Læsetid: 4 min.

Tv i klasse for sig selv

Glem julestressen i nogle timer og find ind til tilværelsens grundværdier. I aften sender den tyske tv-kanal ARD første afsnit af en ny omgang af Edgar Reitz’ enestående tv-serie ’Heimat’
15. december 2004

Fjernsyn
Hvis man lige et øjeblik ser bort fra Ingrid og Lillebror og Magnus Tagmus, så startede min fjernsynsbevidsthed med Rainer Werner Fassbinders Berlin Alexanderplatz fra 1979/80. Jeg havde nok lært at læse, men jeg forstod slet ikke, hvad filmen handlede om. Alligevel hamrede billederne sig ind i min sarte drengesjæl - for at aldrig at forlade den igen. Siden har jeg læst og forstået, men dog aldrig genfundet den oprindelige fornemmelse og stemning fra dengang. Næste milepæl er Edgar Reitz’ store tv-saga Heimat fra 1984. Jeg var blevet stor nok til at forstå, at serien simpelthen var anderledes tv, at den gjorde noget radikalt nyt med den virkelighed, som den tog livtag med. Heimat er en krønike bygget op omkring Maria Simon (født år 1900 og dermed så gammel som århundredet) og hendes familie i landsbyen Schabbach i Hunsrück-området i perioden fra 1919 til 1982. Om vejen til fascismen, om nazi-tiden, genopbygningen, Wirtschaftswunder og dens eftervirkninger. Det særlige ved Reitz’ krønike, der også her i landet lagde gaderne øde, var at lade den store historie blev set gennem de enkelte mennesker og de enkelte mennesker set gennem historien. Javist, en slags tysk Matador, men endnu bedre og mere almen. Filmen bygger på en og samme tid på stor enkelhed og dvælen ved de afgørende detaljer eller genstande. Ofte beskrives de store historiske omvæltninger gennem de medier, der kommer til, eksempelvis telefonen, radioen, filmen som massemedie og siden fjernsynet. Det lyder måske abstrakt og fjernt, men det er det på ingen måde. Edgar Reitz er noget så sjældent som en folkelig filmkunstner, der lægger stor vægt på kvalitet. Han har viet det meste af sin voksenliv til at lave film til netop tv, fordi tv’et er det medie, hvor man i hvert fald indtil for nylig har kunnet samle folket og bevæge masserne. Som al stor kunst handler Heimat først og fremmest om kærlighed. Om hovedpersonen Marias kærlighed og afsavn som et spejl af epokens. Jeg var i puberteten, da jeg så serien for første gang og husker særlig Hermann, yngste søn af Maria, og hans forhold til den noget ældre Klärchen. Hermann blev min epokes Werther. Han fik aldrig sin elskede. Nægtet kærligheden af sin strenge mor. Min spirende pubertære revolte flyttede ind i Hermanns figur, og herfra så jeg verdens ulovmæssigheder. Heimat slutter med, at Hermann går ud ad vejen væk fra landsbyen mod en ny og ukendt verden.

Heimat 2 tog ti år
I efterfølgeren Heimat 2 fra 1993 (bemærk den lange tilblivelsestid på næsten 10 år; det er ikke tv for døgnfluer) er Hermann blevet hovedperson. I 13 film af hver især næsten to timers varighed følger vi Hermann i det avantgardiske kunstnermiljø i München fra 1960 til 1970. Hermann bliver siden en stor komponist. Hvor familien stod i centrum i den første Heimat, er det her en kreds af venner. Filmen er et portræt af 60’erne og opbruddet i livsformer. Filmen henter hele sin indre spænding og energi fra det komplicerede og uforløste kærlighedsforhold mellem Hermann og den smukke cellist Clarissa Lichtblau, musikkens og kunstens sande muse og furie. I den sidste del af Heimat 2 er det Clarissa, der tager af sted – og hvad der siden sker forbliver et åbent spørgsmål. Det har været næsten ulideligt at skulle vente i endnu 11 år på fortsættelsen. Det er kun fordi, man får gang i ens eget liv, at man kan holde ventetiden ud. Men nu er det altså så vidt. I aften sendes det første af seks afsnit af Heimat 3 på ARD. Selv om mange danskere tog Heimat og Heimat 2 til sig, er det ikke givet, at DR også vil sende Heimat 3. For alle de, som ikke vil leve uden, er der derfor ikke nogen vej udenom i aften at finde ARD i programskuffen. Men det betaler sig. Det er fjernsyn af hel uhørt kvalitet. Den 11 timer lange serie blev oprindelig vist på Venedig Filmfestivalen i år og er nu også ude på dvd, så den ultimative julegaveidé er hermed også viderebragt. I det første afsnit af den tredje Heimat mødes helt tilfældigt Hermann og Clarissa, nu to feterede og verdensomrejsende musikere, første gang siden deres adskillelse i 1970 i en hotellobby i Berlin. Det er ikke nogen tilfældig dag, men den 9. November 1989, dagen for Murens fald. De tilbringer aftenen og natten i hinandens arme. Og de efterfølgende år i et nyrestaureret hus på Rhinens skrænter i Hermanns hjemstavn. Jeg måtte først sluge mere end en kamel for at acceptere denne nye start på historien. Den vilde, utilregnelige og utilnærmelige Clarissa, hele den anden Heimats skjulte dynamo, kaster sig nu betingelsesløst i armene på Hermann – og bliver der i de næste mange år. Der er ikke længere tale om 60’ernes unge og utilregnelige kærlighed, men nu om ’reife Liebe’, om den voksne og modne kærlighed. Eller med Willy Brandts berømte ord i dagene efter Murens fald: Nu vokser det sammen, som længe har hørt sammen. Men herfra finder så det nye opbrud sted, og om det handler den tredje Heimat, der har undertitlen »krønike om en ombrydningstid« og skildrer perioden fra 1989 til 2000. Som medforfatter har Edgar Reitz denne gang alliereret sig med den succesfulde tyske forfatter Thomas Brussig, især kendt fra den store Wende-roman Helden wie wir. Brussig, der er opvokset i Østberlin, har været med til at skrive hele den østtyske erfaring af omvæltningerne og den efterfølgende tid ind i manuskriptet. Og netop disse først og fremmest originale og skæve eksistenser er med til at gøre den nye serie til endnu et mesterværk fra Reitz’ hånd.

ARD i aften kl. 20.15, Heimat 3

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her