Læsetid: 3 min.

Rapport fra en udpost af sproget om rigtige mænd

Måske ’betyder’ den store diskussion om skældsordet ’møgluder’ i det mindste, at danskerne er ved at bevæge sig fra det anale til det genitale stade?
10. december 2004

Kvinder og mænd
Står foran hoveddøren, med hænderne fulde af indkøbsposer, skal finde nøglen i lommen, tasken glider ned, det hele må smides på måtten og så er det, jeg – da jeg nu bor i Frankrig – hvisler putain...
Det ligger jo læbesnert tæt på »pyh...« Man kan også for eksempel, om den regn, der pissede ned og ikke gjorde den lortedag og skide indkøbstur spor lettere have sagt quel putain de temps, der i Blinkenberg og Høybyes autoriserede oversættelse bliver til »sikket lortevejr«, men altså egentlig betyder »sikket ludervejr.« Putain!
Der var det igen, ordet: luder. Et af de mest omdiskuterede enkeltord i det danske kongerige i nyere tid. Øh, næ, dronningerige. Var jeg nu kommet inden for døren, så havde jeg ikke sagt putain , men bip, fordi jeg til ungernes morskab censurerer bandeord, der som bekendt ikke må siges, når børn er til stede eller af børn til voksne. Nogen gange er det vældig svært at huske at sige bip, for bandeord virker ikke nær så bandende, når de ikke er på ens eget sprog. Var juiceflasken og bourgognen baldrede, kunne jeg sagtens have fundet på adskillige gange at sige fuck, og derefter putain de merde, hvilket vel må befinde sig henne i retning af »møgluder«...
Det gode ved bande- og skældsord er naturligvis, at de har med det mest tabubelagte at gøre, kort sagt: sex. Det er grunden til, at der er ’spærring’ mellem voksne og børn, men også til, at de virker så godt. Hvis man imidlertid går tilbage og studerer indledningen til dette epos, kan man konstatere, at det danske sprog er ganske rigt på latrinære udtryk. ’Din lort!’ er for eksempel eminent dansk. Måske kan den nyopståede – eller genopståede? – fornærmelse: ’møgluder’ i det mindste ses som et tegn på, at danskerne er ved at rykke fra det anale til det genitale? Dér har de været et stykke tid i den romantiske kærligheds hjemland, Frankrig, hvor de mest udsøgte eder har med genitalier at gøre – især kvinders.

Et af de allermest udbredte skældsord i Frankrig er ordet con. Det betyder ’dum’, ’idiotisk’ eller ’fjollet’ og er så almindeligt, at der gik lang tid, inden jeg fik bip på det. Ret beset betyder det nemlig ’kusse’ eller ’fisse’, men jeg synes nu stadig, at det bare allermest betyder ’ualmindelig dum’. Con, con, con, con, ordet er blevet fortyndet, og det kan siges at være en strategi. Fortyndingsstrategien. For 30 år fik Simone Weil i Frankrig gennemført ret til fri abort, ikke mindst på grund af underskriftindsamlingen Le manifeste des 343 salopes, hvor 343 kendte kvinder, som Catherine Deneuve, Françoise Sagan og Jeanne Moreau, indrømmede at have aborteret illegalt. På den måde udtyndede de begrebet, salope, der betyder ’møgkælling’ eller ’tæve’, eller oprindeligt ’en beskidt kælling’ (sale betyder ’beskidt’), men som i folkemunde især betyder en kvinde, der går i seng med mænd for fornøjelsens skyld... Og det er da noget snavs.
Sex er snavset og forbudt. Man kan derfor prøve at afmontere luderfornærmelsen, ved at hævde, at vi alle er ludere. Måske som dække for den store hemmelighed, at vi alle dyrker sex? Eller som dække over, at en luder er en kvinde? Sex er nemlig kvindekønnet. Selvom det har været afprøvet, går det ikke særlig godt med at kalde nogen for ’pik’. ’Pikhoved’ virker bedre, men ellers bliver man nødt til at henvise til det mandlige køns til tider svigtende funktion, som i det malende udtryk ’vatpik’, der på fransk ifølge Blinkenberg og Høybye er en salope, og så er vi tilbage ved kvinden...
Blandt veninder, ville vi nok have kaldt rapmanden, der besang sin ekskvinde som ’møgluder’ for en mal-castré. En neologisme, ikke ganske korrekt og ej heller universelt udbredt, kvinder er påpasselige med fornærme lemmet, da det kan have uheldige konsekvenser for fornøjelsen. Men en mal-castré er en mand, der udviser tydelige tegn på ikke at have gennemlevet sit ødipuskompleks. Han behandler stadig ’kvinden’, som var hun den mor, der skylder ham alt, da han jo er Guds gave til menneskeheden. Han er ikke sluppet ud af den før-ødipale almagtsfølelse. Kvinden må kun have én lyst, og det er ham, in person. Ellers er hun en luder. Han er til gengæld en drengerøv, og hvad skal man dog med sådan én?
Rigtige mænd kalder simpelthen aldrig en kvinde for møgluder. Putain, hvor er det smukt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her