Læsetid: 3 min.

Sydamerikanske lande vil i union

Sydamerika tager det første skridt i retning af en union med EU som forbillede
8. december 2004

Samarbejde
Den peruvianske højlandsby Ayacucho, hvor vicuna-lamaerne strejfer vildt om på grænsen til de snedækkede bjerge, indtager en betydningsfuld plads i den sydamerikanske historie.
Det var på dette sted i december 1824, at den sydamerikanske uafhængighedshelt Simon Bolivar og hans styrker jog de spanske conquistadorer på flugt fra det område, som de havde regeret over i mere end 300 år. På slagets 180 års fødselsdag i morgen vil præsidenterne for de sydamerikanske nationer underskrive en erklæring, som kan vise sig at blive lige så historisk. De vil tage det første konkrete skridt i realiseringen af Bolivars egen drøm, og underskrive en ‘grundlæggende traktat’, der kan blive startskuddet til en Sydamerikansk Union. Tiden er inde til, siger de, at stifte deres eget økonomiske og politiske fællesskab efter europæisk forbillede. Det er er i hvert fald meningen.
Underskrifterne den 9. december er mere end blot et symbolsk skridt fra regeringernes side om at skabe en større fornemmelse af enhed blandt Sydamerikas 360 millioner indbyggere. På kort sigt håber underskriverne på, at man i samlet flok vil kunne få større gennemslagskraft i forhandlingerne med USA, EU, Asien og de økonomiske institutioner.

Politisk skred
Der er nogle, som hævder, at unionen er lysår væk. Andre henviser til den Europæiske Stål- og Kulunions opståen efter Anden Verdenskrig med Frankrig, Vesttyskland, Italien og Benelux-landene som underskrivere af aftalen. Det Europæiske Fællesmarkeds førte senere til Den Europæiske Union, som i dag består af 25 lande.
Uanset hvordan det kommer til at gå, kan man være sikker på, at den nuværende og fremtidige amerikanske regeringer vil følge udviklingen meget nøje. USA’s præsident Bush har prøvet at få en frihandelsaftale i stand mellem landene i Syd- og Nordamerika.
Et økonomisk integreret Sydamerika vil kunne ændre på den økonomiske magtbalance på den vestlige halvkugle. De sidste mange år har skiftende amerikanske regeringer kun interesseret sig for regionen i det omfang der har været olie involveret – det mest berømte eksempel er Venezuela – eller hvis de valgte regeringer afveg for meget fra den amerikanske model – (lyder det bekendt?)
Tag eksemplet Chile, hvor CIA koblet sammen med et større amerikansk økonomisk pres, spillede en helt afgørende rolle i opbygningen af det statskup, som slog marxisten præsident Salvador Allende ihjel i 1973. Den beslutning var med til at legitimere general Augusto Pinochets næsten 20 år lange regime, der slog tusindvis af politiske modstandere ihjel og torturerede sine medborgere.
Der er tilsyneladende sket et politisk skred til venstre i store dele af Sydamerika, efterhånden som tæppet for det 21. århundrede er gået op. Det har ikke forbigået Washingtons opmærksomhed

Forfatningsudkast
De ideer, som oprindelig blev undfanget af Simon Bolivar, den venezuelansk fødte leder af uafhængighedskampen, dukkede endnu en gang op til overfladen i slutningen af sidste århundrede med Brasilien som det store talerør. I begyndelsen af det nye årtusinde var Fernando Henrique Cardoso, den tidligere brasilianske præsident, vært for det første topmøde mellem de sydamerikanske præsidenter, som blev afholdt i Brasiliens hovedstad Brasilia. Senere har Cardosos efterfølger, Præsident Luis Inacio ‘Lula’ da Silva, været den drivende kraft og sammen med Hugo Chavez, Venezuelas præsident, taget teten i arbejdet for at samle de sydamerikanske lande.
Gennembruddet kom i oktober, da de store handelsblokke, Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) og Andes-fællesskabet (Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela) undertegnede en frihandelsaftale. Chile, som er regionens største succeshistorie er ikke fuldgyldigt medlem af nogen af blokkene, men Chiles præsident, Ricardo Lagos, underskrev erklæringen.
Torsdagens erklæring vil være en to siders hensigtserklæring med titlen Indledning til grundlæggelsen af en Sydamerikansk Union, der skal føre frem imod et regionalt parlament, et fælles marked og måske en fælles valuta.
Ministrene skal mødes til foråret for at diskutere etableringen af fælles institutioner. Der vil komme et udkast til en forfatning næste år, sandsynligvis med EU som forbillede.

© Independent og Information

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu