Portræt
Det var selvfølgelig dumt. Det var dumt dengang, Stig Tøfting slog en mand i hovedet på McDonalds i Århus. Og det var dumt, da Stig Tøfting nikkede en barchef på Café Ketchup en skalle. Og fik fire måneders ubetinget fængsel. Men han kom igen. På fodboldbanen kom han tilbage som vinder. Og det kunne han som få: Vende de store nederlag udenfor til sejre på banen. Da Stig Tøfting i sommeren 2004 blev involveret i endnu en episode, luftede han muligheden for, at karrieren kunne være slut. Han var blevet 34 år. Han havde spillet 41 landskampe under fire landstrænere. Han havde scoret et smukt frisparksmål, havde lagt den afgørende aflevering til det mål, som sendte de franske verdensmestre ud af VM 2002, og han havde som indskifter i kvartfinalen mod Brasilien VM i 1998 spillet mere brasiliansk end brasilianerne. I den kamp var han bedre end både Michael Laudrup og Ronaldo.
Han havde i januar 2004 fået et tilbud fra København. Han kunne have vundet det danske mesterskab med FCK. Det mesterskab, han ikke kom til at vinde med barndomsklubben AGF, hvor han har spillet siden, han var 11 år gammel. Men han var tæt på: Han var den bærende kraft på det AGF-hold, der i 1996 tabte mesterskabet på målstregen til Brøndby. Han scorede det første mål i pokalsejren det år over Brøndby.
Kom altid tilbage
Men Stig Tøfting vandt ikke mesterskabet med AGF, selv om han siden 1989 har spillet på klubbens førstehold. Når ikke han var solgt til OB, Hamburger SV, Duisburg, Bolton eller Tianjin Taida blot 150 kilometer uden for Kinas hovedstad. Men han var altid nær Århus. Han blev kendt for nærmest at pendle til udlandet for at kunne blive hjemme hos familien i Hørning. Og Tøffes Cafe på Hørning Torv, som aldrig blev til noget. Han kom tilbage til AGF hver gang. Nogle gange fordi barndomsklubben var ved at rykke ned, og han måtte hjem for at redde den eneste rekord, der er tilbage i Århus: At AGF er den klub, der har spillet længst i den bedste række i dansk fodbold.
Så også i 2004 valgte han AGF. Og spillede så storartet på den århusianske midtbane, at det kom på tale, at han igen skulle med til EM. Selv om han selv havde sagt stop på landsholdet. Men så blev han skadet i en træningskamp og skabte igen ravage uden for banen. Han gjorde comeback hurtigere, end man havde regnet med. Og i august kom han tilbage i en superligakamp: AGFs hjemmekamp mod Brøndby. Hvis man havde forestillet sig, at det århusianske publikum var blevet træt af balladen om Stig Tøfting, tog man fejl. Da Tøfting i anden halvleg blev skiftet ind, rejste de 12.000 tilskuere på Atletion i Århus sig op og klappede længe.
Han er ikke let at holde af som Michael Laudrup. Ikke så elegant og majestætisk. Tværtimod. Og han har ikke resultater som en Peter Schmeichel. Men han har et hjerte, som har gjort taberne i Århus til et aggressivt hold, der ville mere. Og han kæmpede imod dæmoner, som de fleste kun kender fra overdrevne psykologiske thrillers. Eller fra SE og HØR. Og han vandt på banen de slag, som han tabte udenfor.
Men til en julefest i AGF forrige uge dummede han sig igen. Og kom i det, der på pressesprog hedder, håndgemæng. Og denne gang var det slut. Tirsdag fyrede AGF Stig Tøfting. Samme aften sagde Tøfting på tv, at han godt kunne forstå AGF. De havde vel ikke noget valg.
