Læsetid: 4 min.

Rock’n’Concept

Et nyt dansk kunsttalent er på vej frem – i Tyskland. Det er her man finder reelle alternativer til Det Kongelige Kunstakademi
1. december 2004

Kunst
Kunstakademiet – det kongelige – er det toneangivende uddannelsessted for billedkunstnere. Det er blevet omtalt som ’nåleøjet’, kunstspirer må og skal igennem. Men der er også et par mindre akademier. Det fynske og det jyske. Så hvad med dem?
Og der er jo også en del street-art hist og her og alle steder. Men den danske gade er – trods alt – ikke en talentfabrik, og der er en fast flugt fra de mindre akademier til det københavnske. Reelle alternativer til Det Kongelige Kunstakademi befinder sig uden for landets grænser, hvor man kan finde en langt bredere international kunstnerisk orientering.
Det hænger delvist sammen med, at der syd for Tønder er langt flere penge i kunstmarkedet, hvilket skaber flere muligheder, hårdere konkurrence og langt mere kunst. Både lort og godt selvfølgelig.
Den danske billedkunstner Simon Dybbroe Møller (f.1976), studerende ved kunstakademiet i Frankfurt, er både ung og særdeles lovende, og da Galerie Kamm i Berlin lavede en solopræsentation med Møller på Berlinmessen i år indbragte det en førstepris.

Tilfældets iscenesættelse
Møllers aktuelle soloudstilling på Gallerie Kamm er først og fremmest en begavet bearbejdning og sammenfletning af tre vidt forskellige kunstneriske inspirationskilder. For det første den svenske dramatiker, maler, fotograf og mystiker August Strindberg. For det andet grungebandet Nirvana. Og for det tredje den amerikanske konceptkunstner og minimalist Sol LeWitt. Yderst forskellige kunstnere, der
ikke umiddelbart har det store med hinanden at gøre. Eller har de? For Møller påviser og skaber igennem sine værker nogle forbindelseslinjer, der peger på, hvorledes ’tilfældet’, ’det ufærdige’ og ’det irrationelle’ på forskellig, men overlappende vis, har spillet en rolle og af dem alle er blevet anvendt som æstetiske principper. Rational Mysticism lyder overskriften på en sort og thrashet plakat, der ser ud som om, den lige er hentet ind i udstillingsrummet fra gaden. Strindbergs begreb om en rationel mysticisme sidestilles med Sol LeWitts profetiske sentenser om konceptkunsten.
»We are mystics rather than rationalists. We leap to conclusions that logic cannot reach,« som Møllers let bearbejdede Sol LeWitt-citat lyder.
Møller kredser tematisk om forholdet mellem det henkastede, foreløbige og tilfældige på den ene side, og så det konstruerede, permanente og kontrollerede på den anden side. I værket Like dew before the sun. Like oil on water kaster en overheadprojektor sætningen relics of past truths op på væggen. Men bogstaverne forsvinder lige så langsomt. De er skrevet med vand, der fordamper uden at efterlade sig spor. Kun fire bogstaver skrevet med klar olie bliver tilbage og læst vertikalt, danner de ordet Lost. Det er forsvindingsprocessen som sådan, der udstilles.
Ofte er Møllers værker krævende at afkode, men de besidder samtidig også en helt umiddelbar æstetisk kraft, og de konceptuelle ’gimmicks’ kan i sig selv være temmelig forførende. Som eksempelvis det store billede af en gruppe rockmusikere på en scene: Musikernes forvredne silhuetter danner bogstaver, og langsomt får man stavet sig gennem ordet Chance.

Strindberg på guitar
Møllers værker er visuelt nedtonede, enkle i udtrykket, men ofte konceptuelt komplekse. Skalamæssigt er de uprententiøse. Men dét sæt af referencer, som værkerne er komponeret af, etablerer samtidig et enormt betydningsrum. Udstillings- og værktitler er ikke blot titler, men det sidste element (eller spor) i en kæde af betydninger.
Udstillingstitlen ’ABABCB’ er således en henvisning til den faste skabelon, som rock- og popmusik typisk er bygget op over. Først et A stykke, så et B stykke, så et A stykke osv. En simpel og meget forudsigelig kompositionsform, gennem hvilken man temmelig maskinelt kan designe pop- og rockhits. Til værket untitled, uncovered & incomplete by chance (In bloom) har Møller produceret en single – en genindspilning af Nirvanas In bloom, der følger denne ABABCB-komposition. Guitaren er stemt ud fra et tilfældighedsprincip, som Strindberg anvendte til at puste nyt liv i melodier, han anså for opbrugte. In bloom er i denne version blevet til en androgynt svævende popmelodi fjernt fra Nirvanas egne ekspressionistiske energiudladninger. Singlen er placeret uden cover i en nedskaleret kopi af et værk af Sol LeWitt.
Men hvordan kan en sådan upersonlig og ’maskinel’ ABABCB-skabelon formidle noget ’råt’ og ’ægte’ som i tilfældet Nirvana? ABABCB-strukturen har gentagelsen og enkelheden til fælles med de industrielt producerede minimalistiske skulpturer fra 60’erne. Og hvordan kan noget så objektivt kedeligt som Sol LeWitt være forbundet med mysticisme? Med minimalismen blev kunsten formelt meget håndgribelig, men på sin vis førte dette blot samtidig til en intensivering af en dybereliggende uhåndgribelighed. Intet system – slet ikke et kunstnerisk – er så rationelt og forudsigeligt, at det helt kan udelukke tilfældet.
Dér, hvor graden af kunstnerisk frihed synes mest begrænset af et formelt princip, netop dér bryder kunsten – som hos Møller – ofte igennem med størst intensitet: Nirvana er vi fortrolige med – blot ikke når bandet udsættes for Strindbergske kompositionsprincipper. Når dét sker, så er der til gengæld grund til at lytte igen!

*Simon Dybbroe Møller ’ABABCB’. Til d. 22. januar. Galerie Kamm. Almstadtstrasse 5, Berlin.

*www.galeriekamm.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu