Læsetid: 6 min.

Teaterdiversitet 2004

Teatertanker over 2004, som blev et år med alsidighed, Bornedal-buldren – og venten
30. december 2004

Scenekunst 2004
Sceneåret 2004 har været året inden året: Året inden alle repertoirer løber løbsk udi H.C. Andersens kringelkroge. Året inden Operaen på Holmen skal åbne den 15. januar. Året inden balletmester Bournonville vil blive fejret for sine 200 år til juni. Året inden Statsensemblet for Børneteater bliver til virkelighed, fra 1. juli med Theater La Balance i Vanløse og Danseteatret Corona i fællesskab. Året med venten…
2004 har været et særligt år set ud fra teaterdebatten i aviserne; (tv-stationerne har tilsyneladende droppet troen på kritisk tv om teater). Og teaterkritikkens gamle verdensorden faldt, da Jens Kistrup døde.
Den kritiske teaterdiskussion og den æstetiske vurdering af teaterforestillinger er trængt. Teateranmeldelserne kommer ikke længere nødvendigvis ’på dagen’. Længden er beskåret kraftigt, ca. 30-50 procent i forhold til for bare 10 år siden. Uddelingen af hjerter og stjerner har sejret, så vurderingen fremhæves på bekostning af argumentationen – og personfokuseringen tager pladsen fra en overordnet perspektivering af en forestilling. Selv journalistiske foromtaleartikler og prøvesalsreportager, der var så fremherskende i starten af 1990’erne, er nu reduceret til et minimum: Tilbage er egentlig kun de store portrætinterviews i weekenddagene, allerhelst med skuespillere, der nu skal rumme hovedparten af tidens teaterrefleksioner.
Pressehistorisk er denne udvikling i 2004 blevet udmøntet i drastiske nedskæringer af avisernes teaterstof og fyringer af teateranmeldere og teaterjournalister – kun Urban har satset synligt på teatret gennem bladets månedlige teateravistillæg, der nu fast ligger rundt omkring på byens teatre.
Her på Information blev 2004 det mystiske år, hvor teaterstoffet blev forvist fra spalterne et par måneder i foråret. Denne kunstartfjendtlighed udløste ikke mindst stor læservrede, og efter et par redaktionelle saltomortaler kunne Information atter deltage i den løbende teaterdiskussion, de seneste uger endda i kulturelt kompaktformat. Men raceidéen om en sortering – og frasortering – af kunstarterne hører åbenbart tiden til.

Bornedal-buldren
Diskussionen blev kronet af en aldeles uventet hovedrolle til teateranmelderne på selveste Holbergs fødselsdag den 3. december. Her påstod teaterdirektør, dramatiker og instruktør Ole Bornedal, at landets fem-otte teateranmeldere har gjort det umuligt for ham at skabe vellykket teater; det havde han fundet ud af efter at have brugt et par måneder på at analysere anmeldelserne af stykket Himlen… Anmelderne fik skurkekarakteristik:
»De er akademiske og litterære. Rekrutteret fra universitetet og lignende steder, hvor man læser meget og lærer, hvad der er ’rigtigt’ og ’forkert’. Og det er om noget med at holde teatret bundet fast. Det er én af de sidste kunstarter, der stadig er lænket til en forestilling om, hvad den må og ikke må,« udtalte Bornedal til Berlingskes Mads Kastrup.
»Det uforståelige fascinerer dem, fordi det åbenbart rummer en hemmelighed, som ingen kan se,« tilføjede han. »Hvis de derimod kan se det – eller i det mindste kan lade som om – så flytter de jo automatisk et niveau højere op…«
Her kom der dog gang i en debat. Ikke udpræget konstruktiv eller gennemtænkt, men dog en debat. Det sørgelige er, at Bornedal velsagtens lige så godt kunne have sagt det modsatte. At han lige så godt kunne have rost anmelderne for deres idealisme og deres trang til at skelne mellem skidt og godt. Og han kunne lige så godt have klandret anmelderne for kun at blive fascineret af det, de konkret kunne forstå… Nu blev det så bare omvendt. Men udfaldet viste i hvert fald tydeligt, at der sættes for få og for upræcise ord på teatrets eksistentielle rolle og gennemslagskraft som kunstart netop nu.

