslen om en landkrig i Centraleuropa forsvandt, er behovet for en talstærk hær borte. I dag behøver kun de, der virkelig vil, trække i uniform. Og selv om Tyskland formelt stadig har værnepligt, er der snarere tale om en professionel hær bestående af unge mænd uden mange andre erhvervschancer.
Konsekvensen er, at uddannelsesniveauet daler, og rekrutterne kommer af våbenglæde.
Samtidig har hærens opgaver ændret sig. Helt frem til 1999 var det utænkeligt, at Tyskalnd engagerede sig militært i en konflikt. Med Kosovo og Afghanistan fik soldaterne barske oplevelser, som ganske åbenlyst ikke er blevet bearbejdet ordentligt.
De berørte soldater er formentlig ikke traumatiserede, de er blot galt afmarcherede i opfattelsen af deres job. Men mishandlingerne er også en advarsel til alle fortalere for en professionel hær. Coesfeld indtræffer, når samfundet trækker sig tilbage fra militæret og lader soldaterne passe sig selv.
Om mishandlingerne får konsekvenser for forsvarsminister Peter Struck (SPD) må vise sig. Han virkede chokeret efter afsløringerne, men underligt nok har gidseløvelserne været specifikt forbudt siden foråret. Hvorfor udstede et forbud, hvis der ikke var et problem?
