Kommunalreform
Noget er gået galt på Samsø. Det viser sig allerede på køreturen ud til færgelejet.
»Jeg fatter ikke, samsingerne finder sig i, at de ikke må få en afstemning,« siger damen bag rattet. Hun har generøst samlet blafferen op, er fuld af energi efter nålene hos akupunktøren og beretter om borgerne i Odder, hvor hendes stemme tæller. De fik lov til at ytre sig. »Beslutningen om at bevare selvstændigheden respekteres nu af alle,« forsikrer hun. Endnu et tegn på, at noget ikke er helt som det burde være ude i Kattegat, viser sig i færgemonopolets røde træbygning i Hou. »Jeg ved ikke, hvad der foregår i hovedet på politikerne derovre, men investorerne fra fastlandet har stoppet et projekt, der skulle sikre et golfhotel med svømmepøl og en ny færge, der skulle sejle direkte ind i Århus Havn. Men de folkevalgte vil ikke bidrage til festen,« mener repræsentanten fra Samsø Linien at vide og ønsker god sejltur. Det er da heller ikke ligefrem fest, det oser af inde i Tranebjerg-city sådan en mørk decemberdag.
Sejrherren er træt
Liv leves bag blinkende julestads, røgskyer og flimrende morskabsautomater på Drop In og det nyrenoverede Flinchs Hotel i hovedgaden. Heller ikke på borgmesterkontoret lidt længere henne ad gaden festes der igennem endnu da. En politisk studehandel med Socialdemokraterne og Samsølisten gav Carsten Bruun (V) retten til borgmesterkæden i 2001. Tilbage sad de reelle vindere, De konservative, der havde undervurderet novicen udi hjemstavnspolitik og fattede ingenting. Sejrherren er lidt træt efter besøg af verdenspressen og den kendsgerning, at der nu stilles spørgsmål ved afgørelsen en ellers voldsomt enig kommunalbestyrelse traf 12. oktober »Vi ønsker at beholde vor selvstændighed. Vi vil ikke underlægges en kommune, der befinder sig en lang sejlads herfra. Afgørelsen blev vedtaget med stemmerne 13-0. Politikerne på øen traf en suveræn beslutning, som burde dække den demokratiske idé på alle måder.« Carsten Bruuns begejstring over at en række aktive og stædige borgere anfægtede
forretningsgangen og bad om en folkeafstemning for at få belyst konsekvenserne af selvstændighed contra tilhørsforhold til storkommunen Århus er således behersket
»Jeg er ærgerlig over balladen på et tidspunkt, hvor vi er lovet særstatus. Vi mister mange millioner, hvis vi kobler os på århusianerne,« forudser Bruun og forklarer, at forholdene på Samsø ikke kan sammenlignes med andre kommuner, hvor man har stemt om de kommunale ægteskaber. Det var ellers det Christiansborgkollegaerne lagde op til på pressemødet, hvor det nye Danmarkskort blev tegnet. Trods besværet erkender borgmesteren, at SFs ø-repræsentanter »er i deres gode ret til at sætte punktet om en borgerafstemning på aftenens kommunale dagsorden, selvom de stemte for selvstændigheden når nu de har fået kolde fødder.«Personligt mener Carsten Bruun ikke det er specielt demokratisk, »at man i sidste øjeblik forsøger at omgøre en beslutning truffet af et enigt byråd valgt til at varetage øens interesser.«
Eller som han siger det: »Om 11 måneder er der nyvalg til kommunalbestyrelsen. Måske burde man stille op og gå demokratiets vej. Jeg savner argumenter mod at opretholde øens selvstændighed. Og rent faktisk forstår jeg ikke rigtigt, at man flytter hertil, hvis man altid skal brokke sig. Bliver vi en forstad til Århus, mister vi arbejdspladser og får ikke en hunds ret i det spil kegler. Vi kan sagtens være visionære og klare os i fremtiden.« Han tilføjer beroligende, at partifællen, Louise Gade på borgmesterkontoret i Århus, er parat til at samarbejde, selv om kommunerne ikke gifter sig. På vejen ud går Carsten Bruun i rette med færgemandens udsagn om golfbanen, golfhotellet og den nye hurtigfærge.
