Læsetid: 4 min.

Om 10 år kan den globale opvarmning ikke længere bremses

En international rapport om den globale opvarmning hævder, at verden har mindre end 10 år til at afværge katastrofale klimaforandringer. Rapporten er henvendt til politiske beslutnings-tagere i hele verden
25. januar 2005

Klima
Den globale opvarmning er kun få år fra at passere den kritiske tærskel, hvor det bliver umuligt at afværge dens drastiske og verdensomspændende skadevirkninger. Sådan lyder konklusionen i en ny omfattende international miljørapport, der bliver offentliggjort i dag.
Nedtællingen til forestående katastrofale klimaforandringer er allerede fremskreden, advarer rapportens forfattere, der tæller akademiske forskere, erhvervsledere og højtstående politikere fra flere lande. Og det går stærkt: Allerede om 10 år eller endnu før kan det være for sent at sætte effektive modtræk ind mod den globale opvarmning.
Rapporten, der har fået titlen Meeting The Climate Challenge (’Sådan løfter vi klimaudfordringen’), er henvendt til politiske beslutningstagere i alle lande. Dens udgivelse er timet til at falde sammen med den britiske premierminister Tony Blairs lovede initiativer for at fremme en ny klimapolitisk dagsorden i 2005, hvor Storbritannien både har overtaget hvervet som formand for de rigeste industrilande i sammenslutningen G8, og i andet halvår overtager formandshvervet i EU.

Frist på én grad
Rapporten, der er udsendt af det britiske Institute for Public Research, Centre for American Progress og The Australia Institute, er skelsættende derved, at den er det første autoritative dokument af sin art, der sætter tal på den globale opvarmnings kritiske tærskelværdi – dvs. det punkt, hvor den globale temperaturstigning uundgåeligt vil resultere i katastrofale forandringer.
Når gennemsnitstemperaturen i verden er steget med to grader i forhold til 1750, da den industrielle revolution satte ind, og menne-skeheden begyndte den kraftigt stigende udledning af drivhusgasser, vil katastroferne indfinde sig, hævder rapporten. Der vil ske misvækst i landbruget. Det vil komme til vandmangel, udbrud af sygdomsepidemier og tørke mange steder på jorden. Vandstanden i havene vil stige, skovdød vil brede sig, og der vil blive øget risiko for en yderligere pludselig og kraftig global opvarmning, som vil kunne medføre, at indlandsisen på Grønland og iskappen på Vest-Antarktis smelter, og skabe ubalance i systemet af havstrømme, således at Golfstrømmen vender.
Klimaforandringerne vil også kunne anrette uoprettelig skade på havenes koralrev og vigtige økosystemer som regnskoven i Amazon-området.

Udstikker anbefalinger
Rapporten påpeger, at yderligere stigninger i den globale gennemsnitstemperatur er undervejs. Verden har kun godt én grads frist, før det kritiske punkt nås.
Med en koncentration af kuldioxid i atmosfæren på 400 ppm vil temperaturstigningen til to grader være uundgåelig, lyder rapportens ildevarslende forudsigelse.
Aktuelt er CO2-koncentrationen på 379 såkaldte ppm (’parts per million by volume’), og hvert år stiger den med over to ppm. Heraf følger, at der blot er 10 år eller derunder til, at 400-ppm-tærkslen nås.
»Det er en tidsindstillet økologisk bombe, som tæller ned,« siger den tidligere britiske transportminister Stephen Byers, der har deltaget i arbejdet med rapporten.
Rapportens hovedmål er at gøre klart begribeligt, at skønt den globale opvarmnings konsekvenser kan forekomme at være en fjern trussel, har vi kun kort tid tilbage at handle i.
Hvad vi beslutter os for – eller ikke beslutter os for – at gøre i de næste ganske få år vil blive afgørende for, hvor bratte klimaforandringer vi vil se i det kommende århundrede. Rapporten udstikker en række anbefalinger for at imødegå global opvarmning. Den opfordrer alle G8-lande til at opstille en fælles målsætning om, at en fjerdedel af deres elforbrug skal være dækket af vedvarende energikilder i 2025 og at fordoble deres bevillinger til forskning i alternative energiteknologier, der kan mindske udledningen af CO2.

Omfattende talmateriale
Den opfordrer endvidere G8-landene til at nedsætte en særlig klimagruppe, der også skal have deltagelse af førende udviklingslande som Kina og Indien, der begge står for en stor og hastigt stigende udledning af CO2.
Skønt forebyggelse af ’farlige’ klimaforandringer var det erklærede hovedmål i FN’s klimatraktat fra 1992, har ingen hidtil defineret, hvordan dette nærmere skal forstås. I næste uge er den britiske regering vært for en stor videnkabelig konference i Exeter, der skal forsøge at råde bod på den undladelse.
Rapporten og dens talmateriale, der baserer sig på en omfattende gennemgang af aktuel forskningslitteratur, vil givetvis blive nøje studereret ved den lejlighed og dens centrale budskab taget ad notam.
»Rapporten understreger, at det er vores initiativer og investeringer nu og i de kommende 20 år, der bliver afgørende for, om vi kan fastholde et stabilt klima – ikke, hvad kommende generationer gør midt i næste århundrede eller senere,« siger Tom Burke, en førende miljørådgiver for britisk erhvervsliv.
Rapportens forfatterpanel er sammensat af tre tænketanke – det britiske Institute for Public Research, Centre for American Progress og The Australia Institute – og omfatter prominente skikkelser fra erhvervslivet, den politiske elite og miljøforskning.
Dens videnskabelige chefrådgiver er dr. Rakendra Pachauri, formand for FN’s mellemstatslige klimaforandringspanel, der er verdens højest placerede klimaforsker.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her