Scenezoom
Jamen, kom nu til sagen! Drop alt det udenoms og tanketunge! Zoom ind på selve forestillingerne! Hvis en ambitiøs teaterforestilling skal præstere et ’point-of-no-return’, så skal en artikel det vel også!
Altså: Hvad var det bedste ved teatret i 2004?
Okay. Det bedste var måske alsidigheden. At der var så mange forskellige slags teater – at så mange forskellige genrer og nicher og spillemåder var repræsenteret.
Vi druknede ikke i klassikere, (men vi fik både en ny Hamlet på Kronborg, en ny Medea på Gladsaxe, en ny Trold kan tæmmes på Grønnegaards Teatret, en ny Frøken Julie på Kaleidoskop…).
Vi blev ikke overfodrede med performance, (men vi fik både hud og sand i Cantabile 2’s De syv prinsesser og lys på tagsten i Lone Stars Jelinek-KUA-version Øjeblik, bliv stående).
Vi blev ikke flået gennem debutantkaskader (men vi fik både Morten Kirkskovs statsministerportræt De Ubekendte og Robert Reinholds faderopgør Løgnerne på Kaleidoskop).
Vi blev ikke udsat for ligegyldigt udenlandsk teaterindkøb, (men vi fik derimod den makedonske dramatiker Dejan Dukowskis Europa-mareridt På den 2. Side på Plan-B Teater, og så fik Henrik Ibsen chancen som aktuel, multinordisk forfatter i Det Kgl. Teaters samarbejde med Nationaltheatret og Dramaten omkring Kongsemnerne med magnetskuespilleren Örjan Ramberg).
Og vi blev ikke udsat for kvælende politisk korrektness (men vi fik både fortsættelsen af Betty Nansen Teatrets projekt om ’De Andres tanker’ i Brylluppet og Teatergruppen Mariehønen fra Randers og Dzevad Prohics følelsesægte flygtningeforestilling Jasnas breve). Selv Københavns Internationale Teater smed de vanlige, hæmmende emnebegrænsninger væk, da de fejrede Fools 25 over tre sommermåneder med en vifte af de allerstørste navne – fra Peter Brooks dødssørgende Din hånd i min til Sasha Waltz’s dødsafklarede Körper.
Og nej, ikke alt teater skulle foregå site-specific i nedlagte vandtårne, (men teatret Katapult i Århus eksperimenterede dog med AudioGuideTeater, hvor publikum vandrede omkring i gaderne med høretelefon og kort).
Og så videre. Så hvad skal jeg sige andet end: Alsidighed.
Netop ud fra diversiteten kan et nyt afgørende teaterudtryk dukke op. Det vil vi så være glimrende rustet til at opleve i 2005.
Godt teaternytår!

10 markante stykker i året
1. Kirken – den nydrejede, glemte klassiker, der overførte teatrets eksistentielle trang fra 1920’erne til publikum 2004.
Tekst: Louis-Ferdinand Céline (1927). Ny version (kongenial): Jokum Rohde (2004). Instruktion (blodhostende): Peter Dupont Weiss. Scenografi (spytpalmebefængt): Maja Ravn. Lys (mareridtsneon): Antonio Rodrigues-Andersen. Kaleidoskop, jan. www.kaleidoskop.dk

2. På sporet af den tabte tid – den underskønt indpakkede udramatiske dramatisering, der gav æstetisk åndenød.
Tekst (udramatisk): Harold Pinter og Di Travis’ dramatisering af Marcel Prousts romanværk fra 1913-27. Oversættelse (loyal): Niels Brunse. Instruktion (flodgrumset): Eyun Johannessen. Scenografi (dekadenceoverdådig): Birgitte Mellentin. Musik (dulmende): Fuzzy. Aarhus Teater, feb-mar. www. aarhusteater.dk