Århus-giftermålet
Formanden for øens landboforening deler borgmesterbundlinjen, om end tungen er knap så skarp. Henning Madsen residerer i Langemark en klat gårde og huse på vejen mod Besser. Inden den hyrede cykel henne fra Q8 trillede gennem det flade landskab, nåede både tankbossen og kvinden bag skranken i den lokale boghandel at forsikre, at de var for en borgerafstemning uden de af den grund at havde lagt sig fast på selvstændighedstanken eller Århus-giftermålet. »Det manglede da bare at borgerne får lov at ytre sig,« som cykeludlejeren formulerede det, mens han stoppede halvtredseren i overlommen uden returnering af bilag.
»Jeg har ikke tid, men kom bare, så tager jeg mig tiden,« lovede formand Madsen på lokaldialekt. Og trods totalrenovering af slægtsgården står kaffen på kanden i stuen med klaver og nisser i vinduerne. »Vi har selv valgt de politiske repræsentanter, og muligheden for nærdemokrati og indflydelse har bedre vilkår i et lille samfund. Alt gik glat, men nu føler nogen, at det hele er gået for stærkt. De gør oprør. Og derfor er vi havnet i en suppedas, hvor det ene ord tager det andet. Folk er sure,« oplever talsmanden for de magtfulde bønder. »Mange er mod os, men i det store hele respekteres landbruget. Vi har et godt samarbejde med turistforeningen.«
Madsen vil ikke være med til at give tilflytterne skylden for al balladen.
»Vi lever stort set i fordragelighed. Krigen føres på meninger, og tonen er krasbørstig. Tacklingerne er ufine, men jeg er overbevist om, at vi kommer videre efter aftenens afgørelse, selvom alle umuligt kan få, hvad de vil have. Kobler vi os på en storkommune allerede nu, så er løbet kørt. Indflydelse giver ansvar og forpligter os alle til at gøre noget til at skabe resultater. Jeg er ked af, hvis nogen føler, at de ikke er hørt. Men det er ikke tid til en folkeafstemning. Tingene er belyst. Nu venter vi bare på afgørelsen.« Palle Svensson, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og specialist i folkeafstemninger, mener at oprørerne på Samsø har en »meget stærk sag.« De er mere end trætte af en kommunal forretningsgang, der gennem år og dag har været mere eller mindre usynlig for menige vælgere uden personlige relationer ind i byrådssalen, og ønsker indsigt i beslutningsgrundlaget, som afgør Kattegatperlens fremtid.
Tilflytterne
Flere af de obsternasige er tilflyttere med uddannelse og indflydelsesrige liv bag sig, der ikke rigtigt kan vænne sig til at beslutningstagerne, storbønderne og de etablerede organisationer uden modstand, fører deres form for demokrati.
På Samsø var der 3.386 stemmeberettigede borgere ved sidste valg. Af dem ønsker 1.158 en folkeafstemning. Det er omkring 40 pct. af de borgere, der stemte i 2001.
Blandt oprørerne tælles én tidligere politiske talsmand fra Bonn. Journalist og avisredaktør Jürgen Helm har sat venskaber over styr og er kaldt »folkeforfører« i lokale skrivespalter, fordi han formastede sig til at appellere til folkerøsten.
Den veltalende mand dukker op på Flinchs Hotel som aftalt. »Det kom som en total overraskelse for folk og vist også for enkelte medlemmer i kommunalbestyrelsen, da afstemningen om fortsat selvstændighed pludselig var på dagsordenen, inden befolkningen var inddraget i beslutningen.« Helm mener, at den politiske beslutning i den udstrækning man overhovedet kan tale om argumentation først og fremmest bygger på resultatet af ikke offentliggjorte forhandlinger, som øens ledende politikere førte med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Samme Helm føler sig overbevist om, at Carsten Bruun er blevet nervøs, fordi han er havnet i denne situation. »Carsten er et sympatisk menneske og bestemt en god embedsmand. Desværre er han ikke nogen god politiker. Han kom direkte, og uden nogensinde at have arbejdet med politik, fra en stilling som pantefoged og forstår ikke, hvad det vil sige at være politiker. Jeg har ved flere lejligheder sagt, at han skulle sørge for flere informationer til borgerne. Hvis ikke, så ville det på et tidspunkt ramme ham som en boomerang. Det tidspunkt er nu. Og hans argument om et borgermøde på Flinchs holder ikke. Politikerne har forsøgt at luske tingene i gennem «.
