Læsetid: 2 min.

Vindmøller er Elsams ledestjerne

Ambitiøse mål for vindkraft i Danmark skal holde 25 år ud i fremtiden, siger Elsams udviklingschef
21. december 2004

VEDVARENDE ENERGI
En fordobling af den danske vindkraft med 3.000 megawatt nye havvindmøller er et mål, der kan virke som ledestjerne, siger udviklingschef Flemming Nissen fra Elsam.
Socialdemokraterne har stillet forslaget, som betyder 500-1.000 nye store vindmøller til havs inden år 2015. Flemming Nissen gav i går, på et pressemøde med Svend Auken, sin fulde støtte. Elsam bliver – efter en sammenslutning med DONG – Danmarks største elproducent. »Den danske elsektor er lille i international sammenhæng, men vi er førende når det gælder virkningsgrad, biomasse (halm), vindmøller og kraftvarme. Vi vil investere strategisk i vedvarende energikilder, men der kræver en dialog om den vej, vi skal følge de kommende 25 år. Vi har brug for fiksstjerne som f.eks. Socialdemokraternes målsætning om 40 procent energi fra vindmøller år 2015 og 75 procent af forpligtelsen til at skære ned på drivhusudslip klaret ved hjemlig indsats,« siger Flemming Nissen. Han efterlyser bred konsensus om målene, så de ikke ænder sig ved et regeringsskifte undervejs. Elsams vision indebærer også, at man producerer brændstof til biler på basis af halm og affald (Venzin). I den forbindelse kan man også udnytte overskydende strøm fra vindmøller i perioder, hvor den ikke kan sælges til udlandet med fordel. Ikke meget dyrere Svend Auken sagde på pressemødet, at strøm fra en ny vindmølle i dag koster syv øre mere pr. kilowatttime end strøm fra de kulfyrede værker. Efter socialdemokraternes plan skal de nye havmøller opføres efter en international licitation, så prisen bliver markedets laveste.
»Den bliver måske 10-12 øre. Men efter min vurdering vil der ikke være nogen forskel, hvis man sammenligner med priserne for at opføre nye konventionelle kraftværker i fremtiden,« sagde Svend Auken. Desuden mener han at fordelen for beskæftigelsen i Danmark og for eksporten, både af strøm og vindmøller, vil mere end opveje merprisen. »Hvis ikke vi satser på nye teknologier, vil det også koste dyrt,« siger han. I sagens natur er prisen på fremtidens store vindmøller ikke kendt. Hvor langt prisen kan presses ned, afhænger nemlig af energipolitikken, påpeger han: Vindmølleindustrien har brug for et solidt hjemmemarked, hvor de kan vise, at deres teknik fungerer effektivt i et land, der virkelig satser på at være førende på området, siger han. Efter socialdemokraternes forslag skal Danmark bruge fem milliarder af de voksende forskningsbudgetter på ikke kun vindkraft men alle de alternative og vedvarende energikilder. Regeringen har hidtil mest lagt op til at bruge pengene på nanoteknologi og bioteknologi.

Vind skal klare sig selv
Mange af de nye havmøller kan placeres syd for Læsø, i tæt forbindelse til både Danmark og Sverige – og på Kryger Flak, hvor der kan sendes strøm til både Sverige, Danmark og Tyskland, foreslår Auken. Dansk Industri mener ikke, det er relevant at lægge sig fast på »bombastiske mål«. »Udbygningen ud over de 750 megawatt, der allerede er vedtaget, kan ske på almindelige markedsvilkår, da el fra havvindmøller frem mod år 2015 med stor sandsynlighed vil være fuldt ud konkurrencedygtig med kul- og naturgasbaseret el,« siger energichef Helle Juhler-Kristoffersen.
Hovedproblemet i dag er at få myndighedernes tilladelse til at opstille store demonstrationsvindmøller på land, tilføjer hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu