Læsetid: 3 min.

‘Regioner skal overtage fængsler’

Regeringens lyst til reelle forhandlinger om den nye kommunereform bliver nu udfordret: Lad de nye regioner overtage fængslerne, lyder SF- udspil. Justitsminister afviser
16. december 2004

Kommunalreform
Landets fængsler skal fremover styres delvist af de fem nye regioner. Og samtidig skal regningen for den enkelte fanges ophold bag tremmer betales af de ca. 100 nye storkommuner. Sådan lyder et nyt udspil fra SF, som for alvor er parat til at gå i forhandlinger med regeringen om kommunalreformen. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har opfordret oppositionen til at melde sig på banen med forslag til den omfattende reform – og det sker nu, siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF).»Vi mener, det er en forkert reform, men derfor vil vi ikke bare sidde med hænderne i skødet. I demokratiets navn, så er det vigtigt at tage det her med ind og give regionerne nogle reelle opgaver,« siger hun. Justitsminister Lene Espersen (K) er meget imod forslaget. »Det risikerer at føre til en uensartet praksis fra region til region. Frihedsberøvelse og straffuldbyrdelse er den ultimative form for magtud-øvelse over for borgerne, og derfor bør det være placeret i statsligt regi. Behandlingen bør ikke kunne påvirkes af politiske hensyn eller af folkestemningen i et lokalområde,« siger Lene Espersen til Information. Ifølge SF’s forslag skal Kriminalforsorgen opdeles, så staten beholder ansvaret for de lukkede fængsler og de groveste fanger, med f.eks. domme for organiseret kriminalitet og narkohandel. Resten – herunder alle åbne fængsler og pensioner – skal flyttes ud i de fem nye regioner, som dermed kommer til at overtage en portion af Kriminalforsorgens budget på to mia. kroner og ansvaret for en del af de 4.400 ansatte. »I dag producerer fængslerne jo flere kriminelle end resocialiserede personer. Vi må simpelt hen have en metode til at få bedre fængsler. Og jeg tror, at det er vigtigt, at man lokalt kommer til at bestemme mere,« siger Anne Baastrup. De ca. 100 nye storkommuner skal samtidig betale regningen for fængselsopholdet. Det vil give den enkelte kommune langt større interesse i at forebygge kriminalitet og tage sig af de indsatte, der forlader fængslerne, mener Anne Baastrup. »Kommunerne vil have blikket stift rettet mod den konto. Og vil derfor se på indsatsen og f.eks. sørge for en uddannelse til indsatte, der kommer ud,« siger hun. En fange koster i gennemsnit 727 kroner pr. dag i et åbent fængsel. Staten skal refundere kommunerne et beløb over bloktilskuddet til gengæld for den nye opgave. Det vil være en gevinst at inddrage de nye storkommuner, mener én af landets mest erfarne fængselsinspektører, Hans Jørgen Engbo, Jyderup Statsfængsel. »Den kassetænkning i kommunerne kan være ødelæggende. Nogle kommuner vurderer ikke den sociale indsats ud fra saglighed, men ud fra økonomi. Derfor kan jeg godt seen idé i, at kommunen får en regning fra fængslet, siger han. Forslaget kan give bedre forebyggelse, så færre ender bag tremmer, mener han. Fængselsinspektøren er til gengæld modstander af at inddrage regionerne: »Det er virkelig galimatias. Det er umuligt at skille åbne fra lukkede fængsler,« siger han. Forslaget er hasarderet, mener Dansk Folkeparti: »Det er noget af et eksperiment. Vi kommer til at opleve stor forskelsbehandling, vidt afhængigt af, hvor folk bor. Regionerne skal ikke have flere opgaver, end godt er,« siger næstformand Peter Skaarup. De Radikale støtter tanken om at lade de nye kommuner overtage regningen for den enkelte fange for på den måde at give et økonomisk incitament til at tage hånd om de kriminelle. Men regionerne skal ikke involveres, for det giver en uheldig opsplitning af Kriminalforsorgen, mener retsordfører Elisabeth Arnold. F.eks. bliver det vanskeligt at belønne god opførsel med en overflytning fra et lukket til et åbent fængsel, hvis både staten og regionerne skal indblandes, mener hun. SFs forslag kommer nu til at indgå i regeringens forhandlinger om kommunereformen. Der er deadline for høringssvar den 7. januar og senere samme måned bliver de enkelte lovforslag fremsat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her