3. Theremin – den dødscirklende biografiforestilling, hvor billeder skabtes ud af lydbølger, der til gengæld fik farve.
Koncept og instruktion (lyseblåtgrøntforunderligt): Kirsten Dehlholm og Willie Flindt. Tekst (symbolstærk): Michael Valeur. Musik og lyd (trandenscerende): Gert Sørensen. Scenografi og lys (trancesugende): Steffen Aarfing. Kostumer (farvemanipulerende): Anne Mette Sørensen. Hotel Pro Forma i Radiohuset, mar. www.hotel proforma.dk

4. §125 a – En krop i transit– den dansker-usentimentale trafficking-forestilling om voldtægt og videresalg af krop.
Tekst (selvudslettelsesrå): Nina Larissa Bassett. Idé og skuespil (overlevelsesrådnet): Iben Hendel Philipsen. Instruktion (voldtægtsled): Lars Henning. Scenografi (brækkummenøgen): Sheila Trillingsgaard. Teatret Mucca Divina på Teatret ved Sorte Hest, maj. www.mucca
divina.dk

5. En Anden Akt – den Bournonville-fortolkende undervandsversion af Napoli med trin og video i duet.
Koreografi (trintroværdig): Thomas Lund efter Bournonvilles Napoli. Video og scenografi (havkongemuddernøgen): Johan Holten. Sommerballetten på Bellevue Teatret, aug. www.s ommerballetten.dk

6. Flamenco Cámàra – den androgyne eksplosionflamenco, hvor kun danseren blot løftede en arm, og så kogte salen.
Koreografi og dans (flæseflammende): Belén Maya. Sang (sherrymørk): Mayte Martin. Musik (beundringsglødende): Juan Ramon Caro, Jose Luis Monton, Olvido Lanza. Arrangør: Københavns Internationale Teater. Fools 25 i Musikteatret Albertslund, aug. www.kit.dk

7. Dorthes hjerte – det computermeddigtende børneteater for de små, hvor tanker og sommerfugle fløj helt af sig selv
Idé (poesiinsisterende): Peter Holst og Pernille Plantener. Instruktion (virkelighedsbalancerende): Peter Holst. Scenografi (hverdagshumoristisk): Rikke Juellund. Lys og animation (vingeubesværet): Pernille Plantener. Musik, sang og spil (hengiventfjollet): Dorthe Eggertsen og Rasmus Kajhøj. For 2-4-årige/3-6-sårige. Det Lille Turnéteater, DK-turné fra sep. www.detlilleturne
teater.dk

7. ’Børsen Road Show’ – den kropsafklædte kulturpolitiksatire uden kunstneriske begrænsninger
Koreografi, tekst, sang, video, performance (paradigmeskift-kompetenceutvivlsomt): Ann Crosset, Thomas Eisenhardt, Helle Lyshøj, Erik Pold og Thomas Sandberg. Aaben Dans på DK-turné, bl.a. i Copenhagen Jazzhouse, sep-nov. www.aabendans.dk

9. Røverne – den kyniske mordbrændingsfortolkning af klassikeren, oplevet fra en stjålen bil med tegnefilmsbobler
Tekst (dragende): Friedrich Schiller (1781). Oversættelse: Johannes Magnussen (1896). Bearbejdelse (adrenalinautentisk): Tue Biering og Vibeke Staggemeier (2004). Instruktion (knivvoldsintens): Tue Biering. Scenografi (hjernen-og-bilen-ind-i-muren-charmerende): Nicolaj Spangaa. Lys (bombelyskegleerfarent): Ulrik Gad. Det Kgl. Teater i Turbinehallerne, okt-nov. www.kgl-teater.dk

10. To høje kvinder – og en lille mand’ – den mavekrampende satire over stålkøleskabe og kvinderi.
Tekst (ondsulet-veloplagt): Annegrete Kraul. Instruktion (misundelsespræcis): Thomas Bendixen. Scenografi (snob-grotesk): Søren Glad. Café Teatret, nov.-dec. www.cafeteatret.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her