Læsetid: 3 min.

Reformerne kommer når krisen kradser

Velfærdsreformer er svære at gennemføre, men svære økonomiske kriser kan bane vejen, forklarer ekspert, der har prøvet turen
13. december 2004

Den svenske model
Assar Lindbeck var arkitekten bag genopretningen af svensk økonomi, da den svenske stat i begyndelsen af 90’erne sloges mod truende statsbankerot og valutakrise, der nærmest støvsugede valutareserverne.
Velfærdsstaten var i krise og kunne ikke længere finansieres. Enderne nåede simpelthen ikke længere sammen, og budgetunderskuddet voksede med ekspresfart. Professor Lindbeck fra Stockholms Universitet blev sat i spidsen for en hurtigt arbejdende kommission, der knap to måneder senere fremlagde over 100 reformforslag. Den erfaring, han tog med sig, var, at reformer af velfærdsstaten kræver en økonomisk krise af et vist omfang. Ellers er modviljen i befolkningen for stor, mener han.»Opgaven er at gøre løfterne til befolkningen afhængige af, hvordan den demografiske udvikling og produktiviteten udvikler sig,« siger Assar Lindbeck.

Krisetegn
Tre problemer karakteriserer en velfærdsstat i krise:
• At den ikke er finansielt stabil, men ’lever over evne’.
• At den gennem økonomiske incitamenter opmuntrer befolkningen til uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. gør-det-selv-arbejde, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller førtidspension.
• At den ikke tilpasser sig de sociale forandringer (flere ustabile familier, større arbejdsløshed, flere ældre), der øger kravet om flere og dyrere serviceydelser.

Grænse for skattetryk
Tidligere har Assar Lindbeck udtalt, at velfærdsstaten er en triumf for den moderne civilisation. Men den får vanskeligheder, hvis ikke befolkningens forventninger afstemmes med de økonomiske realiteter. »Da velfærdsstaten opstod, var arbejdsløsheden tre procent. Nu er den 10 procent i Europa. Desuden er der mange flere at forsørge. For år tilbage var der fem erhvervsaktive pr. person over 65. I dag er der i mange lande kun to,« siger Assar Lindbeck. Han fremhæver også, at den større mobilitet over grænserne kan påvirke skattegrundlaget. »Der er helt sikkert en grænse for skattetryk. Jeg kender den ikke, men når den nås, og der samtidig er stor efterspørgsel efter sociale serviceydelser, kan man vælge at finansiere den gennem afgifter, forsikringer og brugerbetaling,« påpeger Assar Lindbeck.

Velfærdsstaten klarer sig
Hvad, Danmark kan lære af de svenske erfaringer, er kun pensionsreformerne, som indtil videre er det eneste, der er gennemført fra år 1999. Den omfatter personer født 1954 eller senere. Velfærdsstatens overlevelse er Assar Lindbeck dog ikke i tvivl om. »Den skal nok overleve. Men den må tilpasse sig, og velfærdsstatens venner må erkende, at reformer er nødvendige for at hindre kollaps,« siger han

FAKTA
• Pensionen afhænger af indkomsten over hele livet og dermed også af de samlede bidrag.
• Efter gældende regler afhænger den svenske ATP alene af indkomsten i de bedste 15 år, og der skal alene arbejdes i 30 år for at få fuld ATP. Det skal dog bemærkes, at det alene er den månedlige indkomst op til ca. 20.000 danske kroner, der er pensionsgivende.
• I perioder med sygdom, arbejdsløshed, førtidspension, pasning af små børn, værnepligt og studier optjenes også pensionsrettigheder.
• Pensionen afhænger af den økonomiske vækst.
• Pensionen afhænger af den forventede restlevetid ved overgangen til pension.
• I hovedtræk betyder det, at hvis den forventede restlevetid for en årgang ligger over den for tidligere årgange, så falder den årlige pension tilsvarende.
• Den løbende finansierede pension vil blive suppleret med en opsparingsbaseret ordning.
• Ud af de 18 1/2 procent af livsindkomsten, der skal indbetales til pensionssystemet, går de 2 1/2 procentenheder til en individuel opsparingsbaseret ordning.
• Der er en garanteret mindstepension til personer med lille eller ingen tid på arbejdsmarkedet.
• Det vil være muligt at udtage pensionen fra alder 61 mod fuld aktuarisk reduktion af pensionen.
• Ændringerne vil betyde, at sammenhængen mellem den enkeltes samlede bidrag og den senere pension øges samtidigt med, at pensionssystemet bliver mindre følsomt over for demografiske ændringer.

Kilde: Danmark som foregangsland, Økonomiministeriet 2000.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her