Læsetid: 4 min.

Tiden bliver brugt hvor den koster mindst

Danskere prioriterer familien højt på listen over ’centrale værdier’. Alligevel tilbringer de voksne familiemedlemmer stadig mere tid på arbejdet, og flertallet udtrykker tilfredshed med tingenes tilstand. Måske fordi fritiden efterhånden er blevet en dyr affære, siger økonom Jens Bonke
24. december 2004

Den hellige familie
I tre årtier har et flertal af danskere sagt, at de hellere vil arbejde mindre og have mindre i løn end omvendt. De ønsker sig mere tid til børnene, til familien og fritidsinteresserne.
Ønsket om mindre arbejdstid har i hele perioden været mest udbredt blandt kvinderne. Især blandt småbørnsmødre, hvor cirka en tredjedel foretrækker den familietype, hvor moderen har deltidsarbejde, mens faderen har fuldtidsarbejde. Kun ganske få procent foretrækker en familie, hvor begge voksne har fuldtidsarbejde.
Paradoksalt nok blev den mest upopulære familietype i løbet af 90’erne den mest udbredte: Den med to fultidsarbejdende forældre og et barn i fuldtidsdaginstitution.
Folk, især kvinder, realiserer altså i meget lille omfang deres udtrykte ønske om at få mere tid til familielivet. Alligevel – eller måske på grund af dårlig samvittighed – registrerede sociologerne op gennem 90’erne, at danskerne opprioriterede kernefamilien som en central ’værdi’. Væksten i mødres udearbejde – og dermed i forældrenes samlede lønarbejdstid – har eksempelvis ikke betydet, at forældre i særlig stort omfang har fået lyst til at skyde ansvaret for opgaver af social og opdragelsesmæssig art over på skolen. Således viste en undersøgelse fra 1999, at næsten to ud af tre forældre kunne tilslutte sig det ret konservativt formulerede udsagn: Skolens opgave er at lære børnene noget, ikke at opdrage dem.
Det har heller ikke betydet, at forældre bruger mindre tid på deres børn, især fordi fædre i høj grad bruger husarbejdstiden til at være sammen med børnene fremfor at gøre rent, købe ind osv.

Socialforskningstituttets undersøgelse af danskernes forhold til tid og viser, at danskerne i dag arbejder mere end for 14 år siden. Siden 1987 er den gennemsnitlige arbejdstid steget med cirka en halv time om dagen. Det vil sige fra fire til fire en halv time – alle ugedage medregnet. Faldet i antallet af deltidsjob forklarer stigningen i kvindernes arbejdstid, påpeger økonom Jens Bonke og fortsætter:
»Til gengæld er det lidt overraskende, at beskæftigede mænd ikke rapporterer om faldende arbejdstid i perioden fra 87 til 2001 – set i forhold til, at arbejdstiden blev nedsat til 37 timer i 1991.«
Også husholdningsarbejdet, inklusive samværet med børn, er steget med en halv time for både mænd og kvinder i samme periode og er nu oppe på knap tre en halv time om dagen for kvindernes vedkommende og to en halv time for mændenes vedkommende. Men det opleves tilsyneladende ikke som et pres af det store flertal, understreger Jens Bonke:
»Hvis man kan lide at være sammen med sine børn eller lave mad, så opleves det jo ikke som et problem, at man bruger mere tid til husarbejde.«
Mødre bruger nu om stunder næsten lige så meget tid på lønarbejde som fædre, og mænd har øget deres indsats på hjemmefronten betragteligt, især i forhold til børnene.
Samlet set betyder det, at tiden til såkaldt primære behov – søvn, personlig hygiejne, måltider – og til fritidsaktiviteter er faldet med en time siden 1987. Når arbejdet er gjort, er der gennemsnitligt 16,5 timer tilovers hver dag.

Den samlede arbejdstid er vel at mærke steget i samme periode, hvor andre undersøgelser har registreret, at store grupper har sat nedsat arbejdstid højt på ønskelisten.
Det hænger sammen med den gamle talemåde om, at ’tid er penge’. Jens Bonkes undersøgelse viser en negativ sammenhæng mellem indkomst og fritid – de 10 procent rigeste har over to timer mindre til fri rådighed end de ti procent næstfattigste.
Ikke overraskende stiger den økonomiske tilfredshed i takt med indkomsten. Omvendt kunne man så have en formodning om, at dem med længst arbejdstid var kede af omfanget af deres fritid. Men sådan forholder det sig ikke i ret stort omfang, understreger Jens Bonke:
»Åbenbart prioriteres arbejdet og en høj indkomst meget højt i befolkningen.«
»Måske er en del af forklaringen, at fritid er blevet en bekostelig affære. Man kan jo efterhånden ikke gå en tur uden dyre skistænger. Gratis fritidsfornøjelser er blevet erstattet med betalte. Nogle tager konsekvensen og arbejder mere.«
»En stor gruppe anser øget rigdom for at være en større gevinst end tabet af fritid. Selv om tid er et eftertragtet velfærdsgode, så er der altså en gruppe af pengerige og tidsfattige, som må anses for at have mere velfærd end gruppen af pengefattige og tidsrige.«
På den anden side rapporterer en stigende gruppe, dvs aktuel omkring syv procent af alle beskæftigede danskere, at de næsten altid føler sig stressede på arbejdet. Problemet er mest udbredt blandt kvinder.
Alligevel er der udbredt tilfredshed med lønarbejdstiden – så mange som to tredjedele siger, at de arbejder det antal timer, de ønsker – og tilfredsheden er helt uafhængig af den faktiske arbejdstid:
»Åbenbart er det store flertalt villige til at betale stress-prisen for arbejdslivets goder,« siger Jens Bonke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her