Svaret er nej!

PISA-kritik
Hvad siger du til påstanden om, at PISA er uvidenskabelig, og at hele det danske etablissement er gået i en fælde?
»Jeg undrer mig såre over, at Staf Callewert blander sig i debatten. Hvad ved han og de øvrige kritikere overhovedet om det komplekse apparat, der danner baggrund for hele undersøgelsen?Ç« siger Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, der står bag den danske del af PISA-undersøgelsen om folkeskolen.
»De udtaler sig på et simpelt grundlag, for udenforstående har kun adgang til selve rapporten – ikke til detaljerne. Mange af detaljerne ligger på låste hjemmesider, netop for at undgå, at nogen skal kopiere dem og teste eleverne på forhånd. Desuden tvivler jeg meget på, at man kan få de fremmeste eksperter fra universiteter over hele verden til at deltage, hvis ikke der var tale om et videnskabeligt projekt.«
Hvad er din holdning til anklagerne om, at OECD forsøger at ensrette uddannelsespolitikken i deltagerlandene?
»Intet kan være mere forkert. De kritikere, der melder sig, må selv have en politisk mission, desuden ville man næppe kunne få 41 undervisningsministerier med på den vogn. Hvis jeg troede, at det var hensigten, og at rapporten var uvidenskabelig, ville jeg ikke røre det med en ildtang. Vi er forskellige, og det skal vi være, men man skal da ikke på forhånd afvise, at vi kan lære noget af hinanden,« siger han
Tager man tilstrækkelig højde for nationale forskelle som f.eks. andelen af tosprogede elever?
»Hvis vi fjernede andelen af tosprogede elever fra den danske undersøgelse, så ville vores resultat kun forbedres insignifikant. I øvrigt er andelen af tosprogede børn i den danske undersøgelse mindre end i mange andre lande.«
»Desuden er nogle af verdens bedste institutter er med til at sikre, at man måler på et sammenligneligt grundlag.«
Mange mener, at nogle lande tilpasser deres læseplaner til PISA og dermed placerer sig højere?
»Tror du, at nogle lande havde den mulighed inden sidste PISA-undersøgelse i 2000? Svaret er nej! Vi tester uafhængig af læseplaner, og med henblik på at vurdere, hvor godt eleverne klarer sig for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Hvis der var lande med læseplaner, der lå tæt op af PISA –undersøgelsen, ville de lande være langt fremme med læseplaner for livet,« siger Niels Egelund.