Der mødte i øvrigt kun få op til det omtalte møde på hotellet. De fik til gengæld den politiske arrogance at føle, fortæller en kvinde, inden mødet i den tætpakkede byrådssal går i gang. Hendes bror mødte op som svoren tilhænger af selvstændighedstanken, men gik slukøret derfra og besluttede at vige standpunktet efter ét destruktivt møde. »Mange føler, at politikerne har svigtet I forhold til deres løfter om åbenhed og medindflydelse forud for det seneste valg. Folk føler sig røvrendt af Samsølisten og flere andre politikere,« indskyder veninden lavmælt, inden SF-punktet behandles og sprængningen af Samsølisten er en kendsgerning.
Men inden da har Erik Madsen talt. Sygehuslægens brev til statsministeren er samme dag publiceret i den lokale avis. Madsen har vagt på det neddroslede sygehus, der satte ø-sindene i kog, da man for et par år siden truede med at lukke og slukke:
»Jeg er vred. Hver gang nogen på denne ø stikker hovedet op i debatten, så får de hug. Der findes ingen debatkultur herovre. Folk bliver kørt over, hvis de ytrer sig mod magthaverne og de etablerede institutioner. Dråben var, da der blev startet en underskriftsindsamling for at bryde den lukkede dørs politik, mens LO Samsø, Socialdemokratiet på Samsø, Samsø venstre, De Konservative, Samsø Landboforening og Samsø Erhvervsforum slog sig sammen, startede en modindsamling, der skulle kvæle initiativet, og godt 600 skrev under på, at de er tilfredse med sejren på 13-0. Midlerne har udviklet sig fra nedgørelse af dem, dem, der ytrer sig, over en stærkt kritisabel, måske snarere kriminel, computer-sabotage af en meningsmåling, til et totalt magtpres mod en befolkningsgruppe, der blot ønsker en demokratisk folkeafstemning. Hvis dette foregik andre steder i verden ville der ikke være tvivl om demokratiske menneskers bedømmelse af regimet,« fastslår Erik Madsen og har ikke meget tilovers for Carsten Bruuns udmelding om, at man på kommunen umuligt kan opklare, hvem der »fiflede med computerne.«
Ser underlig ud
Sygehuslæge Madsen siger, at han ikke tage stilling til Samsøs fremtid uden de nødvendige oplysninger. »Politikerne kæmper med alle til rådighed stående midler. Den demokratiske proces ser underlig ud. Det er det, der irriterer mig. Det ligger hele tiden lige under overfladen, at hvis man ikke accepterer tingene, som de er, hvorfor hulen er man så flyttet herover.« Sagen stinker, mener Erik Madsen:
»For det er da påfaldende, at alle politikerne uanset partifarve stemte for selvstændighed i første omgang.« Byrødderne taler længe og inderligt. Carsten Bruun sidder med klokken for bordenden. Han står fast, men lover mere åbenhed. Blandt tilhørerne skimtes Jürgen Helms og Henning Madsen. Q8-manden og kvinden i boghandlen er her ikke. Sygehuslægen er der heller ikke, men han sov jo heller ikke sidste nat. Kvindestemmen fra SF beskyldes for at vaske hænder. »Det gør jeg hellere end at stå tilbage med røde ører,« returnerer hun, insisterer på en folkeafstemning og lover, at hun fortsat går ind for selvstændighed.
Demokratisk problem
Det samme gør Tim Laugesen (K), som taler afdæmpet mod partifællen Per Urban Olsen, der ville gøre sig godt i en uniform. »Vi har som politikere ikke været gode nok til at formidle budskabet om at bevare øen som en selvstændig enhed. Vi har et demokratisk problem og står tilbage med en splittet ø. Der er gravet meget dybe kløfter i de sidste uger. Kun en folkeafstemning kunne have renset luften over Samsø,« erkender overløberen efter at resultatet, 10 3, mod en folkeafstemning på Samsø er en kendsgerning. »Politiske strateger er de ikke. Det havde jo ikke kostet noget at lade borgerne stemme og opleve en form for åbenhed,« konstaterer Lasse og Benny fra Radio Samsø og tilbyder at vise filmstrimlerne fra det møde på Flinchs Hotel, hvor arrogancen efter sigende lyste ud i stuerne. »Informations- og debatkulturen på Samsø er ikke noget at råbe hurra for. Der er formodentligt ikke den kommune i Danmark, hvor man har talt så lidt og så meget ved siden af hinanden som her,« konkluderede den ansvarshavende redaktør, Niels Lundsager, for Weekend Avisen Samsø i en leder 11 dage inden afgørelsen i byrådssalen.
