Læsetid: 2 min.

Ved Anker Randsholts død

11. december 2004

MINDEORD
I sin bog om starten på Information – »Sådan begyndte det – Fra illegalt nyhedsbureau til uafhængig avis« – fremhæver Børge Outze, grundlægger af både det illegale bureau 1943 og den uafhængige avis fra 1945, ensomheden de første dage efter befrielsen 4.-5. maj. Bladet var nok kommet på gaden, men uden andre end to journalister til at skrive det! Om den ene af to begivenheder, som »i de første dage dog lunede meget«, fortæller Outze: »Og en af B.T.’s medarbejdere, Anker Randsholt, stillede uden forudgående aftaler af nogen art og meddelte, at han havde sagt sin stilling op og fået lov at gå med det samme, så han kunne tage fat nu.

På Information til 62
Man var ikke vant til opsigelser i Det Berlingske Hus, så måske var det derfor, han fik lov at gå med det samme. (chefredaktøren) Henry Hellsen havde, hørte vi senere, forgæves søgt at redde det splittergale unge menneske fra fortabelsen ved at forklare hans redaktør, at opsigelsen var uovervejet. Randsholt havde fastholdt den.« Sådan var Anker Randsholt. Der blev på Information til 1962 som en af bladets førende politiske skribenter i reportager, interview, ledere og som kommentator under mærket Tilskueren. Nu er han død, 88 år gammel. Som det fremgik af hans families annonce her i bladet i torsdags. Selv lærte jeg Randsholt at kende og at lære af ham, da jeg begyndte som elev på Information i 1955.
Siden blev vi om ikke venner på julekort med hinanden så, hvad jeg vil kalde, engagements-venner.

Den samme sag
Rygende uenige var vi ikke sjældent, og dog overbeviste om, at vi kæmpede for nøjagtig den samme sag: Den gensidigt forpligtende uafhængighed, hvor frihed og fællesskab ikke er modstillet, men tværtimod hinandens absolutte forudsætninger. Så både den statsdikterende socialisme uden uafhængighed og den pengemarkedstyranniske liberalisme uden gensidige pligter må forkastes. Sammen med den såkaldte tredje vej på midten, når den bare roder de to ismer sammen.
Den fjerde samfundsmulighed fandt vi i 1950’erne – med Randsholt suverænt i spidsen – noget nær inkarneret i Danmarks store politiker og visionære økonom Thorkil Kristensen. Hvem Anker Randsholt som pressemedarbejder da også fulgte i 1962 til OEEC (senere OECD) i Paris, hvor Thorkil Kristensen var blevet organisationens generalsekretær. Siden kom så 1970’ernes kamp for Økonomisk Demokrati og 1980’ernes kamp for en gennemdemokratiseret og –demokratiserende arbejdsmarkedspensionsreform.
For engagements-venskabet om »denne fjerde mulighed« og Information står jeg i dyb taknemmelighedsgæld til Anker Randsholt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her