Læsetid: 4 min.

Tysk minister udfordrer klimamøde

Den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, provokerer med et forslag om mindskelse af CO2-udslip, der betragtes som overbud. Ifølge den nyeste videnskab er det i underkanten af det nødvendige
17. december 2004

KLIMAMØDE
BUENOS AIRES – På gangen i det store konferencecenter på FN’s klimamøde i Buenos Aires møder jeg en dansk politiker. »Sker der noget?« spørger han.
4.000 mennesker fra alle verdens lande med mappe og mobil myldrer rundt omkring os. Den ypperste videnskab er til stede. Store kapitalinteresser og et væld af internationale organisationer. De taler om verdens største fælles miljøproblem – CO2-udslip. De siger alle sammen, at det må løses, hvis verden skal have en fælles fremtid og fattigdommen en ende. Og så spørger han, om der sker noget.
Det værste er, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal svare. Men så sker der noget. Det er Jürgen Trittin, den tyske miljøminister. Han opfører sig som en blotter ved en begravelse. Synes dem, der er uenige. Det sker inde i den store sal, og det handler om fremtiden: Hvad har vi nået? Hvad skal vi gøre fremover? Der har lige været taler fra de største aktører: EU og USA, Kina, Indien, Japan – og fra det lille Kiribati, en af de fattige østater i Stillehavet, der bliver hårdest ramt.

’USA er bæredygtig’
EU er forsigtig. Miljøminister Pieter van Geel fra Holland lover penge til bistand og siger, at den globale opvarmning skal standses, før den kommer over to grader. Kurven må vendes, vi må tale om målene og midlerne for fremtiden... Det vil amerikanerne ikke. Indien heller ikke. Kina går uden om problemet. Pieter van Geel går også uden om det, som katten om den varme grød. Så taler den amerikanske delegationsleder, Paula Dobriansky. Hun har ikke den slags hæmninger.
»Der er rigeligt med fossile brændstoffer (olie, kul og gas), og de bliver den dominerende energikilde i årtier... Udviklingslandene skal ikke skære ned på deres energiforbrug i overskuelig fremtid... Videnskaben siger os, at vi ikke kan vide med sikkerhed, hvor stor en opvarmning der er farlig... USA er i overensstemmelse med konventionen ved at opretholde en økonomisk vækst, der vil forbedre verdens levestandard.« Hun taler om »ambitiøse mål« og kalder den amerikanske udvikling »bæredygtig«. Alle i salen ved, at USA’s udslip er dobbelt så store som EU’s pr. indbygger og på vej 30 procent op i år 2012.

En vild levestandard
Nu har Trittin fået nok. Han bryder reglerne for høflighed mellem suveræne stater.
»Fru Dobriansky har ret i én ting: Alle lande må sætte ambitiøse mål. Men de skal ikke bare forøge deres udslip mere og mere. 20 ton udslip om året pr indbygger, det er for meget. Ingen levestandard i hele verden kan retfærdiggøre det.« Man kan godt have økonomisk fremgang og samtidig sætte sit udslip ned, tilføjer han. Han giver på Tysklands vegne et løfte: Alle rige lande må love at sætte deres udslip ned med 30 procent i år 2020. Så vil Tyskland sætte sit eget udslip ned med 40 procent samme år. Inden midten af dette århundrede skal de rige lande skære ned med 70-80 procent. Verden som helhed skal halvere sit udslip inden 2050, siger han. Videnskaben er også til stede. Jeg går ud i forhallen og træffer Dave Griggs, lederen af Hadley Centeret, måske verdens mest anerkendte center for klimaforskning, der altid har to supercomputere i gang. Han er en typisk videnskabsmand. Man kan ikke vriste et ord ud af ham om anbefalinger til politikerne. Men han bekræfter min fornemmelse: Selv Jürgen Trittins mål, der betragtes som del af en fornærmelse inde i salen, er faktisk i underkanten af det nødvendige. »Som noget nyt er vi begyndt at regne på sandsynligheden,« fortæller Dave Griggs. Resultaterne tyder på, at der kun er en ganske minimal sandsynlighed for at holde den globale opvarmning under to grader, hvis vi fordobler indholdet af CO2 i atmosfæren. Han viser mig kurven. Det mest sandsynlige er en opvarmning på 3,5 grader. Tallene lyder små, men konsekvenserne er store, påpeger både Hadley Centeret og langt de fleste af verdens klimaforskere. Selv om vi holder os under to grader, taler om mangedobling af hedebølger, tørkeperioder og oversvømmelser. Ved 2,7 grader ventes Grønlands indlandsis at smelte. Så stiger verdenshavet. Før industrialderen var koncentrationen af CO2 på 278 ppm. Nu er den steget til 380. En fordobling er 550. En rimeligt høj sandsynlighed for at holde den globale opvarmning under to grader svarer snarere til 45o ppm. Det er, hvad jeg får ud af samtalen med Dave Griggs.Trittins krav er altså i underkanten, hvis EU-landene vil tage sig selv alvorligt.Men inde hos politikerne er Trittins forslag og tilbud en provokation. Miljøminister Connie Hedegaard synes ikke, det er klogt at sige den slags lige nu, når det i forvejen er så svært at få de andre parter med i en dialog om fremtiden. Pieter van Geel siger det samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her